Hvor skaffer man en næse af forårsmuld?

collageAnnonce for Fakta

Vi havde engang en hemmelighed fra en læser, der skrev, at hun ikke fandt glæde i at købe ting på udsalg. Det var lidt, som om de mistede værdien, når de ikke stadig havde det dyre prisskilt. Og af alle hemmeligheder, vi nogensinde har haft, har det været en af dem, der er sværest for mig at forstå. For jeg har det lige omvendt. Jeg ville kalde det jyde-genet, men jeg tror sgu ikke det er begrænset til jyder. Jeg bliver nærmest lidt høj af at gøre et godt kup. Det er noget, jeg har arvet fra min mor, der stadig hver eneste uge gennemgår alle supermarkedernes reklamer og sirligt laver lister over, hvor hun får de bedste priser. Selvsamme mor, i øvigt (ikke at jeg har mere end én), hvis yndlingstidsfordriv, når hun besøger mig i København, er at kigge vinduer hos de lokale bagere og forarges over, at en tebolle kan koste over 10 kroner. (Jeg tør slet ikke at tage hende forbi Lagkagehuset, hun ville jo få et ildebefindende!)

Der er noget interessant i det der med, når værdien af ting bestemmes ikke udelukkende af selve tingen, men af tingens omgivelser. Af hvad vi pakker den ind i. Af dens historie.

Min ekskæreste var massiv vinsnob. Sådan helt dumt. Og dengang jeg var nyforelsket og ivrig efter at gøre et godt indtryk, der gjorde jeg mit bedste for at erhverve mig bare en anelse viden på området, mens jeg blev slæbt med til vinarrangement på vinarrangement. Og jeg stirrede med åben mund og polypper, mens Vinkenderne hvirvlede vinen rundt i glasset, duftede fra flere forskellige vinkler(!) og gurglede til den store guldmedalje. De gejlede hinanden op med historier om italienske bedstemødre, der selv trampede druerne, og franske vinbønder, hvis døtre designede flaskernes etiketter. De talte om undertoner af brombær og næser af forårsmuld. Mere begejstring, flere adjektiver! Det forekom mig altid lidt, at de battlede hinanden i salgstaler.

Hvis man nogensinde har haft stiftet bekendtskab med den type vinentusiast, så vil man sandsynligvis more sig lige så meget over nedenstående video, som jeg gjorde. Jeg vil så gerne trykke skuespilleren i hånden og rose ham for at have ramt så freaking spot on i sin portrættering af Vinkenderen. “Det er solskin på flaske!” “Der er mini-får, der græsser mellem vinstokkene!” Jeg sad allerede og klukkede for mig selv, da han bad dem om at lytte til vinen, og satiren ramte helt nye højder. Kæft, det er sjovt!

Jeg kan selvfølgelig kun grine af det der med at være lidt prætentiøs til at vist punkt, før jeg begynder at kaste sten på mit eget glashus, for det er ganske pinligt så begejstret, jeg bliver for en sko i sekundet, der står Jimmy Choo på den. Men nogle gange skal man altså ikke kimse ad der der med at få fine ting til fine priser. Det kan altså også gøre glad – helt ind i (jyde)hjertet. Og det kan lade sig gøre, se bare her. Det gælder også, hvis man vil have undertoner af brombær og næser af forårsmuld. 😀

 

Kommentarer (12)

  • Høhø. Og så er det jo lidt ironisk, at jeg automatisk læste “kvalitet-svin” i sidste klip 😀

  • Lige da jeg flyttede til USA, blev jeg fuldstændig forblændet af at der stod Calvin Klein, Michael Kors, DKNY osv. i nakken på tøjet, at jeg endte med at købe virkelig grimt tøj. Og stadig her 5 år efter, skal jeg virkelig tage mig selv i nakken og sige til mig selv, kan jeg lide denne her nederdel pga. nederdelen, eller fordi der står Marc Jacobs på den… Branding er en sjov størrelse 🙂

  • AHAHAHA ej det er da det sjoveste – fryder mig nærmest (men jeg køber også vin i netto).. Jeg elsker også at komme hjem med fine ting til spotpriser, er ikke jyde, men en god handel går jeg helst ikke glip af 🙂

  • Jeg kan godt lide din mor. Min mor sender sgu en sms med nogle tilbudstips. Det er sødt og omsorgsfuldt og totalt brugbart. Jeg er også med alderen blevet meget mere prisbevidst, om det er et godt jysk gen eller almindelig sund fornuft er op til den enkelte at bedømme. Livsstil er jo tit en kombination af ens økonomiske formåen og livsstil som en del af konstruktionen af identiteten, og naturligvis hvad angår mad og vin også smag og behag. Vinsnobberi er ulideligt selvhøjtideligt og uinteressant.. Vinnørderi er derimod tiltalende og et tegn på livsnyderi og lidenskab. Vinsnobber bliver nok kun inviteret på middag af ligesindede, der er villige til at bruge en tilfredsstillende sum penge på projektet og en tendens til at at bukke under for det, som Bourdieu kaldte symbolsk vold. Vinørder ønsker man at glæde med at finde en liflig vin. Personligt har jeg radikalt ændret både faste udgifter og mit forbrug, og jeg fyldes af glæde over gode tilbud, som min lille husholdning skal bruge. Det er ikke nærighed. Det er en bevidsthed om, hvad mine hårdt tjente penge skal bruges på. Gerne at glæde andre. Men jeg køber fede ting brugt. F.eks. købte jeg en lækker brugt Marc Jacobs-taske til 200 kroner til mig selv. Da jeg så ville give min mor påskeæg, blev det så ikke 3 til en 20’er, men 3 til 69 i fin chokoladeforretning. Det bevidste valg er enormt vigtigt for at kunne styre sin økonomi. Desværre er det først sent gået op for mig, men det er aldrig for sent.

Der er lukket for kommentarer.