Masturdating 101

Skrevet d. . Uploaded i film,mig.

collageJa, der står dating. Dating, ikke bating. We’ve been through this before, people. 😀

Jeg er kommet lidt fra det igen. Det der med at date mig selv. Og altså, date mig selv på den respektable måde med rigtige dates, jeg rent faktisk har gjort noget ud af. Ikke date mig selv på fuckboy-måden med Netflix & chill. Det er ikke dating, det er bare min hverdag.

Det væltede ind med roser, da jeg tog til USA alene, men hvis vi er helt ærlige, så krævede det selvfølgelig lidt overvindelse i forhold til ligesom at skulle holde styr på alting uden at kunne ringe til en voksen, men det krævede ikke så meget overvindelse i forhold til at skulle tilbringe tiden i mit eget selskab. Faktisk var det bare fedt ene og alene at kunne sætte en dagsorden, og jeg var aldrig nødt til at spise indisk, fordi min rejsepartner bare sådan havde lyst til indisk. Jeg er virkelig dårlig til indisk. (Maden, ikke sproget. Men også sproget).

At være i et andet land på egen hånd føles derudover nærmest som en suspenderet virkelighed. En slags drømmetilstand, hvor jeg bare ligesom gjorde, som det passede mig helt uden regler. Ligesom juledagene, da man var barn. Der var en dag, hvor jeg var fire timer i en T.J. Maxx, tog forbi et supermarked på hjemvejen og købte et langtidsstegt, lunt kalkunlår og spiste det til aftensmad. Uden tilbehør. Det var aldrig akavet, at det kun var mig. Hvis man altså ser bort fra de par gange, jeg forsøgte mig med at spise ude, sådan rigtigt på en rigtig restaurant. Hold nu kæft. Så sidder man der omgivet af kærestepar og forretningsfolk og prøver at finde noget at gøre ved sig selv. Hvor skal jeg kigge hen? Hvad skal jeg gøre af mine hænder? Kan man godt sidde med sin telefon eller en bog? Sikkert, men det føles helt forkert! Første gang havde jeg bestilt en steak, og jeg glædede mig så meget til den, men endte med essentielt at inhalere den for hurtigst muligt at komme væk, væk, vææææææk! Anden gang var ikke bedre. Tredje gang en katastrofe. Og derfor har det været lidt småt med solodates siden da.

Og så i forgårs var jeg blevet inviteret i biffen. Ikke med romantiske hensigter eller bare venligskabelige, men mere fordi jeg har mig den her blog, og man håber, jeg vil nævne filmen. (Som var Ready Player One, host, host 😀 ).  Og jeg googlede mig frem til, at det er den nyeste Steven Spielberg film, at det er noget science fiction-hejs, og at den har en ret flot karakter på IMDB. Tre ting der begejstrer mig. Men ingen kunne tage med. Tidspunktet var lidt skævt og stedet ditto, og dagen før dagen var jeg stadig dateløs. Og det var her, jeg besluttede mig for at forsøge mig med masturdating igen.

Og det var et hit! Sgu! Jeg tror det, jeg fandt akavet ved at spise ude alene, var, at jeg følte mig en slags forkert. Udenfor. Måske endda at de andre spisende dømte mig lidt. Og så er det ligemeget, om det hele var i mit hoved, det går den akavede følelse ikke væk af. Men i biffen er alting lidt halvkaotisk, og ingen opdager, at jeg ikke har en biobuddy, mens jeg køber popcorn, og ingen lægger mærke til, at jeg ikke kender personen i sædet ved siden af mit. Så snart filmen starter, laver alle det samme. No muss, no fuss.

Det er første gang nogensinde, jeg er gået i biografan alene, og det var en skøn, nærmest helt befriende oplevelse. Jeg har nok lidt halvlang vej endnu, før jeg kan spise ude i mit eget selskab og føle mig helt afslappet, men vil man gerne i gang med at dyrke masturdating, så kan jeg virkelig anbefale at starte med at invitere sig selv ind og se en film. Det holder altså,

PS: Filmen var god, men vær obs på, at den centrale målgruppe snarere er teenagere/YA end 30+. Det kræver, at man er en sucker for den type film og ikke forventer alt for mange lag på storyline-fronten. Men er man til det, så er den virkelig gennemført. Plus, uendelige, uendelige 80’er-pop culture-referencer. Det var amazeballs!

