Jeg er jo Bridget Jones #276
1. I denne uge lærte jeg the hard way, at man godt kan komme til at sende en snap helt ubevidst, når ens telefon ligger ulåst i tasken.
2. Jeg tror muligvis, mine naboer tror, jeg har fået en ny mandeven. I realiteten havde jeg bare et par dage med sindssygt ondt i ryggen, så jeg ufrivilligt udbrød nogle meget (u)sexede stønnelyde, hver gang jeg bevægede mig.
3. Jeg er Netflix utro med HBO, og jeg har lidt dårlig samvittighed, men hvorfor har ingen nogensinde fortalt mig, hvor meget godt, der er derinde?!
4. …Har dog lidt mindre dårlig samvittighed, efter jeg har set Netflix’ nye ‘Anne fra Grønnebakken’-trailer. Den er helt forkert. I mit hoved vil der aldrig være en anden Anne end Megan Follows!
5. Jeg var til et event. Der var cupcakes. Jeg blev så begejstret i min cupcakespisning, at jeg fik en krumme galt i halsen og hostede så voldsomt, at tre separate mennesker kom hen og spurgte, om jeg var okay.
6. …Turde ikke spise flere cupcakes efter det. Fortryder voldsomt nu.
7. Jeg kunne ikke sove i nat, så jeg lå i stedet med min telefon i hånden og fjollede rundt. Er meget begejstret for, at I er lige så åndssvage, når I er fulde, som jeg er. Tak for fuldesnaps – især dem, der helt bestemt ikke var beregnet til mig! 😀
8. Apropos Snapchat, gad vide om I så springer over mine Frank-snaps i samme grad, som jeg springer over andre menneskers børnesnaps? (Brugernavn er miriam.poulsen, i øvrigt, hvis man nu godt kan lide Frank-snaps.)
9. Er ikke begyndt at lede efter mit andelsbevis endnu ud fra devisen, at det ikke kan være væk, hvis jeg ikke har ledt efter det.
10. Der er kommet et nyt, meget mystisk og ret stort blå mærke på min højre balle. Hvem sniger sig ind i min lejlighed og spanker mig, mens jeg sover?
Anna
Jeg undgår bestemt ikke dine Frank-snaps. Faktisk deler jeg dem lige så meget med min kæreste, som når der er nuttede børnesnaps. “SEEEE, SKAT” Hæh.
MiriamsBlok
Hahaha! Det bliver Frank glad for at høre! 😀
Tinna Kristensen
Er helt enig med dig i nr. 4, der vil aldrig være en anden Anne. Og nu har jeg så fået lyst til både gense og genlæse hele serien endnu en gang 😊
MiriamsBlok
Ditto!
B
#4 What, det går jo slet ikke. De er helt forkerte. Alle sammen.
Anne, Marilla, Matthew og Gilbert. Nope, den går ikke.
MiriamsBlok
Og Diana! Helt forkert!
Hope
Nej nej nej det er helt forkert, jeg tror jeg skal se den rigtige Anne fra grønnebakken i påsken
MiriamsBlok
Ditto!
Mikala
Hvor ser I den henne? Altså den originale? 🙂
MiriamsBlok
Mikala, jeg har dem på DVD. Jeg ved ikke, hvor de andre ser dem.
Dorthe
Nej altså! det er jo blasfemi, at genindspille Anne fra Grønnebakken. Der er også kun én Marilla, og det er Colleen Dewhurst,Hende kunne jeg godt lide.
MiriamsBlok
ENIG!
Emma
Hvad ser du på HBO?! Er sengeliggende og mangler inspiration. Hjææææælp 😊
MiriamsBlok
Hvis du ikke har set den nye Big Little Lies, så skal du se den NU! Ellers genser jeg lykkeligt Entourage og True Blood i øjeblikket, og så er jeg lige startet på The Affair, som tegner god!
Ditte
Entourage er muligvis min yndlings serie. Sådan ever. Ellers er Insecure, Girls og the Night of også vanvittigt godt. Andre som bestemt fortjener et kig eller gensyn er Californication og The Sopranos.
