Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Hvornår er det (skjult) reklame?

img_0925Der er rigtig mange, der er træt af skjult reklame i blogland. Jeg selv inkluderet. Ind imellem hører jeg argumentet, at bloggere, der gør det, kun sætter deres egen troværdighed på spil. Men det er jo løgn. Når vi er nået til det punkt, hvor man som blogger ikke kan komme med en begejstret anbefaling af et produkt uden at være nødt til at understrege, at der ikke er tale om reklame, så vidner det om en ærgerlig tendens, hvor skepsis altid lurer under overfladen, fordi man som læser er blevet så vant til at blive manipuleret med, at man altid har paraderne oppe.

For at vi kan bitche korrekt over den skjulte reklame, er vi imidlertid lige nødt til rent juridisk at definere, hvad det vil sige. Der huserer nemlig nogle misforståelser på området. Reklamemærkatet bliver obligatorisk i det øjeblik, der er indgået en aftale om omtale mellem bloggeren og firmaet i den anden ende. Den kan være udtalt eller underforstået, men den skal være der. Hvis en blogger derfor kommer hjem til en uventet pakke i postkassen og vælger at omtale indholdet, er der ikke tale om reklame. Det samme gælder, hvis man er til pressevisning, på besøg hos et PR-bureau eller får en goodiebag til et event. Gaver er kun reklame, hvis der foreligger en aftale om, at man modtager dem mod omtale. Alle andre gratis ting er man nemlig fri til at give en sviner, fordi man ikke har lovet firmaet noget. Case in point den famøse lortemascara fra Sephora. 😀

En helt anden diskussion er så selvfølgelig, om det er god stil at vise et produkt frem uden at fortælle, at det er en gave. Der bliver det lidt mere tricky. Selvom anbefalingen er oprigtig, ville man så overhovedet være rendt på produktet, hvis man ikke havde fået det forærende? Omvendt bliver jeg fra en bloggers synspunkt også enormt ærgerlig, når jeg kommer med en ærlig anbefaling af et produkt, jeg virkelig elsker, men mest af alt mødes med skepsis, fordi produktet er en gave. Jeg kan godt lide at teste nye produkter, om jeg så har købt dem eller ej, men det kræver selvfølgelig, at der sidder nogen i den anden ende, der tror på, at jeg siger min ærlige mening og ikke bare fedter for flere gratis ting. Og der kan det måske være nødvendigt som læser at vurdere, hvor meget tillid man har til den individuelle blogger.

Det er ikke, fordi jeg med dette indlæg er ude på at sætte gang i den store debat om bloggeretik. Den tror jeg vist, jeg har gennemtæsket efterhånden. 😉 Men jeg har bemærket et par gange, at nogen har brokket sig over skjult reklame i tilfælde, hvor det faktisk ikke rent juridisk var det. Og hvis man som blogger pludselig ikke bare skal rette sig ind efter loven, men også alle sine læseres individuelle definitioner af, hvad reklame er, så bliver det pludselig virkelig svært at gøre alt det rigtige. Med andre ord er dette indlæg mest af alt ment som opklarende for, hvad lovens definition af reklame er, så alle er med på, hvad deres ret som forbruger er. Om man så synes, loven skal være strengere, det er en helt anden diskussion! 😀

Læs evt også Katja fra Pudderdåsernes glimrende indlæg om samme emne her.

Kommentarer (42)

  • Jeg synes faktisk, at det netop er gråzonen med gaverne der en den sværeste (hvor jeg synes det er god stil, at fortælle at det er en gave/fra en goodiebag/whatever) – og det, at folk låner tøj som de så fremviser som deres eget.. Det tog i hvert fald mig lang tid at fatte at alle de der 1.200 kroners Malene Birger-beklædningsgenstande IKKE var noget bloggerne selv havde kastet penge efter, men bare havde lånt og syntes om; men ikke nok til selv at bruge pengene på det. Dét synes jeg er problematisk.

    • Enig. Det er stadig gennemsigtigheden der er det vigtige på dette punkt. Også ift. den (urealistiske)opfattelse yngre piger får af bloggers garderober – “ja jeg shopper da altid for 10.000,- månedlig” 😉 .

    • Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er inde i reglerne med at låne tøj – det gør jeg mig af gode grunde ikke så meget i, men jeg kan da forestille mig, at det stadig skal markeres som reklame, hvis der er en aftale med udlåneren om, at man låner det mod at vise det frem på sin blog?

