Hvem har tisset på din brunsviger?

Skrevet d. . Uploaded i brok,debat.

unavngivetBrunsvigerbillede fra Oh Happy Dane

Jeg bemærkede det første gang ved det, jeg på ganske uoriginal vis kalder “brunsvigergate”, selvom der ikke rigtigt er andre end mig, der ved, det fandt sted. Det var dengang, Netto netop havde introduceret brunsviger i deres bakeoff-sortiment, og jeg havde tilfældigvis været i en butik efter klokken 20 og derfor anskaffet mig en brunsviger til 4 kroner. Og jeg var psyked! For jeg havde ikke fået brunsviger i temmelig lang tid, og jeg kan virkelig godt lide brunsviger. Så jeg dokumenterede det lykkeligt på Snapchat, som jeg gerne (stadig) gør. Der gik omkring 90 sekunder, før beskederne begyndte at vælte ind. Om at min brunsviger ikke var “rigtig”, at man kun kan få rigtig brunsviger på Fyn, og hvor slatten og sørgelig den dog så ud. Det var med stor sandsynlighed alt sammen skrevet med humor og uskyldig, lokalpatriotisk stolthed, men når man med jubel og store smil dokumenter en af livets små glæder (som kage jo altid er!), så er det alligevel lidt nedtur at få 30+ beskeder fra folk, der vil fortælle én, at man nok lige skal revurdere sin begejstring, for det er ens brunsviger altså ikke værd. Også selvom der medfølger en række-tunge-emoji.

Jeg er vokset op med, at brunsviger er en variant af brunt sukker oven på gærdej, og jeg tror ikke, jeg nogensinde har smagt en, jeg ikke kan lide. Jysk, fysk, sjællandsk. Hjemmelavet, bagerlavet, bakeoff-lavet. All brunsvigers are beautiful! Det synes jeg stadig. Men brunsvigergate fik mig til at begynde at lægge mærke til fænomenet snack-shaming, som jeg aldrig rigtigt havde bemærket før. Og ja, jeg har selv lige fundet på ordet. 😀

Det er især normalt på de sociale medier. Når en person stolt poster en kæmpeburger med beskrivelse: “Skal til at fortære dette monstrum”, og en eller anden liiiige føler behov for at skrive: “Kalder du det et monstrum?! Så skulle du se den, jeg plejer at lave!” Eller når nogen poster et billede af fredagsslikskålen og får at vide, at den da er alt for lille. “RIGTIG fredagsslik er mindst et halvt kilo!” Eller dengang jeg stolt viste mine hjemmelavede chokoladecupcakes frem og én kommenterede, at glasuren fik kagerne til at ligne hundelorte. Og som stor fan af ‘Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på den hoved’, kunne jeg jo egentlig godt se ligheden. Men det var alligevel lidt en åndssvag kommentar, ikke? Så sad jeg der med min boblende, lidt barnlige stolthed og håbede på et klap på skulderen, og så fik jeg bogstaveligt talt lort i stedet.

Jeg er ikke sikker på, hvad den slags kommentarer bunder i. Er det noget jante, vi ikke engang kan undslippe i madsammenhænge, er det behovet for at overgå hinandan, eller er det bare en humor, jeg ikke helt er med på? Jeg tror helt oprigtigt ikke, sådanne kommentarer kommer fra et ondt eller nedladende sted sted, men det er alligevel en lille stikpille, jeg ikke forstår eller synes er sjov. Eneste afviger er, hvis der er tale om noget indforstået humor med en tæt ven. For selvom min daværende brunsviger bare var et stykke sjusket færdigkage fra en træt Netto-medarbejders hånd, så blev jeg faktisk alligevel lidt fornærmet på dens vegne. Jeg synes, den så overordentligt snasket og indbydende ud, og jeg så frem til at spise den. Og når jeg nu gav udtryk for det, så synes jeg også næsten, jeg skulle have lov til at have det sådan og ikke være nødt til at forsvare min smag i brunsviger, størrelsen på min burger, mængden af bland-selv-slik eller mine hundelortecupcakes.