Related Posts:

Kommentarer (31)

  • Anna

    Jeg har også været i biffen et par gange, helt selv. Men så begyndte jeg at være lidt ked af at jeg så ikke havde nogen at snakke med om filmen bagefter. Så nu er jeg tilbage på sofaen.Vidste du i øvrigt, Miriam, at ikiosk pt sælger amerikanske morgenmadsprodukter? 🙂

    • MiriamsBlok

      Der er vel ikke forskel på, om man ser en film i biffen eller på Netflix og ikke har nogen at tale med den om? 😀 Og yes, det vidste jeg, men 75 kroner for en pakke morgenmad er liiiiige voldsomt nok! 😀

  • Mark

    Det er rigtigt. At gå ud at spise alene kan hurtigt blive akavet. Jeg har kun prøvet det på McD, og der sætter jeg mig til at læse en svis eller glor på min telefon. På en almindelig restaurant ville jeg nok ikke vide, hvor jeg skulle kikke hen.

    Jeg glæder mig helt vildt til at se “Ready Player One”. Mig og to af mine kolleger (som også er sådan nogle halvgamle levn fra firserne), har aftalt at tage ind og se den sammen.

  • Line

    Jeg synes, det er vildt hyggeligt at gå i biografen alene.
    Jeg har to børn, og som sygeplejerske går man på barsel 8 uger før, man skal føde. Jeg fordrev tiden med at tage til alle middagsforestillingerne i biffen. Så sad jeg der alene med min store mave – og alle pensionisterne 😅 Det var skide hyggeligt!
    Jeg kan også godt gå på café og spise frokost alene. Men aftensmad på restaurant alene ville jeg også synes var grænseoverskridende…

  • Nanna

    Jeg laver ikke andet end at gå i bio selv. Ej okay, jeg laver andet, men jeg har bare ikke tålmodighed til at vente på at mine veninder har tid til at tage i bio.
    Jeg tænker slet ikke over at det åbenbart er en stor ting at gøre alene, før andre nævner det.

  • Katrine

    Jeg elsker at være i biografen alene! Man kan se, hvad man vil og på det tidspunkt det passer en! Jeg elsker at være i biografen om formiddagen, der er næsten aldrig mere end 10 i salen, så man får tit en række for sig selv.

  • Anne

    Jeg kender så godt problemet med at gå alene på restauranter. Men jeg er nu egentlig ligeglad med, hvad andre tænker om mig – jeg ved bare ikke (som du også skriver), hvad jeg skal få tiden til at gå med! Og ja, jeg synes også, det føles lidt mærkeligt at hive en bog frem eller sidde med næsen i telefonen i halvanden time. Men hva fa’n gør man så, når man ikke har nogen at tale med?! Så jeg ender som regel med at springe restaurantbesøgene over, når jeg rejser alene. Og resten af mine aleneture elsker jeg! Det er bare liiige de der restauranter 🙂

    • MiriamsBlok

      Det er seriøst mærkeligt! Jeg havde en oplevelse, hvor jeg sad i baren, og der var et tv kørende over. Så kunne jeg se på personalet arbejde eller tv’et. Det funkede ret fint. Men på en traditionel restaurant? Nope.

  • Peter

    Min mor tog mig med i biografen for at se Far til Fire-film. Da det stod klart at det kunne jeg godt håndtere, så blev jeg bare sat af og hentet. Så jeg gik alene i biografen som 8-10-årig, tror jeg. Så i hvert fald E.T. alene i Esbjerg og da var jeg ti og vant til det.

    Så at gå alene i biografen var det naturlige for mig, og da jeg ‘læste på uni’ (hvilket i mit tilfælde mest var noget med at tage en forelæsning, hænge lidt på nettet (før www) og så gå i biffen eller Fantask) tog jeg typisk et par film hver mandag eftermiddag, hvor det kostede 20 kr.