      • Jeg ved heller ikke hvad reglerne er – eller hvad jeg synes de burde være; måske bare en markering af, at det er et lån eller et simpelt “i samarbejde med XX”..
        Men gave-faktoren kan vel igen opstå; at der ikke var nogen explicit aftale om et billede til bloggen/Instagram, jeg lånte det jo bare til rød løber/fancy fest og så syntes jeg mine læsere/følger skulle se hvor awesome det var..

        • Problemet med formuleringer som “i samarbejde med” er, at de er enormt vage, og det bliver rigtigt svært for læseren at vide, hvad det indebærer. Så synes jeg, det er bedre, som du foreslår, direkte at skrive, at man har lånt det.

  • Jeg er meget enig med dig. Jeg er personligt lidt i tvivl om, hvad jeg skal gøre med ting jeg har fået. Nogle gange har jeg skrevet det, nogle gange har jeg ikke. Primært fordi jeg er bange for at det virker sådan lidt ”se mig, jeg får alle de her ting”. På den anden side er det jo også bare at være ærlig omkring den markedsføring der finder sted på ens blog. What a dilemma.

    • Du har helt ret, så snart der foreligger en forståelse mellem bloggeren og virksomheden, om at bloggeren modtager noget, så er der tale om en sponsoreret ting – uanset om bloggeren vil omtale den på bloggen eller ej og uanset om bloggeren udtaler sig positivt eller negativt om tingen.

      Når det er sagt, så skal du have kæmpe ros for en fantastisk blog Miriam! Jeg har ikke en eneste gang oplevet, at jeg var i tvivl om en ting var sponsoreret eller ej og det er altid en fornøjelse at følge med 🙂

  • Hvordan hænger det sammen med når I som blogger får en gave i postkassen sådan helt overraskelses-agtigt – Er I så tvunget til at betale skat af den fordi den jo er en “indtægt” eller er der ikke omkostninger for jer i forbindelse med det?
    Og hvis I skal betale skat – giver det så nogle ekstra “følelser” til gaven/at den skal omtales på bloggen?
    Det var et spørgsmål jeg havde på hjertet efter at have læst dit fine indlæg – håber du kan følge hvordan min tankerække er..

    • Rent praktisk kommer det an på, om man er privatperson eller har firma til sin blog. Og så kommer det an på, hvad værdien af gaven er for dig og/eller din blog – man skal nemlig betale skat af gavens værdi og ikke af gavens pris. Så hvis der venter dig en gave, du kyler direkte i skralderen eller aldrig bruger eller skriver om, så behøver du ikke betale skat. Ellers skal du, ja. 🙂

  • Kommer du nu igen der og ødelægger den gode stemning ved at smide om dig med fakta? 😉
    Nej, tak for det. Og også gode opfølgende kommentarer, du har fået allerede. Det ville være skønt, hvis reglerne var klokkeklare, så det ikke altid er op til den enkelte blogger eller læsere at fortolke, for som du også understreger, så smitter det af på hele miljøet.
    Jeg føler for eksempel bedst for at skrive, når jeg omtaler et produkt fuldstændig af egen fri vilje. Men føler mig også lidt åndssvag, når jeg understreger, at “det her er altså ikke sponsoreret”, for så sår man jo samtidig underbevidst tvivl om egen integritet.

    • Jeg synes virkelig, der er nogen inden for det juridiske, der halter på regler og retningslinjer. Det hele er så wishy-washy, og det gør det svært for både bloggere og læsere!

  • Tak for at synliggøre reglerne, var faktisk ikke klar over det ikke kunne betegnes som reklame.

    Min anke i forhold til bloggerne er, jeg synes det indimellem kan være svært at vurdere om de/I synes det er pengene værd. Jeg stoler på I er ærlige i Jeres bedømmelse, men et produkt kan jo godt være super godt, men ikke noget I selv ville bruge penge på.

    For mig, er de bloggere jeg følger, nogle hvor jeg godt kan lide at følge med i deres liv/verden. At I får gaver og bliver inviteret til ting pga jeres virke, er jeg kun glad for på jeres vegne.
    Men det er klart at der er forskel på om I anbefaler noget hårdims, som I selv har genkøbt tre gange, og så noget I har fået tilsendt for en måned siden, og synes er godt. For mig er ‘pengene op af lommen’ faktoren vigtig, fordi det viser det er en prioriteret del i Jeres økonomiske puslespil. Og det betyder noget for mig, for det er den del jeg kan spejle mig i. Så har vi selvfølgelig alle sammen forskellige økonomiske rammer. Men jeg synes det siger meget om et produkt om man ville have købt det, skulle man selv betale. Og det fortæller også noget om mennesket der skriver, om de ville bruge deres penge herpå.
    Den menneskelige faktor er jo bloggerens styrke vs magasiner, hvor de også får alle gaverne. Derfor forventer jeg mig også mere af Jer end jeg gør af skønhedredaktørerne.