Jeg kunne vildt godt tænke mig at høre, om det også er noget, I har lagt mærke til? Konceptet findes selvfølgelig også i alle mulige andre aspekter end lige med madbilleder, men jeg synes bare, det er så tilpas uskyldigt et område, at man ikke kan læse alle mulige andre samfundsproblemer ind i kommentarerne. Og skulle min holdning på nuværende tidspunkt ikke være tydelig, er den som følger: Al mad er smukt og fortjener at blive hyldet! #stopsnackshaming 😀

Related Posts:

Kommentarer (56)

  • Merete

    Som fynbo vil jeg lige tale på hele Fyns vegne; vi er ikke i stand til at acceptere eller komplimentere brånnere fra andre landsdele. Beklager. Jeg ved det kan virke en smule fjollet, men det er sandheden (og grunden til at jeg ikke har fået én brunsviger siden jeg flyttede derfra for seks år siden). En del af at nyde en brånner er at vide at en sø´fynsk bager har knoklet over den.

    • MiriamsBlok

      Men det er måske der, man så skal overveje bare at sige intet i stedet for, så man ikke lige får tisset på andre folks sukkermad, fordi man selv har en lidt aparte holdning. 🙂

  • Josefine

    Snack shaming findes helt klart! Jeg spiser vegansk og når jeg så sender snaps af min mad, især hvis det er burger eller pizza så får jeg sgu ofte kommentarer på at så er det ikke en rigtig burger eller pizza, hvilket jeg synes er pisse komisk 😂 De går sgu bare glip af min lækre mad, men det er jo bare syndt for dem 💁🏼

    • MiriamsBlok

      Åh, det kan jeg godt forestille mig! Selvom de virkelig er blevet skarpe til veganske alternativer til fx ost og sådan. Men shit, der er godt nok også nogle veganere, der er slemme til at shame kødspisere!

      • Josefine

        Der foregår desværre super meget shaming imellem veganere og kødspisere, hvilket er pisse ærgerligt. Jeg snakker kun om det når jeg bliver spurgt ind til mit valg, og prøver altid at forklare så godt jeg kan, uden at shame. Jeg føler, at det er blevet en kæmpe kamp, og det er sgu trættende. Jeg går ind for at man lever sit liv som man har det bedst med. Ville jeg ønske der var flere der spiste plantebaseret? Helt bestemt, men så prøver jeg at lokke folk over til min side med lækker mad og den bedste chokolade kage, som alle i min familie og omgangskreds har ratet den til 😉

  • S

    Jeg ser det faktisk meget mere som en jyde/Fynbo/københavner krig, og dem har jeg alle dage hadet. Det var min ultimativt største pet peeve på efterskolen. Det sagt, har jeg faktisk aldrig været særlig begejstret for kage der ikke var enten mazarintærte, citrontærte, chokoladekage eller drømmekage, så jeg er nok heller ikke overhovedet den rigtige at spørge.

    • MiriamsBlok

      Lige med brunsvigeren har jeg fornemmelsen af, at fynboerne virkelig lægger noget stolthed i sådan en sag. Men ja, generelt er det virkelig åndssvagt. Danmark er sgu så lille, at vi ikke rigtigt kan tillade os egnsrivaler! 😀

      • Simone

        Der har du nok ret, Miriam 😅
        Men nu vil jeg som fynbo lige nævne, at brunsvigeren fra Netto er go’ 😍

  • Anna

    JA! Generelt synes jeg der foodshames sygt meget i alle retninger. Har en veninder, som kommenterer hvis hun synes min mad er for sund… “Ej, der putter jeg altså fløde i” – Nå, okay…

    • MiriamsBlok

      Ja mand! Jeg har købt flere af dem siden. En nybagt brunsvinger til en flad tier? Det er altså godt!

  • Marit

    Jeg er helt uenig og synes måske det er en smule søgt. Hvor er det efterhånden vildt at vi lever i et samfund hvor man ikke engang må kommentere, hvad jeg tror er uskyldige, ment i sjov, bemærkninger uden at en gruppe skal føle sig stødt af det 😭

    • MiriamsBlok

      Så lad os sige, at du var ude på en bar, og der var tyve separate (fremmede) mennesker, der på skift kom hen og fortalte dig, at du skulle have valgt en anden drink, fordi du har valgt den HELT forkerte, og det er slet ikke det, man skal drikke, så ville du ikke begynde at ønske, at du kunne få lov til at drikke din drink i fred? Eller hvis du stod i en butik og var ved at købe et par sko, og nogen lige stak hovedet ind og fortalte dig, at de var skrækkeligt grimme? Jeg synes, der er tale om helt almindelig høflighed. Som nævnt er det selvfølgelig noget andet, hvis der er tale om venner, med hvem man har en bestemt jargon (læs: det er a-okay at svine hinanden til). Men hvis du ikke er blevet spurgt om din mening, og den er negativ, hvorfor er det så nødvendigt at dele den?

