Verdens dårligste råd

img_1922Kender I det, når man går og bakser med nogle ting, som man godt ved, man nok ikke burde bruge energi på, men man kan bare ikke rigtigt lade være? Ens tanker kredser omkring det samme emne, og man ved, man burde slippe det, men det er, som om det bare graver sig længere og længere ind i ens bevidsthed? Og man betror sig til en person, mest for at få ryddet hovedet og komme af med sin egen frustration, og de kvitterer med verdens suverænt værste og i øvrigt mest ubrugelige råd:

“Ej, lad være med det.”

Og pludselig forsvinder alle ens frustrationer, fordi man per definition får det meget bedre, når man serverer nogen en knytnæve i ansigtet… Nej, okay, måske ikke. Jeg har selvfølgelig aldrig givet nogen en knytnæve i ansigtet – jeg er afsindigt bange for at få vildt ondt i hånden. Men pointen er, at man faktisk lidt har fortjent en blodnæse, hvis man kommer med det råd. Kæft, hvor er det dumt.

Jeg fik det for eksempel, da jeg i januar var blevet dumpet med et brag, og valentinsdag dukkede op i februar, og det lod til, at hele verden var ude på at tvære deres kærlighed ud i ansigtet på mig. Og det gjorde ondt, selvom jeg udmærket vidste, at valentinsdag mestendels er skabt af konsumerismens glade fortalere for at sælge os crap, så de kan blive rigere. “Jeg kan bare ikke lade være med at gå op i det,” mukkede jeg irriteret (mest på mig selv) og blev mødt med det aldeles fremragende råd: “Ej, lad være med det.” Jamen hallelujah! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det? Hvorfor gå her og torturere mig selv, når jeg bare kunne lade være?!

Jeg har også fået det en del i forbindelse med psykiske skavanker. Som regel faktisk når jeg endelig havde samlet mig mod til at dele min egentlige tilstand. “Jeg har det virkelig dårligt. Det eneste, jeg kan finde ud af, er at sove og græde.” “Ej, lad være med det.” Praise Jesus, jeg er kureret! Pludselig svømmer jeg i glæde og energi! Farvel lykkepiller!

Dude. “Lad være med det” er et superdårligt råd, når det drejer sig om irrationelle ting, vi har svært ved at kontrollere. Her er et bedre råd: Sig noget andet.

PS: Undskyld det selv for mig usædvanligt høje sarkasme-niveau. Jeg satser på, I kan tage det. 😀

Kommentarer (47)

  • Helt klart verdens dårligste råd. Jeg har engang haft det rigtig skidt i en lang periode og betroede mig til en omkring det. Jeg var oprigtig i tvivl om det måske kunne være en depression og det bekymrede mig en del, samtidig med at jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre, for det føltes ikke som om der var flere kræfter at komme efter. Rådet jeg fik var: Tror du ikke, at du skulle komme lidt mere ud?
    Nåååhhhh jooo for helvede…

    • Jo, det er da selvfølgelig løsningen på, når man har det træls. Alle mennesker med depression skal bare mere ud😶. Ih guder. Håber at du har det bedre ❤

    • Ahahaha, jeg har også fået den med at komme mere ud. Den får jeg faktisk mere end “lad være med det”. Kæft, den pisser mig at. Som at bede folk med et brækket ben om at løbe lidt mere!

  • Julie Augusta Føhn Bergmann

    så spot on at jeg var nødt til at dele indlægget på min facebook. det tror jeg sgu aldrig jeg har gjort før..
    men hold kæft et lorte “råd”, og egentlig nok det “råd” jeg har fået flest gange

  • I hear you Girl!
    Ai, kom lidt mere ud.. Halleluja, pist væk depression.
    Ai, du er doven, derfor har du ondt. Halleluja, pist væk gigt.
    Ai, den diagnose tror jeg ikke på! Halleluja, pist væk fibromyalgi.
    Jeg hader det, gu ville vi da lade være med at spekulere hvis vi kunne! Vi er bare nogen der ikke kan!
    Gu ville jeg da lave mere hvis jeg kunne, det her er da ikke fedt.
    Den værste i min verden… God bedring! Øh hvad forstod du ikke ved kronisk syg?