    Jeg ved godt det er sat på spidsen, og grundlæggende synes jeg det er fedt at høre om nye produkter/madsteder/etc fra Jer. Min pointe er nok bare at jeg påskønner der står det var en gave/gratis. 🙂

    • Jeg synes, det er en rigtig god pointe med pengene op ad lommen. Men det bliver også svært, for skal man så vente med at skrive om produktet, til man har brugt det op og købt det selv igen? Ugh, jeg synes, det er svært!

      • Ja helt sikkert, det er jo en hårfin balance. Og synes ikke det skal være enten/eller.
        Men som læser er jeg bare glad når I markerer hvis det er en gave/gratis, eller om det er af penge af egen lomme. For så kan jeg tage det med i mine købsovervejelser.
        For mig betyder det også noget at I definerer i hvert indlæg om det er spons, affiliate eller som i dette tilfælde gaver/gratis, istedet for at klassificere alt som reklame – det gør det meget nemmere, for mig, at tage stilling til indholdet. Det synes jeg bl.a. du er rigtig god til.

        • Mie, helt enig i, at der burde være differentiering på den individuelle type reklame. Der er en anden form for forpligtelse over for kunden, når der er penge involveret.

    • Spændende pointe.

      Jeg tænker ikke bloggerens behøver købe produktet, men mere sådan “denne creme er så god og spise passer til kvaliteten. Så næste gang jeg skal bruge en creme så vil jet nok gå ud ar købe denne”.

      Eller den er helt fantasisk og virkelig lækker. Men jeg vil nok ikke kaster 600 kr efter dette. Det r for stor en post i forhold ril mib økonomis

      • Lige præcis 🙂

        Et ekstremt eksempel er i youtube verdenen, hvor der i øjeblikket er hype over den der Dyson hårtørrer, som koster spidsen af en jetjager. Langt størstedelen roser den til skyerne, uden at tage stilling til om de selv ville bruge så mange penge på den, og om de synes den er det værd.

    • Helt enig med det med, at man bør vurdere prisen også. Jeg fik en suuuuper fantastisk tørshampoo, da jeg havde min skønhedsblog, og jeg svor at den var den bedste nogensinde, indtil jeg stoppede med bloggen, og så selv skulle punge de knap 200 kr. ud for den. Altså, jeg gjorde det én gang, men vil ikke gøre det igen. Jeg synes ikke, den er 5 gange så god som en Batiste. 😉 Så det er en vigtig pointe, synes jeg! Og noget jeg tænker meget over nu, hvis jeg skal anbefale produkter. 🙂

      Men det er jo klart, at man kan skrive sin ærlige mening og så sige, at man ikke selv ville købe den, men at folk med penge nok bør tjekke den ud. 🙂 Det er da en ærlig anmeldelse. <3

  • Tak for at tage dette op.
    Jeg har valgt at ville omtale alt som kommer ind, som *modtaget som gave* fordi jeg netop gerne vil vise hvad jeg selv bruger penge på.
    Det skal dog ikke trække disse produkter ned, men om de gør det, må mine læsere selv vurdere.
    Hvis jeg bliver spurgt om jeg vil modtage en ting, forventer jeg at det er fordi jeg er blogger, og at der ALTID er et ønske om at jeg viser den på bloggen. Selvom de hverken siger noget eller forventer noget.
    Synes det bliver mere og mere svært, men håber mine læsere også kan se værdien i at jeg tester ting af – og at det jo netop er mere og mere muligt, fordi der er brands som gerne vil lege…
    Derved ikke sagt at det ikke kunne blive mere gennemsigtigt ovre hos mig – for det kunne det sikkert.

    • Så vidt jeg ved, er der et lovforslag på vej om, at også gaver skal markeres som reklame. Det synes jeg faktisk nok ville give mest mening.