      • Mette

        Men hvis man deler noget på et socialt medie (med kommentarfelt) synes jeg ikke sammenligningen holder og at man kan sige ‘jeg spurgte ikke om din mening!’

        • MiriamsBlok

          Mette, jeg ser den holdning ind imellem og jeg synes, den er dybt problematisk. Det er jo hele grunden til, at tonen er så forfærdelig på Youtube og Facebook og deslige. Sociale medier giver ikke carte blanche til at smide omtanken og de gode manerer. Der ligger ikke en implicit opfordring til eller retfærdiggørelse af at komme med negative kommentarer, fordi nogen lægger noget ud på deres instagram. Vi burde lige præcis behandle folk på de sociale medier præcis, som vi ville gøre det, hvis vi stod ansigt til ansigt med dem.

  • Anna

    Min mor gør det der…. Ikke på sociale medier, men in real life. Fx til en familiefødselsdag, hvor min søster havde bagt kage. Min mor: “Er den ikke lidt tør? Altså den smager godt, synes bare den var bedre sidst.” Eller til frokost hos mig: “Har du ikke mayonnaise? Man kan da ikke undvære mayonnaise? Det skulle du have sagt, så havde jeg taget mit eget med.” Og som du påpeger, forstår jeg heller ikke hvorfor det er nødvendigt.

    • MiriamsBlok

      Så er spørgsmålet næsten, om det er værre eller bedre. Det er under alle omstændigheder mangel på situationsfornemmelse!

  • Anna Sofie Slot // PSYKOBLOGGEN

    Jeg tror, det kommer til at virke mere omfattende, fordi det er så nemt at skrive en hurtig kommentar. Det er tit hurtigere at taste lidt og trykke send end at overveje, om man egentlig behøver tilkendegive sin mening. Og så er nogle nok særligt ‘dygtige’ til at påpege det negative, som en også skriver…

    • MiriamsBlok

      Det har du helt sikkert ret i. Det er nok også noget af de, vi skal lære med hele onlinekulturen: At tænke, før vi skriver, som vi gør det, når vi taler.

  • Sofie

    Jeg vælger at tro på, at det er mennesker der mangler pli og almen god opdragelse.
    Jeg inviterede på et tidspunkt hele familien til fødselsdag hvor menuen stod på kylling i karry, da det var en ret alle kunne spise – og guderne skal vide, at det ikke vrimler med sådanne retter i min familie.
    Nå, men opdager så, at vi har karry, men ikke meget karry og smagen bliver derfor ret så mild. Jeg fortæller det selvfølgelig til mine gæster og de næste to timer gik med sætninger som “Var det kylling i karry vi spiste?”, “puh, man brænder sig helt på tungen af al den karry”, “Hold da op, den er stærk hva?”, “Nogen der kan række mig karryen?”, “Andre end mig der brænder sig på karryen?”… og så f…… videre. Min søde mor lænede sig ind imod mig og hviskede “Jeg synes det smager godt, skat”, men for fanden, det var en øv oplevelse. Jeg blev oprigtigt ked af det og skuffet over, at man til min fødselsdag valgte at underholde sig på min bekostning. For sådan føltes det!

    • Camilla

      Ved du hvad, du har så ret i, hvad du skriver. 🙂
      Jeg tror virkelig ikke, dine gæster er klar over, at det faktisk er sårene.
      Men kender det selv hjemmefra. Når mine forældre og os unger er samlet om bordet, er der ALTID én kommentar til maden og det samme sker også, når vi er samlet hos min mormor. Ikke nødvendigvis fordi noget smager dårligt, men fx kan en af os sige, sovsen smager sødt i dag, eller den er godt nok blevet tyk, sovsen.
      Og selvom det i virkeligheden ikke betyder noget ondt, fra den, som det kommer fra – så ved jeg, at min mor bliver træt af, at der altid er én der kommenterer på hendes mad.