Agnes
Jeg synes du bør indføre “Fredags-Frank” på SnapChat, mest fordi der bare slet ikke er nok Frank på din snap og så tænker jeg det vil være en smuk pendant til SneglCilles “fredagsfølger” 😁
Line
Jaaaaaaaa! Jeg er vild med sneglens fredagsfølger- hun har de eneste børn, jeg gider at se på! Og jeg eeeeelllsker snaps med Frank!!!! Fremragende ide!
MiriamsBlok
Hahaha, åh, jeg er bange for, at Frank skræmmer nok mennesker væk i forvejen!
Susanne
Flere snaps med Frank tak😊😊😊 det er rart at se din kat er ligeså sær som mine to
MiriamsBlok
Alle katte er pissemærkelige. Det er det, der er deres charme! 😀
Mette
Jeg må indrømme, at jeg altid springer over dine Frank-snaps 😊 Men jeg springer også over en del børnesnaps – især dem, hvor barnet skal prøve en masse forskellige filtre 😬
MiriamsBlok
Det er nok der, man altid synes, ens eget barn/kæledyr er sødere end alle de andre! 😀
Mette
Jeg springer både over børnesnaps og dyresnaps. 😂
MiriamsBlok
Du er en svær dame at gøre glad! 😀
Mette
Jeg fortrækker nok bare mennesker. Voksne mennesker 😂
Mette
Ser vist for lidt Netflix – ny “Anne fra Grønnebakken”😳 Det nærmer sig jo helligbrøde – det kan de da ikke😉
MiriamsBlok
Det er det, jeg synes, jo! 😀
Susan
Jeg kan på det varmeste anbefale Taboo på HBO.. Tom Hardy er fantastisk. Alt ved den serie er fantastisk.
MiriamsBlok
Den har jeg ikke set. Den må på listen!
Søs
Der kan aldrig blive for mange Frank-snaps 😻
Anne
Enig! Jeg elsker Frank-snaps! 👏🏼❤
MiriamsBlok
Det bliver Frank glad for at høre! 😀
Cecilie
Åh, The Affair startede jo på Netflix (2 første sæsoner), hvorefter den rykkede på HBO.. Jeg er stadig ved at komme mig over betrayal’et og overveje/tage tilløb til at hoppe på HBO..
MiriamsBlok
HBO har meget mere, end jeg troede, de ville have. Også film og så’n.
Pernille Ella
I skal se GIRLS på HBO, det er virkelig et masterpiece. Giv det dog lige en chance. 👍🌸
MiriamsBlok
Girls har jeg allerede set. 🙂
Tine
Banshee på HBO – der er action, kærlighed og lækre mænd. Sågar en verdensklasse dansker er med 👌🏻
MiriamsBlok
Uuuuh, den må på listen!
Emma
Jeg er VILD med Frank-snaps 😎 Jeg viser dem altid til min kæreste og er sådan “Seee hvor sød han er” 😅 Vi er nu nået dertil hvor min kæreste selv kan høre om det er Frank hvis vi sidder i sofaen og jeg ser snapchat 😂
MiriamsBlok
Hahahah! 😀
Anne
Jeg elsker Frank-snaps 😉 – tilgengæld springer jeg altså over dine badekar/filter snaps.. 🙈 Sry.
MiriamsBlok
Det er svært at gøre alle glade! 😀
Mette / Bøgernes Univers
Åh nej ikke en ny Anne fra Grønnebakken. Kan slet ikke holde ud at se andre end Jonathan Crombie som Gilbert, var totalt knust, da nyheden om hans død kom frem.
MiriamsBlok
Ditto! Han var en af mine allerstørste barndomskærligheder!
Tina
Helt enig med Anne traileren. Blasfemi! (Ejer fortsat og har læst alle Anne bøgerne flere gange)
Springer også over Frank snaps, til gengæld viser jeg gerne mine egne børn med diverse filtre frem. De er jo så skønne. Alle vil gerne se hvor søde de ser ud som hund. Eller kanin. Eller engel. #sagdeingennigensinde #sorrynotsorry
MiriamsBlok
Sådan nogle snaps skal man nok primære vise bedsteforældre, tænker jeg! 😀