      • Spændende hvis der gør det. Det tror jeg ikke nødvendigvis vil skabe mere gennemsigtighed. I hvert fald ikke ved billed drevne blogs – for der kan jo nemt fremkomme en gave på et billede, uden at indlægget handler om denne. Og så ville jeg være ked af at markere indlægget med reklame. Men regler må jo følges

        • Det synes jeg egentlig ikke er anderledes, end det er nu. Man kan jo også have sponsorerede ting i baggrunden på billeder.

  • Jeg synes særligt, at den der med gaverne er svær:/ For man det jo kun tilsendt, fordi virksomheden håber på omtale af en eller anden art – ikke fordi de lige så den og tænkte på én;) Personligt markerer jeg det som reklame, hvis jeg deler noget på enten IG eller bloggen, hvor en ting jeg har fået foræret er det primære fokus for indlægget. Fx har jeg fået nogle fine illustrationer til Anes værelse – når jeg på IG deler dem som ‘Se lige, hvor fine de er!’, så skriver jeg “Reklame” – er de tilfældigvis bare i baggrunden på et billede, gør jeg ikke.

    • Men som Katja skriver, så synes jeg, det er lidt misvisende at bruge termen reklame, når det juridisk ikke er det. Omvendt ville folk sikkert brokke sig, hvis man skrev, det var en gave, fordi det lugter af reklame, men ikke betyder det direkte. :-/

      • Ja, jeg kan godt se det! Og det jeg gør, er jo også med til at gøre det hele endnu mere forvirrende, fordi jeg så kan være medvirkende til, at læserne kræver det samme af andre bloggere:/ Nu har jeg aldrig selv oplevet at modtage noget uopfordret, så ved ikke, om jeg ville forholde mig anderledes til det. Personligt tolker jeg bare, at når folk beder om min adresse, så opstår den stiltiende aftale, når jeg udleverer den – men det lyder til, at jeg er galt på den?

        • Jeg har oplevet et par gange at modtage noget med posten, fordi jeg før har givet nogen min adresse i en anden forbindelse, men generelt er jeg nået dertil, at stort set ingen får gratis reklame (og slet ikke dedikerede indlæg) med mindre jeg får penge for det, eller at det virkelig begejstrer mig personligt. For hvis jeg siger ja til omtale, så bliver det spons, og hvis jeg vil holde mit spons på et minimum og stadig leve af bloggen, så skal jeg have penge for det lort. Ofte skriver folk også, at de vil sende mig en “overraskelse” eller et “pressekit”, og de gange jeg siger ja til det, så skal jeg immervæk også se indholdet, før jeg beslutter, om jeg vil skrive om det – nogle gange er det slet ikke relevant for mine læsere! Eller måske siger jeg ja til at modtage en creme, som jeg så tester, og den viser sig at være noget lort – og så vil jeg jo ikke anbefale den! Så nej, for mig er der ingen stiltiende aftale om omtale. Men som vi har set af Fie-sagen kan jeg ikke være sikker på, at forbrugerombudsmanden er enig! 😀

  • Generelt synes jeg bloglands beboere er ved at have nogenlunde styr på det – større problemer ser jeg på IG som lidt er det vilde Vesten. Allerværst er det med de der Giveaways, hvor man skal tagge venner og dele screenshot. Det må man ikke! Og oplever firmaer der virkelig tror det er okay at kræve tag. Ligeså vel som man må sætte sig ind i regler, hvis ens blog bliver kommerciel – ligeså vel må det gælde for IG.

  • Det kan godt være at det juridisk set ikke er reklame, men produkter der roses til skyerne af en blogger der har fået det pågældende produkt som gave, har absolut ingen troværdighed i min bog. 🙂 For mig har det langt større troværdighed når en blogger bruger sine egne surt tjente penge på et produkt og derefter roser det – så må produktet jo grundlæggende være vurderet til at være godt.
    Desuden bidrager det i min optik også til utroværdighed ifb. anmeldelse af gaver, at bloggere næppe får mange gaver tilsendt fra et givent firma, hvis de allerede én gang har ytret sig negativt om firmaets produkter – det er helt basic markedsføring/branding. 🙂
    Lånt tøj fra PR-bureauer synes jeg eksempelvis er med til at skabe en enorm grå-zone ift. gennemsigtighed og troværdighed.
    Kort sagt (og forstå mig ret), så opfatter jeg blogs som god og nem underholdning, men deres anbefalinger anser jeg som udgangspunkt ikke som værende fem potter pis værd. 🙂