      Når jeg ser på det, sådan ovenfra. Er det egentlig ret strengt. Og tror vi skal være bedre til at tænke os om.
      Jeg ville aldrig sige noget negativt om maden, hvis jeg fx blev inviteret til en middag hos venner, men det er som om, det er mere “legalt”, når det er hjemme. Ligesom man godt kan finde på, at slå en prut hjemme, men man ville fandme aldrig gøre det i køen i netto 😀

      • Sofie

        Jeg tror bestemt heller ikke, at hensigten har været at såre mig eller gøre nar på nogen måde, men det har nok været et resultat af, at man mangler at tænke sig om … og måske lidt mangler samtale emner 🙂

        Jeg gør personligt meget ud af at forsøge at undgå at fornærme andre mennesker unødvendigt, så man bliver ked af det, når andre ikke gør sig den ulejlighed den anden vej rundt. Jeg har oplevet folk sige ‘ad’ til mad, der sekunder efter skulle ind i min mund. Eller bare kommentere negativt på noget generelt, som man er ved eller skal indtage. Hvad får man ud af det? Jeg ser det som dybt unødvendigt.
        Ligesom det heller ikke gavner mig at kommentere andres frisure ud af det blå, hvis mit eneste formål med at åbne munden er negativt. Eller som min nabo der skulle se en ny stol og kommenterede “Ja, så kunne jeg bedre lide den gamle”. Jeg spurgte ikke efter hendes mening.

        Der er så også den der type “Jeg har ret til at sige min mening”-mennesker og de burde nogle gange lære, at det ikke altid er nødvendigt. Nogle gange knytter man faktisk bare sylten og accepterer, at nogen godt kan lide Nettos brunsviger og andre godt kan lide makrel, uden behov for at kommentere på det 🙂

        • MiriamsBlok

          Jeg er helt på samme side som dig, Sofie, men jeg tror måske også, det langt hen ad vejen bare handler om personlighedstræk. At nogle mennesker knap bemærker eller tillægger den slags negative kommentarer nogen form for vægt, og så er det jo nemt at sige, at de er ligegyldige. Eller at de faktisk tværtimod er ment som noget positivt i form af noget humoristisk, som mange af dine karrykommentarer jo helt sikkert har været på samme måde som mine brunsvigerkommentarer. Og jeg kan godt forstå, at man ser dem som en bagatel. Det er de jo essentielt. For mig er det bare, som om de bærer en lillebitte portion dårlig stemning med sig, og den vil jeg helst være foruden – også selvom jeg sikkert er den eneste, der kan mærke den! 😀

    • MiriamsBlok

      Jeg tror, Camilla har fat i den lange ende her. At det er mere “okay”, når det er familie. Der kommer det nok an på jargonen i den enkelte familie. Men jeg havde helt sikkert haft det som dig. Følt mig en smule trådt på. Og det er helt sikkert, fordi jeg ikke bryder mig om at fejle og føler mig lidt som en fiasko, når jeg gør. Og hvis folk så bliver ved med at træde i min fejltagelse, også selvom det bare er for sjov? Av! Det er muligvis ikke helt den samme debat, som når fremmede får blandet sig lige heftigt nok, men den er om ikke andet beslægtet.

  • Mie

    Det er lidt som dengang i folkeskolen, hvor der var madpakkemobning: “Aaad, har du makrel med?” Og så gik man der og følte sig ulækker, fordi man kunne lide makrel, mens det åbenbart var totalt uacceptabelt. Eller sødmælk vs. letmælk. Måske er det bare blevet lettere og mere omfangsrigt at foodshame i dag, men det har nok altid været der. Anyways, jeg synes, det er lidt respektløst at gå og dømme andres mad på samme måde som tøjstil og så videre, fordi det hele bundet i et aktivt personligt valg, så implicit er det jo en selv, der bliver kritiseret (lidt sat på spidsen, ikke? 😉 )

    • Camilla

      Elsker din makrel-kommentar. 😀

      Tror ALLE børn har oplevet at kunne lide noget “ulækkert”, men enten fået kommentarer for sin “ulækre” madpakke, eller ikke ville have det med i madpakken, fordi man ikke ville risikere, at få kommentarer i skolen 🙂

    • MiriamsBlok

      Jeg har kun fået en, der var blød og lækker! Men jeg har til gengæld engang købt en og gemt den til dagen efter, og så var den stenhård!

  • Skalotteløg

    Tillader mig lige at brede den lidt ud og sige, at jeg synes, det gælder meget mere end bare mad. Det gælder alle de valg, man efterhånden tager. Sender du dine børn i privatskole? Er du anti-vaccine? Går du konsekvent kun i lilla tøj (de findes! Eller HUN findes, det var min engelsk-lærer på uni, og hun kørte stilen hele vejen, lige fra sko over sokker til jakke OG hår. Og vi snakkede, gjorde vi!)

