Boganmeldelse: Bridget Jones’ baby
Jeg var som bekendt meget begejstret for filmen, så jeg har ventet spændt på, at den tilhørende bog skulle udgives – og som jeg var heldig nok, at forlaget sendte mig lidt før tid. Der er allerede tre eksisterende bøger, og tidsmæssigt finder denne sted mellem nummer to og tre.
Jeg ved, der er nogle stykker, som havde forventet, at den nye film ville være baseret på den lidt udskældte, tredje bog, og forventer man på samme måde, at bogen her er baseret på filmen, så bliver man skuffet. Kind of. For der er ingen McDreamy i bogen. Da Hugh Grant nægtede at være med i filmen, introducerede man i stedet karakteren Jack fra USA, men bogen indeholder altså i stedet masser af Daniel Cleaver og det efterhånden velkendte trekantsdrama mellem ham, Bridget og Mark Darcy.
Lige netop derfor blev jeg faktisk temmelig skuffet efter at være dykket ned i romanen. Det, jeg så godt kunne lide ved filmen, var, at man havde ladet Bridget udvikle sig, men stadig bevaret essensen af, hvem hun var. I bogen er der ikke sket det store med Bridget, siden vi forlod hende sidst. Hun sidder stadig i samme job på Sit Up Britain, og hun har tilsyneladende endnu ikke lært, at Daniel Cleaver er en skidt fyr, man skal holde sig fra. Der mangler den selvsikkerhed og selvstændighed, som jeg var så vild med.
Ser man bort fra, at Jack nu er Daniel, som er et væsentligt større røvhul, så er historien overordnet det samme. Mange af tingene går igen. Der er dårlige delfinkondomer og rugemormisforståelser under fødselsforberedelsen. Og der er også masser af Bridget, som vi kender hende. Som fx når hendes ufødte baby insisterer på at ville have flødekartofler i stedet for broccoli, og når hun tager sig selv i at blive en af de der kvinder, hun førhen hadede, der beder alle om at røre ved sin mave.
Filmen gav mig en fremragende følelse af at sætte lykkeligt og velfortjent punktum for Bridget. Bogen efterlod mig desværre ikke med samme følelse. Den er slet ikke så charmerende som de to første romaner, og jeg sad mere tilbage med en lidt tom følelse af “var det dét?” Jeg elsker selvfølgelig stadig Bridget og vil nok altid gøre det (det er et dårligt breakup-brev, det her), men ‘Bridget Jones’ baby’ er bare slet ikke på niveau med de to første bøger, der står i min reol og bogstaveligt talt er slidt op af gentaget læsning.
Jeg giver bogen 3,5/6 stjerner, og den halve får den nok faktisk i kraft af at være Bridget. Er man Bridget-fan, synes jeg stadig klart, man skal læse den, for selv middelmådig Bridget er bedre end mange andre ting, man det er nok en god idé at nedjustere sine forventninger lidt.
Venterpaavin
Jeg ved, at jeg kommer til at læse den – og formentlig blive lidt betaget. Bare fordi det er Bridget, og hende kan jeg ikke stå helt for, uanset hvad formatet er☺️
– K
MiriamsBlok
Sådan har jeg det også. Det er også derfor, jeg ikke helt kan få mig selv til at hade bogen, selvom den skuffede noget.
www.skøreliv.dk
Hmmm…. Nå, den bliver fortsat stående på min ønskeseddel, men nu skal jeg da lige ha’ skruet lidt ned for forventningerne!
MiriamsBlok
Den er fin til lige at tage de værste Bridget-abstinenser, men som sagt synes jeg slet ikke, den lever op til de to første.
Bookworm
Jeg blev også lidt skuffet over bogen (har endnu ikke set filmen). Det er altid hyggeligt med et Bridget-gensyn, men historien virkede forhastet.
MiriamsBlok
Den var også virkelig kort. Og manglede alle de finurlige detaljer, jeg plejer at elske Bridget for.