Jeg er jo Bridget Jones #281
1. Jeg har fået årets første myggestik. Det sidder på min højre balle, hvilket helt ærligt ikke er et særlig yndefuldt sted at gå og klø sig.
2. Der er flere, der har spurgt ind til det der Maltesers-pålæg, men jeg har ikke lige fået svaret, fordi jeg er på ferie, og mit liv sejler. Men det er købt i Netto, og til spørgsmålet om, hvorvidt det smager godt, kan jeg svare, at jeg allerede næsten har tømt bøtten.
3. Vesterbro bibliotek og kulturhus har kommenteret “Whauh” på min selfie på instagram. Jeg ved ikke, om jeg skal håbe eller ikke håbe, at nogen har glemt at logge ud af sin arbejdskonto.
4. Okay, så det her er lidt random, men jeg kunne virkelig godt tænke mig en tamagotchi.
5. Jeg kunne også godt tænke mig nye gardiner til Projekt Voksenbolig. Overvejede, hvor filan man købte sådan nogen. Googlede. Fandt den her side. Nårh ja, ask a stupid question… (Reklame/affiliatelink)
6. I går var jeg i Skandinavisk Dyrepark med min forældre og mine søsters unger. De har sådan et fantastisk koncept, hvor man kan fodre dådyr, og jeg er helt tosset med det, fordi man grangiveligt føler sig som en Disney-prinsesse. Og det skal eddermame dokumenteres! Omkring billede to var der imidlertid en Bambi, der kyssede mig, og den havde beskidt mule, hvorfor jeg har et skævt Hitler-overskæg på stort set alle selfies.
7. Nej, jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke opdagede det, og ja, nogle af dem var uheldige nok helt uden beskidt overlæbe!
8. Det lykkedes mig i øvrigt også at blive bidt i brystet, fordi dådyrene skamløst forsøger at stjæle ens pose med foder, så jeg holdt den tæt ind til mig. Rookie mistake.
9. Senere på dagen blev jeg også (ved et uheld skal det dog siges) stanget af en ged. På den positive side var det lige på mit myggestik, så det var held i uheld.
10. Jeg har kun én hel dag tilbage i Randers, og jeg er en lille smule ved at gå i panik over alle de opgaver, der ligger og venter mig i København. Mon der findes en assistent, der vil arbejde for 50 øre i timen og godt med komplimenter?
Sasja
Henholdt til punkt 10 – har du hørt om praktikanter? Nogle der studerede kommunikation eller i den stil.
Lidt ligesom Morten Resen har fået til sit iværksætter projekt 😊
MiriamsBlok
Jeg vil så nødig bakke op om praktikanter. Punktet til trods er jeg ikke så stor fan af ulønnet arbejdskraft.
Anja
Hahahaha! Punkt 3 er min kæreste. Siden det er hans arbejdsplads, og han følger dig lige så intenst som mig (på ingen måde stalker agtigt skal det lige siges, vi er bare stor fan, af Mirams Blok herhjemme). Så tænkte jeg at det næsten kun kunne have været ham, og han har lige bekræftet, helt rød i hovedet. Han havde nemlig glemt at logge af arbejdskontoen 😀
Men om ikke andet, fik du da løst det mysterie 😉
MiriamsBlok
Eij, så fint! Hils ham og sig tak! 😀
Madeleine
Hahahahaha! Det er seriøst GENIALT! Og sødt altså😂👌🏼 Hardcore fans af Miriams Blok skal jo have et kaldenavn?😂
Maggie
Hihihihihi, hvor er det sjovt (indsæt smiley der græder af grin)
Lisbeth
Elsker din glasset-er-halvt-fuldt tilgang til at blive stanget af en ged! 😂
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
MiriamsBlok
Hey, det kløede i forvejen…
B
Mht. #5, så ligger der også en eller anden gardin-butik på Nordre Frihavnsgade, er jeg ret sikker på. Jeg synes i hvert fald jeg er gået forbi en der, flere gange 🙂
Jeg har ingen anelse om deres udvalg eller priser, det var bare lige til info 🙂
MiriamsBlok
Gardin-butik lyder dyrt! Men tæt på, i det mindste! 😀
Sasha
Altså jeg gider godt arbejde for 50 øre i timen. Jeg kan ikke rigtig noget. Men jeg er sgu meget sjov nogle gange.
Marie
Man kan få syet gardiner hos stof og stil https://www.stofogstil.dk/tjenester/gardiner
MiriamsBlok
Der er øjensynligt mange muligheder. 🙂
Kristina
Den med bambi.. undskyld, men 😂😂😂
MiriamsBlok
Det er okay, det ER sjovt! 😀
Mathilde
Der findes altså et ret godt udvalg af gardiner på ellos.dk… og ellers synes jeg da IKEA ligger inde med nogle ret flotte nogle 🙂
MiriamsBlok
Åh ja, Ellos er også stærke på boligfronten!
Kristine
Hej Miriam! Kan huske at du på et tidspunkt snakkede (og roste) nogle læbestifter, som vist endelig kunne købes i Danmark. Men jeg kan simpelthen ikke huske mærket og hvilken butik du fandt dem i…. Kan du hjælpe?
Kristine.
MiriamsBlok
Det har helt sikkert været Essence. Et af mine absolutte favoritmærker, når det kommer til læbestifter. De kan fås i Føtex og Bilka. 🙂
Mette
Skandinavisk dyrepark er et hit – min datter er voksen og vi kommer der stadig hvet år sammen med min mor og fodrer dyr og blir nappet og stanget. Fedt koncept derude
MiriamsBlok
Ja, jeg er også stor fan – især fordi dyrene bare kan skride, hvis de ikke gider mennesker.
Laura
Ikeas gardiner er super fine! De har alt fra de helt lette i bomuld og hør, til tunge og bløde velourgardiner. Ønsker mig pt dem i velour i mørk pink. Måske ikke så voksenagtigt, men man kan jo altid skifte dem ud igen til de priser 😊
MiriamsBlok
Åh, man kan altid regne med IKEA!