    Synes internettet er blevet sådan et sted, hvor vi udstiller egne valg, lader andre kommentere på vores, og selv belærer andre om, hvorfor de tager fejl. Hvorfor lige netop vores valg er meget bedre.

    Det er sikkert ret menneskeligt, og så er der ikke noget filter, når du skriver online, det er bare ren svinehund lige i face. Eller i snap.

    Når alt det er sagt, så har nogle af de der brunsviger-kommentarer nok været et forsøg på at bonde med dig over noget humor af en art. Jeg er muligvis kommet til at gøre det selv (ikke lige med brunsviger, den har jeg ingen holdning til. Er jo fra Sjælland 😉), men vil begynde at tænke mere over det fremadrettet. Kan dig ikke love dig, at jeg ikke smider en række-tunge-emoji efter dig fra tid til anden… 😜

    • MiriamsBlok

      Altså, du har jo ret, men jeg synes omvendt, at vaccine- og privatskoledebatter er anderledes, fordi det jo er en reel beslutning, der har indflydelse på en helt masse vigtige ting og er debatter, hvor man kan blive klogere og udvide sin horisont. Der kan Netto-brunsvigeren nok ikke helt være med, så det er nok overvejende en anden debat. 😀

      Jeg er ikke umiddelbart enig i dine tanker om internettet. Eller, det vil sige, jeg synes nok snarere, de beskriver livet generelt. 😀 Men ja, det grundlæggende er helt sikkert, at situationsfornemmelse er vejen frem, og ofte har man ikke en chance i helvede for at have en sådan online, fordi der går en masse tabt i skriftsprog. Det er pissesvært, og det er derfor, jeg gerne vil prædike lidt forsigtighed på området. Og så er der selvfølgelig også en stor del, der handler om, hvad man selv synes er sjovt, og der er jeg nok bare virkelig ikke til den der stikpille-humor… (abe der holder sig for øjenne)

      • Skalotteløg

        Synes du taler brunsviger-beslutningen unødvendigt meget ned her 😆 Men jo, du har ret, og lige præcis vaccinedebatten var også et dumt eksempel, fordi den er så betændt. Måske også den om privatskoler. Det var dem, der lå forrest i hukommelsen, men du har ret, vi skal mere over i livsstil-segmentet. Lyserøde vægge? (Og det var et forsøg på humor, for er vild med din væg, bare for at male det på den)

        Og ja. Det er nok i livet generelt. Er egentlig fortaler for, at man skal kommunikere med sin nabo – men det skal netop gøres med kærlighed. Eller i det mindste respekt.

        Så fint du lige siger det 🙂

  • Lotte

    Jeg synes det er total mangel på respekt at foodshame. Mangel på respekt overfor det menneske der er brugt tid på at lave den mad DU putter i munden, eller ham/hende på Instagram glæder sig over at skulle indtage, er stolt over at have kreeret osv osv. Jeg bliver enormt vred når mine børn (primært den ældste på 5) shamer mad. Han skal sgu tale ordentligt om den. For nogen har brugt tid og kræfter på at lave den. Da jeg arbejdede som pædagog i vuggestue (i 13 år) var det også enormt vigtigt for mig at der var respekt omkring måltidet. Jeg undres også som du Miriam, over hvorfor nogle mennesker føler det behov, at tale grimt om maden. Til dem som har lavet den, eller den som glæder sig til at indtage den. Hvor kommer det behov fra, at man absolut lige føler man skal knytte en kedelig og nedladende bemærkning, så andre risikerer at blive kede af det?? Hav dog lidt pli mennesker 🙏🏼

  • Julie

    Åh hvor jeg elsker dig! Du er den eneste blogger hvor jeg læser alle indlæg, alt hvad du skriver er bare skønt at læse. Tænk du kan formulerer dig så fint om en brunsviger, dit skrivetalent er beyond this world <3

  • JM

    Jeg forsøger, at have det standpunkt at man aldrig må kommentere på andres mad, det være sig på sundhedsværdigen, eller om man selv kan lide det pågældende ( den gamle fra opdragelsen, om ikke at sige det er ulækkert), og slet ikke på mængden.

Der er lukket for kommentarer.