    • Enig i allesammen, undtage god bedring. Kronisk sygdom går jo som regel lidt op og ned, og der synes jeg sagtens, man kan sige ‘god bedring’ med det ønske, at ens tilstand bliver bedre – indforstået, at det selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at man bliver rask. Jeg fejler og noget kronisk, og jeg bliver altid glad for et ‘god bedring’. 🙂

  • Det er bare et skide fedt råd. Især når man fortæller nogen om ens angst diagnose, samt uddyber hvad det fx indebærer af bekymringer og tanker i hverdagen, hvilket prompte fører til rådet “ej, lad da være med det”! TAK FOR RÅDET, HAR DU OVERVEJET EN KARRIERE I PSYKIATRIEN?!

  • Eneste tidspunkt hvor man må sige ‘Ej, lad være med det’, er når man møder folk, der siger ‘Ej, lad være med det’.

  • Den slags prompte, uigennemtænkte kommentarer har til formål at få afsenderen til at få det bedre, og ikke modtageren, som man ellers ville tro 🙂 Det er en ubevidst forsvarsmekanisme fordi det er et ubehageligt og pinagtigt minefelt at betræde hvis man ikke lige ved hvordan man skal reagere, og så kommer man til at sige sådan noget som egentlig gør det meget værre. Det er ikke i orden at svare sådan, men set med det lys er det måske nemmere at hidse sig mindre op over det 🙂

    • Jeg er helt enig i, at det som regel ingenlunde siges i ond mening, men pointen er jo netop, at det er virkelig uigennemtænkt, og der må man sgu oppe sig lidt for ikke at komme til at jokke folk over tæerne! 🙂

  • Jeg tror, at der bag det råd også kan være en opfordring eller opmuntring til at tænke på tingene på en anden måde, som er mere konstruktiv. Jeg kender det selv, gør det selv og øver det selv. Så hvis jeg lader være med at tænke katastrofetanker, men aktivt lader være med det og i stedet tænker noget andet, så får jeg det altså bedre. Ikke fordi jeg ikke skal anerkende og rumme det, der i første omgang gjorde jeg tænkte negativt, men fordi det at bruge kræfterne på i stedet at tænke mere opmuntrende, konstruktive og positive ting gør, at man måske nemmere bliver opmuntret, tænker konstruktivt og bliver mere positiv omkring det. Så, prøv at lade være med at tage ting så negativt – eller i hvert fald, når man HAR gjort dét, så lad være med at brug flere, måske unødige kræfter på det, men brug tankerne på at tænke mere positive ting. Det er selvfølgelig sagt lidt nemt, jeg har aldrig haft en depression. Men jeg har haft noget, der ligner, og det var min psykolog der med kognitiv terapi lærte mig at tænke lidt mere … rationelt eller på en måde, der trak mig op til overfladen og ikke ned mod bunden.Og det kom i hvert fald bare som en kæmpe “aha”-oplevelse for mig, at jeg havde den mulighed. Jeg ved godt, det måske kan være en undtagelse for den regel om, at det kan man ikke bare lade være med, men for mig har det fungeret. For det meste. Så rådet, der sikkert sjældent ligger bag rådet om at lade være med at have det nederen, men alligevel KAN gøre det, hermed givet videre. Kram.

    • Dit råd er aldeles fremragende (jeg har selv haft lignende øvelser hos en psykolog), men som du selv siger, er det næppe det, der ligger bag de fleste, der siger “lad være med det”, for det er et væsentligt mere kompliceret koncept end som så at ændre på hele sin tankegang. Er det det råd, man reelt vil komme med, så må man lige oppe sine formuleringsevner lidt! 😀 Men jeg tror også ofte, det handler om at have noget situationsfornemmelse. Når man er frustreret over fx depression eller hjertesorger eller deslige, så er der sjældent noget, den anden kan sige, der kan eller skal gøre tingene bedre. Man vil bare gerne lyttes til. Så nogle gange synes jeg bare, man skal lytte og holde kæft! 😀

  • Men… har du prøvet ikke at være så trist? 🙂

    JK, det er endnu et genialt råd, der gives når man er trist. Åh ja.

  • Hahaha, det minder mig om, når min kæreste forsøger at få min kroniske dårlige samvittighed til at gå væk eller blive mindre med et “Ej, det skal du altså ikke have dårlig samvittighed over”. Det er vel ment, men det virker bare overhovedet ikke. Min sluk/tænd-knap er i hvert fald blevet væk så😆

    • Logikken er vel, at han ikke ville have dårlig samvittighed, så det burde du heller ikke? Eller hvad? Kan folk, der siger “lad være med det” godt selv lade være med sådan noget? Det er et mysterium!

  • Hahahaha 😂 … Det er ca. på linje med “det skal nok gå” – ok? Og hvad har du præcis tænkt dig at bidrage med for at “det nok skal gå”?!

