Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Kan vi lige snakke lidt om… #11

spqrk8t…Hvor brutale eventyrslutninger i virkeligheden er. Den lille havfrue får fx ikke sin Erik. Han gifter sig med en anden, og hendes krop går i opløsning og bliver til havskum. Fest.

…At der tilsynelandende er gået sport i at få tvillinger?

…Hvorfor man ikke kan få fastelavnsboller leveret på samme måde som pizza.

…At Orange Is the New Black seriøst har smidt en teaser for den nye sæson, selvom den først kommer til juni. Lad være med det.

…Hvor mange af os med superlarmende overboer der har underboer, som totalt mener det samme om os.

…At jeg havde præcis den her kjole i sluthalvfemserne. (Affiliate-/reklamelink) Og bar den over trompetbukser og Buffalo-sko. Mode er mærkeligt.

…Hvor svært det må være at afslutte et romantisk forhold til en telefonsælger. De tager virkelig ikke et nej for et nej!

…Om der snart er nogen, der opfinder et effektiv motionsredskab, man kan bruge i søvne, så man slet ikke opdager, man dyrker motion. Det er 2017. Get on it.

Kommentarer (32)

  • En af Tornerose-historierne er at mens hun ligger og sover kommer der en konge og voldtager hende, hun føder ham tvillinger og tvillingepigen sutter på hendes finger og sutter splinten ud, så Tornerose vågner.
    Da Kongens dronning finder ud af at han har været hende utro sender hun bud efter Tornerose og børnene, under Kongens ‘navn’. Da de kommer tager hun dem til fange og beder kokken lave aftenens ret ud af de to børn. Da kongen spiser siger hun: spis min kære, du spiser af dine egne. Og afslører så hele hendes plan. Tornerose vil så dø, fordi hun tror hendes børn er dræbt og spist til aftensmad, men kokken har selvfølgelig gemt dem derhjemme. Så dronningen bliver slået ihjel og Tornerose og børn lever lykkeligt til deres dages ende med Torneroses voldtægtsmand. Ikke for børn!

  • Jaaa, den er tilbage!! Åååh, havde den i sort, bar den over sorte kassebukser med en sort cardigan ud over. Og sorte wannabe-Buffs.
    Købte både den og bukserne for mine allerførste tøjpenge. 500 spir i Vero Moda, og de gik simpelthenni stykker af at blive vasket konstant, fordi jeg aldrig gik i andet. Nostalgi!

    Og så må du da ikke sætte sådan et Disney-billede på, når du snakker om HCA-versionen! Sad vel et halvt minut og tænkte: “Jo, hun gør da?!”, før det gik op for mig, at verden kun er lyserød i Disneyland 😉

  • Jeg dannede mig et mentalt billede af kjolen, før jeg trykkede på linket, og det var spot on! Med den eneste lille detalje, at kjolen i mit hovede havde militær print…

  • Ejjj øv – troede lige at du tippede om en service som leverede fastalavnsboller. Sikke en clickbait tekst du fik skrevet inde på facebook 😉

  • Jeg drømte engang, at jeg havde opfundet en crosstrainer, der fungerede sådan, at den kørte ens krop rundt, mens man lå i sengen og sov.

    Så blev jeg tynd og vupti, så vågnede jeg op til virkeligheden.

  • Her hos mig er det overboen der klage over mig -.- Selv når jeg ser vikings med normal lydstyrke når han at brokke sig over lyden i løbet af de 3 minutter en kampscene varer -.- (er jeg for gammel til at lave den smiley når jeg er 23?)

  • Angående den lille havfrue, kan jeg fortælle at hun (mellem linjerne selvfølgelig), lever lykkeligt til sine dages ende alligevel. Vi har skulle analysere den i dansk, dog kan jeg ikke huske helt præcist hvordan vi kom frem til det.. Men hvad end læren siger, er det jo rigtigt ;-).

    • Nu er det et stykke tid siden jeg har læst den, men så vidt jeg kan huske, er det noget med, at hun misunder mennesket deres evige liv (på den kristne måde), fordi havfolket netop bare bliver til skum og forsvinder. Det smukke er, at hun bliver til skum på bølgerne for derefter at leve videre i luften.
      Det er ikke Disneys happy ever after, men jeg synes nu den er smukkere.

      • Ja, hun ønsker sig en udødelig sjæl og får den (eller i hvert fald lovning om den) som belønning for, at hun ikke vil dræbe prinsen (den svigefulde stodder) for at redde sig selv. Det er sgu da meget smukt.
        Minus det med selvopofrelsen, så er der postfeministiske analysepoint herfra!

  • …. Når bageren har et KÆMPE skilt ude med fastelavnsboller og jeg efter 14 dage (endelig) falder i og de så har udsolgt.
    Det er 5 timer siden. Jeg er stadig vred. !

  • Ha ha, jeg havde NØJAGTIG den undertøjskjole i sort, udover de der bukser med lidt bredde og opsmøg, som sad voldstram om røven. Hvad faen hed det mærke nu? De var sygt dyre, og ku kun fås i en oversej butik i pisserenden et sted. Anyway, Buffalos var jo et must til også, for hvordan ku man ellers plukke æbler på IN fredag aften?! Good times :oD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.