Forårsforglemmelser

Skrevet d. . Uploaded i random.

1294284_10151603330411567_183193890_oHvordan jeg hvert år formår at glemme de der ting, der hører forårets komme til, er mig en gåde. Solens stråler, der gør mig opmærksom på, at mine ruder trænger slemt til at blive vasket. Is på tilbud i alle butikker. Friske ærter i grøntafdelingen, der frister noget så grusomt, men altid er melede som ind i helvede den første måned.

Og så er der børnene. Børnene, der langsomt vågner af deres vinterhi og atter begynder at lege ude i gården. Jeg opdagede dem første gang i morges. I går havde jeg Karoline på besøg, og det blev lidt halvsent, så da høj latter udefra vækkede mig omkring kl. 9, havde jeg meget, meget lidt lyst til at stå op. I stedet vendte jeg mig gnavent om og trak dynen op over hovedet i et forsøg på at holde lyden ude. Jeg følte mig meget som hende den larmforskrækkede dame, der bor nede i stueetagen. Hende, der bad os allesammen ringe til en kommunalarbejder og brokke os, fordi der var noget byggearbejde, der larmede. Hende, der startede en underskriftindsamling for at stoppe lastbiler i at køre forbi på vores vej. Hende, der ironisk nok er den eneste i opgangen med børn.

Som regel kan jeg heldigvis godt unde børnene at lege ude i gården. Eller unde forældrene, er det måske snarere, for jeg går ud fra, at vintermånedernes manglende larm i gården betyder, at den i høj grad har fundet sted i lejlighederne i stedet, og det bliver vel selv den mest hardcore småbørnsmor sindssyg af i længden.

Overordnet set elsker jeg forår. Fuglekvidder i aftentimerne og et ubærligt behov for at investere i endnu et stykke tøj med blomsterprint. Og lige om lidt er aftentemperaturen mild nok til, at man kan tage et glas rosé og en smugcigaret på altanen. Det bliver så skidegodt. Og hvis der skulle være en småbørnsmor, der trænger, så har jeg ekstra. 😉

Related Posts:

Kommentarer (22)

Der er lukket for kommentarer.