    Så det er sært for mig at det skal kræve så meget overvindelse. Nu, hvor jeg er far, har min kone og jeg en fin rutine, hvis der er en film, vi vil se: en af os der den den ene dag, den anden ser den den anden dag og så snakker vi om den hjemme. Så er det heller ikke akavet, når den ene synes at filmen er så dårlig at hen ikke vil se den færdig.

  • Maria

    Jeg ELSKER at gå alene i biffen, og har nydt mange formiddags forestillinger under mine barsler (før babys ankomst, that is – babybio er hæsligt).
    Har fortsat rest. besøg solo til gode, men vil det ikke være helt fint og ok at tage bog eller blad med? Det tænker jeg.

    • MiriamsBlok

      Jo, det ville det nok, men jeg tror ikke, det er det, jeg ønsker at få ud af et restaurantbesøg…

  • Julie

    Jeg har vist også været alene i bio engang. Og før min søde mand mødte mig, spiste han ofte ude – med en bog. Do it! 🙂

  • A

    Fun fact: Indisk sprog findes ikke. Indien har 23 officielt anerkendte sprog herunder hindi og engelsk (og en heeeel masse stammesprog og dialekter udover det), men intet kaldet indisk. Kh en indien-elsker

  • Katrine

    Jeg vil bare lige sige, at jeg lææænge har tænkt på at tage en solorejse, fordi jeg simpelthen blev så inspireret af din tur! Og jeg har tænkt, tænkt og tænkt, og NU ER REJSEN KØBT!
    Min angst, allestedsnærværende depression og OCD er ikke glade, men nu gør jeg det fandeme, for jeg kan GODT. Så tak for inspirationen, og for at vise mig, at det ikke er farligt at have nok i sig selv engang imellem (eller altid).

  • Josephine

    Går relativt tit i biografen alene, og det er mest franske film med så lille et publikum, at der blandt den beskedne flok er flere, der ikke kunne tvinge andre med. Ift. restauranter på rejser synes jeg som regel altid, at der trods alt findes uformelle afslappede steder, hvor det ikke er hvid dug og to lys på bordet, men derimod også bænke langs vinduet, udeservering eller andet. At sidde med sin mobil gør alle andre som par eller i grupper skam da også, jeg kan ikke se forskellen? Alt i alt er det skønt at kunne gøre ting for sig selv, og kun med sig selv. Om man er single eller par.

  • Lotte

    Jeg har tidligere rejst en del med arbejdet og spiste derfor ofte alene på restaurant. Det er ikke noget der generer mig – og de andre i restuauranten er typisk så optagede af sig selv og hinanden så de har bedre ting at tale om en hvorfor nogen spiser alene.
    Jeg plejer at tage min Kindle med og læse i den mellem retterne og så ellers bare læne mig tilbage og spise lige som mange retter som jeg vil.

    • MiriamsBlok

      Jeg tror, jeg synes, jeg mangler noget der… Halvdelen af et restaurantbesøg er jo maden!

  • julie

    jeg går ofte i bio alene. både fordi man alligevel ikke taler sammen – men også fordi, at jeg ikke vil gå glip af en god film, blot fordi jeg ikke kender nogen, der vil se samme film som mig.
    jeg har også set mange koncerter alene på roskilde festival af samme grund.

    jeg har spist alene en enkel gang på restaurant på en ferie, fordi hende jeg besøgte var syg. det var helt olay, sad med min telefon og udbyttede gratis wifi. men folk kiggede altså lidt 😄

  • smilla

    Altsaa jeg rejser meget med job og spiser alene paa restaurant ihvertfald 2 gange om ugen. Det spiller – i starten brugte jeg room service eller hotellet’s restaurant – det gider jeg ikke mere – tager gerne min telefon og iPad med og nyder god mad (og saa kan jeg helt selv bestemme hvad slags cuisine jeg spiser)

Der er lukket for kommentarer.