Maj-favoritter

img_4069img_4089 img_4093Der er ikke noget af det her, jeg har fået penge for, og der er ingen affiliatelinks, men enkelte af tingene er PR-gaver – bare så vi lige har det på plads. Og nej, popcornene er desværre ikke en af dem, men Kims: Holla at your girl! 😀

Nogle måneder elsker man bare visse ting højere end andre, og nogle gange opdager man nye, spændende ting, så skulle I ikke have luret det på overskriften, er formålet med dette indlæg at dele et par af de ting. 😀

Marian Keyes’ “Sushi for begyndere”. Hvis vi ser bort fra Bridget, er det den chick lit-bog, jeg har læst flest gange, og jeg er pt i gang igen. Den holder hver eneste gang

Tangle Teezer “The Ultimate” hårbørste. Krøllefolket ved, at man skal rede krøller så sjældent som menneskeligt muligt for det bedste resultat, og derfor ender man med noget seriøst filtret hår, når slaget endelig skal stå. Jeg har altid døjet med, at tænderne på min kam knækkede af, eller at den der gummidel på børstehovedet simpelthen blev revet ud. Well, der er ingen gummidel på den her, og den udreder filter som en motherfucker. Win.

Kims popcorn med italiensk accent. Nej, popcornene taler ikke italiensk, men de smager til gengæld åndssvagt godt. Og så er der den massive fordel, at popcorn vejer nærmest ingenting, så man kan spise mange flere af dem, før man når op på samme kalorieantal som en pose chips.

Stimorol Wild Cherry. Jeg tyr konsekvent til dem her, når jeg prøver at skære ned på slikforbruget, for de smager af slik, og så tager de tyggetrangen.

Dior 659 Lucky/Essence 90 Red Hot Chili: Diors Lucky er en af mine go-to farver om sommeren, men er man for nærig til at give 200 kroner for en neglelak, kan man med fordel snuppe den fra Essence i stedet. Farven er præcis den samme, og den koster mindre end en tiendel af prisen.

Nilens Jord Creamy Touch Highlighter. I har sikkert allerede hørt om den her, for den er ret hypet, og jeg hopper gerne med på vognen. Især om sommeren er en highlighter guld værd, og den her giver en fantastisk glød, der kan opbygges efter præference, og så gør stiften den smaddernem at påføre.

Fucking Furminator! That shit works! Frank hader den lige så meget som alle andre børster, men den er edderbankeme effektiv.

Flint fnugrulle. For lige at blive i samme boldgade, så indeholder den lille, rosa cylinder en fnugrulle, der kan skrues op og ned på samme måde som en læbestift. Det her er uden tvivl månedens fund – måske især til andre kæledyrsejere, der også altid har hår på tøjet. Fordi, den er pæn! En pæn fnugrulle, hvad giver I mig?! Den er designet til, at man lige kan smide den i tasken, så den er også en diskret størrelse, og så fås den i et væld af farver. Jeg er så meget fan, og mit tøj er ganske fri for Frank-pels. Den forhandles blandt andet i & Other Stories.

Kommentarer (24)

  • Elsker, elsker, elsker også sushi for begyndere! Måske man skulle læse den igen-igen snart

  • Har du læst de andre bøger af Marian Keyes? 😍 De er intet mindre end fantastiske, og meget vanedannende!

    • Jeg synes, det er lidt hit and miss med hende, men jeg er stor fan af flere af de andre også!

  • Jeg har prøvet de famøse popcorn og var altså slet ikke fan. Jeg blev faktisk oprigtigt skuffet, fordi du havde talt dem helt op, haha!

      • Det er helt rigtigt! Jeg har stadig en næsten fuld pose i mit skab fordi jeg ikke kan fordrage dem, men også fordi jeg føler at jeg bedrager dig helt vildt hvis jeg smider dem ud! 😀

        • Hahaha! Øv! De bliver alligevel lidt sløje, efter de har været åbnet. Jeg prøvede at spise en halv pose og gemme resten, men de blev helt bløde og træls!

  • Total off tonic, men nu må jeg skrive det til dig inden jeg glemmer det igen … en ide til et WTF emne: Akavede øjeblikke i sundhedsvæsenet… jeg har i hvert fald en stribe eksempler fra min tid i fertilitetsbehandlings-møllen. Kh Matilde

  • Jeg er også ret fan af den highlighter. Jeg ligner en der har taget bad i highlighter hvis jeg bruger en der er flydende og hvis jeg bruger en pudder ligner jeg en der har ryddet op på loftet og har glemt at tørre støv væk fra ansigtet… Den fra Nilens jord er noget nær perfekt.

  • Sæt fokus på de popcorn for helvede. 👏🏻👏🏻 De er fanme gode. Også oste-varianten

    • Hurra! Jeg ved ikke, om det bliver til et månedligt et, men jeg planlægger i hvert fald at gøre det til en serie.

  • Jeg har samme slags hår som dig, og jeg har rigtig meget held med at rede hår i badet! Men gør det inden du vasker det, så det kan nå at blive lidt “krøllet” igen. ellers kan det godt blive frizz, når man kommer ud, og håret ved ikke om det skal krølle eller ikke krølle. prøv det! 🙂

    • Jeg reder faktisk kun mit hår, når der er balsam i det, fordi krøllerne nemlig så har mulighed for at “samles” igen… Men det sidder bare stadig bedre efter et par dage. Mit hår er besværligt! 😀

Der er lukket for kommentarer.