Jeg er jo Bridget Jones #253
1. Hvis nogen nogensinde forsøger at bilde jer ind, at alle bloggere tjener herrefedt, så kan I evt. lige vise dem min lønseddel for oktober. 😀
2. Jeg har det sidste stykke tid siddet på en lånecomputer, fordi min egen har lagt sig til at dø. Nu er den her også blevet syg. Hvorfor hader computere mig?
3. Hvis man smider en vase på gulvet med hovedet først, så knækker blomsterne. Sådan, allesammen.
4. Min mail har truffet en beslutning om at begynde kun at levere nogle af de mails, jeg sender ud. Konsekvensen er, at jeg nu virker som et topnederen menneske, der ikke svarer folk. Undskyld.
5. Det betyder også, at jeg nu endelig er tvunget til at forlade min allerførste emailadresse nogensinde og måske endda få mig en lidt mere professionel én af slagsen. Man bliver vist også set ret meget ned på, når man sådan stadig har en hotmail.
6. Til sneglebar i fredags drak vi den nye, fancy Absolut Vodka, og den smagte virkelig godt – slet ikke noget der. Men en del af promotionen var af en eller anden grund, at vi skulle drikke den af de her blå plastikkrus, som grangiveligt lignede noget fra den nærmeste børneinstitution.
7. Jeg gav naturligvis udtryk for mit syn på de mindre elegante kopper, hvilket altså var det gennemgående synspunkt i selskabet, men straks blev lidt pinligt, da det viste sig, at jeg stod ved siden af manden, der havde designet dem.
8. For at føje spot til skade præsenterede han sig som “Anders”, men jeg hørte selvfølgelig “Randers”, og så sad det navn ligesom fast.
9. Det er Halloween i morgen, og Franks kostume er ikke kommet. Æsh. Det var ellers virkelig godt i år! Lorte-eBay.
10. I dag skulle jeg hente en pakke i en forretning, der vitterligt hedder “Miriam Kiosken” og alligevel bad manden mig gentage mit navn tre gange og forsøgte først at give mig en pakke adresseret til en, der hed Monica og en efterfølgende, der var til Winnie… Hvordan?
Tine
Alt, jeg har købt på Amazon her i efteråret, er kommet ca. 2 uger efter “ankommer senest”-datoen angivet i ordrebekræftelsen. I virkeligheden er det ikke Amazons skyld overhovedet, men lorte-Post Nord, der ikke rigtigt gider levere de dersens post længere. Måske det samme gør sig gældende for dit eBay-køb.
Trine229
Siger mig meget enig i dette… Er IKKE imponeret over nye PostDNord..
Rutsje
Præcis! Lorte firma..
Charlotte
Det samme gør sig gældende for mine Wish bestillinger…
Rikke
På Wish kunne jeg til sidst ikk tracke min pakke og de ku heller ikke. Den var 2 uger forsinket. De gav mig mine penge tilbage og skrev jeg måtte beholde dem, hvis tingen mod forventning skulke dukke op.
Det gjorde den!
Så hvis du ikk har skrevet, så gør det.
MiriamsBlok
PostNord er noget lorte-lort, men det er også op ad bakke når noget skal hele vejen fra Kina…
Julie
jeg forstår sagtens hvis du ikke ønsker at snakke om din økonomi (men nu påpegede du selv din løn i et af punkterne), så jeg respektere fuldt ud hvis du ikke vil svare på dette spørgsmål, men hvordan kan du leve for 2,38 kr?
MiriamsBlok
Det kan jeg selvfølgelig heller ikke, men nu er det her også kun min lønseddel fra Bloggers Delight, hvor jeg kun har været en måned, og man først får “rigtig” løn efter noget tid, når kampagner og andre samarbejder går igennem. Jeg tjener også penge andre steder end blot igennem BD. 🙂
Katja
Ærgerligt med den lønseddel der! Både fordi man ikke rigtig kan leve for den – men også fordi det oveni købet ligner, at du er blevet snydt for 0,01 kr 😂
MiriamsBlok
Og ved du godt, hvor mange penge end øre er?! 😀
Lisbeth
Du rammer virkelig nogle spot on Bridget-begivenheder i denne uge! Jeg kan levende forestille mig graden af pinlighed, da “Randers” afslørede sin sande identitet, haha 😀
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
MiriamsBlok
Pinligt var det!
Tina
Åhh kan nærmest sætte mig selv ind i den med krusene og Randers – det kunne desværre SÅ meget ha’ været mig 😝
MiriamsBlok
Det var i hvert fald ret kikset!
Henriette
Haha der er da 1 kr mere end mig 😉
MiriamsBlok
Næsten en formue, jo! 😀
Gitte
Hvor sidder hovedet på en vase?🙊
MiriamsBlok
Hovedet sidder altid øverst. 😉
Sara
Åh nej er det allerede nederen at have en Hotmail?? Og jeg som nærmest lige har sagt farvel til Jubii-mailen ! Hvilken mail skal man så have for at være hip?
mel
En gmail naturligvis? 🙂
MiriamsBlok
Gmail er vist det eneste acceptable. 😉
Lisa
Hvis man er rigtig OG har man ofir mail :-)))))
Amalie
Haha jeg vil også gerne vide hvilken e-mail man så skal opgradere til? 😀 Jeg er åbenbart også håbløst umoderne..
MiriamsBlok
Gmail er det nye sort! 😀
Cana Buttenschøn
Hah, du ligger da totalt i den tunge ende – min allerførste udbetaling fra Bloggers Delight tilbage i 2014 lød nemlig bare på 0,30.-så i realiteten har du tjent lige knap otte gange så meget som mig 😉
MiriamsBlok
Jeg bliver RIIIIIG!! 😀
Mette Sørensen
Ville ønske man kunne aflønne sine yndlingsbloggere via MobilePay. Jeg vil SÅ gerne støtte både din og andre blog’s, men jeg køber meget sjældent nyt (prøver lidt hippieagtigt at skåne miljøet). Synes blogland skulle arbejde lidt på den sag! 🙂
MiriamsBlok
Du støtter rigtig fint ved bare at læse med – især hvis du klikker ind på sponsorerede indlæg. Jo flere der læser dem, desto højere honorar får man i fremtiden. 🙂
MiriamsBlok
Og tak!
Mette Sørensen
Ah, så ikke lige den lille notits om, at kommentaren afventer godkendelse, så lavede lige en gang dobbeltkonfekt der….
MiriamsBlok
No problemo, jeg slettede bare den ene. 🙂