  • Så enig. Og den og dens tvilling ‘men kan du ikke prøve at lade være med at tænke så meget på det’ skal tage hinanden i hænderne og hoppe i havet. Et dybt sted. Med strøm. Og koldt vand.

    • Jeg vil så gerne møde de der mennesker, der er i stand til at kontrollere, hvad deres hjerne tænker på 24/7. Det har jeg ikke haft held med! 😀

      • Så enig her… og hvorfor troede min tidligere psykiater at jeg kunne styre alle mine tanker når jeg var angst…. ?
        Han havde tydeligvis ikke styr på sine….
        Kognitiv terapi #@#*£¥!# mere variation af tag dig nu sammen slag i hovedet….. og det kan jeg godt klar selv.
        Tænk ikke på det kan kun godt gøres hvis den der siger det gør noget for at aflede/afhjælpe feks. Kage eller se en film eller hjælpe med det praktiske eller noget.

  • Minder mig om følgende tekstbillede jeg fandt på instagram, som jeg døde lidt af grin over “when you’re in a bad mood and someone says ‘cheer up’ like thanks susan never thought of that i’m fine now haha i love life”

    Jeg ved godt afsenderen mener det godt, men ih, hvor er det frustrerende i situationen og det gør nærmest det hele meget værre og man ville ønske man aldrig havde sagt noget til at starte med.

    • Bahaha! Det er eddermame sjovt! 😀 Jeg er helt enig i, at afsenderen som regel mener det godt, men måske det var bedre bare at lytte og sige igenting?

  • Jeg har endda fået en lignende af en psykiater. “Tror du ikke du skal droppe ud af den uddannelse og få dig et arbejde i stedet for”. Nå ja, for angst og depression har det jo heldigvis ikke med at følge med en selvom man ændrer på ydre omstændigheder. Kvaksalver!

  • Tal med en “rigtig” om det, hvis en kommentar som denne kan skabe så mange problemer 🙂 Folk gør hvad de kan. De kan ikke afhjælpe dine psykiske problemer. De hører dig og siger det de tror hjælper. Lad være med, at forvente hele verdenen er til for at gøre lige præcis dig ondt. Måske er det netop derfor du tumler med diverse problemer, da du tager alting utrolig nært. Jeg er med på din sarkasme. Men inderst inde synes du du jo netop, at det er super irriterende. Drop offer-rollen. Kom ind i kampen (det pisser dig sikkert også af 🙂 )

    • Det skaber på ingen måde mange problemer og er ingenlunde et stort samfundsproblem, men derfor kan man vel godt opfordre til mere omtanke? Selvom indlægget er skrevet med humor, er der absolut ingen sarkasme i, at jeg synes, det er superirriterende og ufølsomt at smide sådan en kommentar.
      Det der med at anklage folk for at smide et “offerkort”, når man påtaler ufed opførsel, det er et lidt slidt argument efterhånden. Jeg føler mig på ingen måde som et offer, fordi jeg påtaler (ubevidst) mangel på empati. Du antager nogle holdninger på mine vegne, som jeg slet ikke giver udtryk for i indlægget. Jeg tror hverken, folk vil mig det ondt eller kan (eller skal) fikse mine problemer. Men derfor kan man godt lytte, når ens venner har det hårdt? Det gør jeg i hvert fald gladeligt for mine venner. Jeg synes desuden, du går utroligt meget over stregen ved at insinuere, at psykisk sygdom er selvforskyldt. Jeg vil gerne diskutere emnet, men dine ad hominem-argumenter giver mig indtrykket af, at du er ude efter en lidt anden type debat, som jeg meget gerne vil være fri for. Jeg tager det ikke nært, når nogen siger “lad være med det”, jeg synes bare, det er en seriøst åndssvag kommentar, når man lige har berettet, at man ikke er i stand til at gøre netop det.

  • Jeg kan simpelthen ikke hidse mig op over det ‘råd’. Nogle gange er det lige præcis, hvad jeg har brug for, når jeg er ude i irrationelle tanker. Nogle gange har man brug for at høre, at det simpelthen ikke er vigtigt.
    At man ligefrem kan blive sur eller vred over det, forekommer mig en smule hysterisk. Og her hentyder jeg ikke til kommentarer som “skal du ikke prøve at komme lidt mere ud” eller lign. ifm for eksempel depression. Jeg er helt sikker på, at der kommer malplacerede kommentarer i mange af sådanne situationener, men jeg min opfattelse er umiddelbart ikke, at det er essensen af det her indlæg. Såfremt jeg tager fejl, beklager jeg selvfølgelig, men synes godt nok, det bliver blæst lidt op.