    • Jeg synes, det er ærgerligt, at du per definition ikke tror på en anmeldelse af et gratis produkt. Det kan sagtens være godt, selvom det har været gratis. Jeg er fx begyndt at bruge flere produkter fast efter at have fået et gratis, fordi jeg har været vild med det. Og jeg får stadig tilbud fra firmaer, som jeg tidligere har givet blandede anmeldelser af. At man ikke bryder sig om ét produkt, er jo ikke ensbetydende med, at man ikke bryder sig om alle deres produkter.
      Lån kan jeg godt forstå forvirrer. Jeg kender ikke reglerne på området, men jeg kan forstå, de er meget wishy-washy, og det hjælper i hvert fald ikke som værende særlig gennemsigtigt.

      • Der må jeg ærligt også hoppe med på vognen om, at alt hvad en blogger ytrer om et givent produkt anser jeg heller ikke for andet end fem potter pis. Springer simpelthen let og elegant over indlæg der omhandler anbefalinger og spons. Og nej, så er der ikke ret mange gode blogs tilbage, men din er heldigvis en af de få (gode altså).

        • Mille, hvis man har det sådan, så vil jeg næsten synes, man bare skal holde sig fra kommercielle blogs, fordi de jo så per definition ikke vil være “gode” blogs. Det er meget svært at gøre alle glade, men faktum er, at vil man blogge fuld tid, så må man reklamere. Det må man som læser acceptere – lidt ligesom man må finde sig i reklamer, hvis man vil se TV3’s programmer. Hvis man ikke gider reklamer, så må man se DR i stedet. 😉

          • Ser skam meget DR 😉 Du har en kommerciel blog, men jeg synes ikke, at den er fyldt med “pis og papir”. Ellers ville jeg slet ikke være herinde. Så at skrive, at man helt skal holde sig væk er vel ikke det rette svar, når der rent faktisk findes kommercielle blogs (få, ja bevares) som formår at skrive om andet end kommercielle ligegyldigheder. Du behøver ikke forsvare blogfans, folk kan jo skrive om, hvad de vil. Deraf har hver blog også sine læsere.

          • Jeg er grundlæggende uenig med dig, så det er ikke så meget et forsvar, som det er et udtryk for min holdning. Bare fordi man skriver kommercielt, betyder det ikke, at man skriver ligegyldigheder – i hvert fald ikke i alle læseres øjne, heldigvis. 🙂

  • Der er jeg nok også en af de dumme, og har flere gange annuleret sponsoreret indlæg, hvis jeg ikke kan sige noget som helst godt om produktet. Men der er også mange produkter jeg selv har købt, prøvet én gang, og ikke blogget om (for det er nu alligevel svært at give sin fulde mening om noget der er prøvet én gang). Sidst var i går, men følte heller ikke produktet passede til mine læsere, hvor der var til sidst ret store diskussioner mellem mig og firmaet. Omvendt har jeg været ret kritisk om en sponsoreret produktserie for nogle år siden, hvor jeg ved at mange andre bloggere delte samme mening som mig, men formåede at få det ud på en saglig og objektiv måde, at produktet ikke faldt i min smag – bagefter fik jeg stor ros fra firmaet om min ærlighed (men omvendt har de ikke kontaktet mig siden 😉 )

    • Jeg føler ikke rigtigt behov for at tage hensyn til firmaers holdning. Hvis jeg tester noget, så får det min ærlige mening. Vil de betale mig for at teste noget, hvor det er indforstået, at anmeldelsen skal være positiv, så vil jeg være sikker på, at jeg også rent faktisk synes om produktet, før jeg siger ja.

  • Jeg kan sagtens synes at en anmeldelse af en produkt givet i gave er troværdig – men det kommer an på, om bloggeren så også tør sige, når noget ikke er godt. Hvis det eneste bloggeren kan er at rose produkter til skyerne, så gider jeg simpelthen ikke. Det samme hvis det på mystisk vis altid er produkter fra et bestemt firma/mærke, der er mega awesome. Det kommer bare så hurtigt til at lugte af “jeg vil gerne holde mig venner med jer, så jeg elsker jeres produkt!”. Men altså, det er meget en feeling for mig, om det føles troværdigt eller ej.

    • Det kan jeg sagtens følge. Det er faktisk nok sådan, jeg synes, det burde være, for man kan aldrig tage reklamen helt ud af blogland, men derfor kan man forhåbentlig godt beholde sin kritiske sans. Både læsere og bloggere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.