Jeg er jo Bridget Jones #249
1. Holy fuck. Antallet af mennesker, der har tippet mig om, at man kan få Ben & Jerry’s til 39 kroner i både Bilka, Føtex og Netto hele måneden (så vidt vides). Vi kommer til at rulle ind i november!
2. I forgårs tabte jeg min læbepomade ned bagved sengen. Mit soveværelse er så lille, at min seng ikke rigtigt kan trækkes ud fra væggen, og jeg magtede ikke at skulle til at kravle rundt nede under den med den mængde edderkopper og nullermænd, der uundgåeligt må bo der, så jeg gik ud i skabet og hentede en ny i stedet. #YOLO
3. Der går en leverpostej-kampagne rundt i blogland i disse dage, og jeg er simpelthen så misundelig. Det er naturligvis ikke et lige så glamourøst produkt som Malene Birger, Moët, eller hvad der ellers flyder rundt, men jeg fucking elsker leverpostej.
4. Jeg er selvfølgelig endnu mere misundelig på dem, der har været i Disneyland, men helt ærligt, så er man jo automatisk diskvalificeret fra den slags bloggerfrynsegoder, når man ikke har børn. Og det, synes jeg faktisk, er for dårligt. Jeg har været Disney-fan længere end de børn tilsammen, og jeg ville stensikkert lægge flere penge på is!
5. For et par dage siden rendte jeg på min nabo i vores elevator. (Jeg havde virkelig høje sko på, så behøver man ikke tage trappen!) Hun havde hørt, at jeg var blevet færdig på studiet og ville lige fortælle mig, at hvis jeg ikke kunne få et job, så kendte hun et sted, hvor man kunne få lavet sin egen hjemmeside til 3.000. Tretusinde?! Jeg nænnede næsten ikke at fortælle hende om WordPress.
6. Jeg er ret glad for, at det endelig er blevet efterår – mest fordi det bliver mindre tydeligt, hvor meget mine vinduer trænger til at blive vasket.
7. Min tomatplante får sparket en af de kommende dage. Den har vokset sig fuldstændig enorm – den når loftet! – men alligevel er det kun lykkedes mig at få tre snolde tomater ud af den. Jeg bliver vist aldrig gartner.
8. I tirsdags var jeg så uendelig distræt, at jeg i Meny var omkring tre sekunder fra at betale for en anden kundes varer. Hun var gået ned for enden af båndet for at pakke i poser, og da der ikke stod nogen foran kassedamen, da hun sagde totalen, gik min hjerne automatisk ud fra, at det var min tur. Jeg nåede både at sætte kortet i og taste min kode.
9. Jeg har vinket pænt farvel til Elitedaters igen. Folk er så sparsomme med deres breve derinde, at min selvtillid slet ikke kan holde til det!
10. Sidst, men ikke mindst er det i denne uge lykkedes mig at lave en vaskeægte Eva. Altså hende fra Skam. Jeg skulle skrive “Arh, hvorfor tog du ikke mig med?” til MM, fordi hun tog ind for at se Bridget, og jeg faktisk gerne vil se den igen. I stedet fik jeg skrevet “Arh ha”, og da jeg ville slette a’et, fik jeg trykket på enter og ikke backspace. Nu kender jeg selvfølgelig efterhånden MM lidt, så det er ikke helt så pinligt, men hvorfor ligger backspace og enter overhovedet så tæt på hinanden?!
Karina
Tak for Ben & Jerrys tippet, og HURRA for at være gravid i 8. måned – ingen kan jo se om det er is eller baby! (før bagefter…)
MiriamsBlok
Ej, snyyyyd! 😀
Marie
Netop i dag havde jeg lyst til B&J i stedet for kl. 15-torsdags-kage på arbejdet og med en Netto lige ved siden af skulle det jo ikke være et problem… men NEJ!!! – oktober-tilbuddet gælder åbenbart ikke i Netto!
MiriamsBlok
Ak Marie, det opdagede jeg også! Netto kørte kun med det en uge, men i Føtex gælder det altså hele måneden!
Søs / Frk NV
Nu føler jeg mig snart nødsaget til at få set SKAM – alle snakker om det! Og det er da træls at stå uden en referenceramme 😉
MiriamsBlok
Do it!
Alexia Dahl
Jeg var i Disneyland på min polterabend og der var flere 25-35 årige uden børn – end der var børn.
…og det var freaking awesome 😛
MiriamsBlok
Jojo, man kan sagtens tage af sted selv uden børn, men man bliver bare ikke inviteret på gratis pressetur af Disney. :-/
Katrine
Psst. Det med tomatplanten er fordi du har ladet den vokse sig for stor 😉 Så bruger den al sin “energi” på at vokse og ikke på at gro tomater!
MiriamsBlok
Jeg ved det godt, men jeg har seriøst pillet skud af til den helt store guldmedalje, og hvis man piller dem allesammen af, vokser der jo heller ingen grene ud, hvor tomaterne skal sidde! Det er med at finde den rette balance… Og det gjorde jeg så ikke! 😀
Cecilia
Jeg har taget konsekvensen af Tinder’s samling af freak og turister sammenholdt med tilbud på Ben&Jerry’s som universets vink med en vognstang om, at jeg godt kan indstille mig på også at være single i oktober! 😜
MiriamsBlok
I hear that! 😀
Pernille
Jeg kan ikke trykke på “svar” under den kommentar jeg gerne vil svare på, men det er din kommentar til den første kommentar ang. tomatplanten 😉
Du skal ikke pille sideskuddene af, men de små skud som sidder mellem sideskuddene og stammen. Derudover kan du altid bare kappe toppen af, hvis du synes planten bliver for stor og der er for lidt fut i tomaterne. Kh Pernille, wannabe-urbangardener
MiriamsBlok
Du skal bare trykke på ‘svar’ under den oprindelige kommentar. 🙂 Og jeg har pillet af de skud af! Jeg må kappe toppen næste år. 😀
A+K/VenterPaaVinBlog
Hahaha, jeg er også svært misundelig over den der Disney-VIP-tur, de unger har været på!
Som man kan se på det her fuck-hvor-er-det-viiiiildt-fantastisk-indlæg fra sidste april, er jeg sikker på, jeg ville have moret mig mindst ligeså godt til de events, som enhver 7 årig: http://venterpaavin.blogspot.dk/2015/04/fotodagbog-paris-bonus-edition-i-love.html
Man bliver bare aldrig for gammel til, at begejstret over at spise mad på Kongesletten! 😀
– A
MiriamsBlok
Man bliver aldrig for gammel til noget som helst Disney!
Mette
Busktomater er vejen frem. De bliver ikke så store og skal ikke beskæres/knibes. De bliver ikke ved med at sætte blomster i det uendelige, så der kommer et naturligt stop. Det kan du så bruge til at smide planten ud, uden at få dårlig samvittighed 🙂
MiriamsBlok
Det lyder eddersmart!
Colorful Dane
Jeg kan trøste dig med at du ikke er den eneste der ikke bliver gartner. Jeg formåede at slå en kaktus ihjel sidste vinter. 😀
MiriamsBlok
Haha, det er imponerende!
Sarah
Til den med leverpostejs-kampagnen, så kan jeg glæde dig med, at baggrunden på din blog er en reklame for leverpostej 🙂
MiriamsBlok
Det er altid noget! Hvis det så bare gav lige så meget som et sponsoreret indlæg.
Anja
H
MiriamsBlok
Haha, præcis! Den joke brugte jeg også på Facebook! 😀