    • Essensen af indlæget er, at når en person kommer til dig og fortæller, at de kæmper med noget – stort såvel som småt – som de godt ved, de ikke burde bruge energi på, men simpelthen ikke kan lade være, så er det på ingen måde behjælpeligt at få at vide, at man bare skal lade være. Pointen er netop frustrationen i ikke at kunne lade være, fordi man virkelig gerne ville, så det er enormt meget mangel på forståelse at smide sådan et “råd”. Men det handler også enormt meget om situationsfornemmelse. Hvis du er typen, der faktisk bliver hjulpet af at blive “rusket” i med sådan en kommentar, så funker det jo upåklageligt! Men som kommentarfeltet indikerer, er det langt fra alle, der har det sådan. 🙂

  • Hahahah i love it! Hold nu op hvor har jeg tænkt det samme som dig mange gange.
    “Jamen tak for det guldbevingede råd. Thanks for nothing altså.”

  • Jeg er helt med på, at det er en kommentar, der bare minder én om, at man er irrationel og selvpinende. Jeg synes også det er en øv-sætning. Men oftest, i min erfaring, så er sådan en kommentar afmagt. En “jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for der er jo ikke noget jeg kan sige”-kommentar. Intet gør det jo bedre og folk har virkelig svært ved IKKE at sige noget og holde stilheden ud. At kalde det mangel på empati synes jeg er kynisk, min erfaring siger mig, at folk ikke er ude på at gøre andre ondt. Men at man ikke kan mærke AL din smerte og læse ALLE dine tanker og hjælpe, selvom man rigtig gerne vil, er snarere menneskeligt end det er uempatisk.

    • Jeg er helt enig i, at det ikke kommer fra et ondt sted. Tværtimod. Så mangel på empati er nok heller ikke det rette udtryk. Mangel på omtanke er måske bedre. Hovedsagen er, at man vælger at sige noget bare for at sige noget og derved ofte tilføjer spot til skade. Og der synes jeg godt, man kan tillade sig lige at bede folk om at tænke sig om en ekstra gang, inden de åbner munden. Det er hensigten med indlægget her. 🙂

  • Lidt som når folk siger “Op med humøret” hvis man går og er lidt sur eller ked af det. Nåårh ja! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det?!

  • Jeg elsker det her indlæg, du har så meget ret. Den helt geniale (og ofte uundgåelige) tilføjelse: “Du skal bare tænke på noget andet.”
    Really?!!

  • Man skal have lov til at tænke og gruble og tude og være vrissen og umulig lige så længe, det er nødvendigt. Og tale om det. Måske mest for sig selv, hvis omgivelserne ikke gider at høre på én. Det skal uuuuud. Ellers vil det “fester and rot.” Vi tror ofte, at sorg og ærgrelse er følelser, der skal afvikles og overstås hurtigst muligt. Og omgivelserne synes sommetider, at man er for lang tid om det. Det er ikke deres afgørelse.

    • Og ofte når man har brug for at snakke, er man jo heller ikke ude efter et råd. Bare et lyttende øre. Så på den måde behøver den anden part slet ikke sige noget klogt. Deres tilstedeværelse er rigeligt.

  • Åh, den kommentar gør mig noget så irriteret, haha! 😃 Jeg har fået den meget her på det sidste, da det er eksamensperiode, og jeg lider af eksamensangst (arbejder på at få det bedre med det, men det går laaaangsooomt). Jeg har ikke tal på, hvor mange gange folk har sagt til “ej, du behøver da ikke være så nervøs”, “lad nu vær med at blive så nervøs” eller “du skal nok klare den”. Jamen, TAK, Sherlock! Hvad skulle jeg dog gøre uden dine fantastiske råd! 🙄 (Og så forværrer sætninger som “du skal nok klare den” så nervøsiteten, når jeg er i “eksamensangst-mode 1 men det er jo svært for andre at vide på forhånd 🙈)
    Hvad er det man siger? Tale er sølv, men stilhed er guld? Eller noget i den dur? Nogen gange er det i hvert fald bedre ikke at sige noget, hvis man ikke har noget hjælpsomt at byde ind med 😜

    • Der er nogle stykker, der har kommenteret, at folk siger sådan noget, fordi de føler behov for at sige et eller andet. Og det giver ret fint mening, synes jeg. Men jeg er helt enig med dig i, at det ville være meget bedre, hvis folk bare lyttede og sagde ingenting i sådan en situation. 🙂

Der er lukket for kommentarer.