Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Optimistisk pessimist

collagejklæ

Jeg er enten en optimist fanget i en pessimists krop eller den anden vej rundt. Jeg så engang en pessimist skrive: “Enten bliver jeg positivt overrasket, eller også får jeg ret”, og det synes jeg egentlig meget fint beskriver, hvordan en pessimist tænker. Hvis det altså ikke var, fordi det godt kan være lidt anstrengende altid at gå rundt og forvente det værste. Jeg vil så gerne være optimist. Men hvis man skal være optimist, skal man også kunne håndtere den skuffelse, der medfølger, hvis ens altid positive forventning ikke indfries, og det er jeg edderdårlig til.

(Nu har jeg i øvrigt skrevet pessimist så mange gang, at det ser helt mærkelig ud, og jeg reelt var nødt til at google, om det nu også er sådan, det staves. Det er det.)

Jeg var altid optimist som barn, men jeg tror, pessimismen har taget mestendels over nu. Det gik måske først rigtigt op for mig forleden dag, hvor jeg hørte ‘7 Years’ med Lukas Graham, og jeg opdagede, at jeg i mit hoved har ændret teksten fra “I only see my goals, I don’t believe in failure” til “I don’t believe in goals, I only see my failure”, og det er fandme et freudian slip, der vil noget!

Jeg er ved at prøve at lære at elske min pessimisme. I ved, på Svend Brinkmann-måden. Jeg er nået frem til den konklusion, at jeg faktisk ikke tror, det er helt sundt at forsøge at tvinge sig selv til ukuelig optimisme, når man i virkeligheden er lidt mere Æsel end Peter Plys. Plus, pessimister har en meget mere legitim grund til brok, og det er jo altså en ting, jeg meget nødig vil undvære i mit liv. 😀

Er I team pessimist eller team optimist?

Kommentarer (55)

  • Jeg er fanget i en underlig blanding midt i mellem… Synes tit folk er nogle brokhoveder, og jeg prøver altid at se fremad, frem for at brokke mig over ting, der er sket, og jeg ikke er herre over. Samtidig er jeg ret meget et brokhoved selv, hah!

  • Tjah… Optimister plejer at kalde mig for pessimist når jeg ikke går med på deres tankegang. Men egentlig ser jeg bare mig selv som realistisk, og ikke spor pessimistisk. Så jeg må være team realist!

    • Jeg håber, de fleste af os i bund og grund er realister, men jeg synes som regel, man svinger til den ene eller anden side.

  • Haha – team realist. Dog nok i nogles øjne pessimistisk (eller alternativt bare meget bange for nemesis…). Jeg er stor fan af Svend (Brinkmann).

  • Jeg tror ikke det er sundt at være 100% det ene eller andet. Det er godt at være optimistisk, men man skal samtidig også være realistisk så man ikke sætter for høje forventninger og ender med at blive skuffet. Jeg syntes jeg har et meget sundt syn på livet og tilværelsen, jeg er realistisk men samtidig optimistisk, jeg håber på det bedste men har i baghovedet hvad der måske kan gå galt, så jeg ikke ender i skuffelser.

    • Jeg tror ikke, der er nogen, der er 100% det ene eller det andet, jeg tror de fleste er realister med tilbøjeligheder i en retning.

  • Pessimist! Har (også) besluttet at forlige mig med mit pessimistiske sind, og slugte (selvfølgelig) SBs Stå Fast, og råbte “hørt hørt!” Og “ja, nemlig”, mens jeg læste den..
    Endelig er det blevet (lidt mere) legalt ikke at rende rundt med ja-hatten på (hele tiden)..
    Det er også fedt at kunne sige til sin chef, og når der ellers er brug for det, at man er under afvikling og ikke hopper på den med konstant udvikling og omstilling 😉 Mens man henviser til SB

  • Ukuelig optimist, tror på alting nok skal gå.
    Tilgengæld bekymre jeg mig overdrevet meget om det nu også kommer til at gå, så det ikke fordi jeg er stålfast lalleglad optimist.

  • Kæmpe optimist!
    Hvis jeg er bange for at ville noget for meget, tænker jeg på, at jeg jo ofte ikke mister noget, ved at håbe på et godt udfald. Hvis jeg ikke får drømmejobbet, har jeg jo ikke spildt min tid ved at håbe på det. Og man kan jo ikke miste et drømmejob man ikke har, men derimod kun blive beriget med det, hvis man er så heldig at få det. Jeg tænker altid over hvordan de trælse perioder i mit liv har givet mig en balast og indsigt jeg ikke ville være foruden, i stedet for at hænge mig i min egen elendighed.

    • Men pessimister håber jo heller ikke på, at de ikke får drømmejobbet. Det ville være helt fucked at håbe på, noget ikke gik godt. Som pessimist antager man bare, at man ikke får jobbet, så man ikke bliver skuffet, hvis det sker.

  • Mest pessimist, tror jeg. Og i stedet for at kæmpe i mod, så forsøger jeg af acceptere, at sådan er jeg bare 🙂 samtidig har jeg en plakat hængende på min væg med teksten: pessimister er dog de mærkeligste tåber,
    De tror på det modsatte af
    Hvad de håber.
    Nej de optimister som livet beror på,
    er dem der tør håbe,
    på noget de tror på.

    • Jeg forstår ikke helt det der med at pege fingre af dem, der ikke deler livssyn med en selv. Jeg stemmer for både plads til pessimister og optimister! 🙂

  • Jeg er også gået fra glad plysgris til grisling. Det er, hvad livet har lært mig so far. Jeg håber lidt på, jeg kan vende tilbage til team optimist, for jeg tror altså helt ærligt, det er lidt nemmere ikke altid at gå rundt og forvente nederlag og afvisninger…
    PS: Åh, de krøller! <3

  • Mette Marie Lei Lange

    Jeg er sgu nok optimist. Jo. Det er jeg sgu. 🙂
    Men hey, er der ikke en mellemkategori, der hedder ‘realist’? Kan du ikke være sådan én?
    Jeg kan i hvert fald skidegodt lide dig. Pessi-, opti- eller realist!

  • Jeg er helt klart pessimist af natur men gør mig ret meget umage for at dyrke de rare og livsbekræftende småting i hverdagen. Jeg forsøger på ingen måde at omvende mig selv til at være optimist, men jeg har opdaget, at jeg godt kan mood-booste mig selv i retning af et mere positivt syn på tilværelsen, og det bruger jeg blandt andet min blog til at gøre. Det duer bestemt ikke at lægge låg på sin indre emo (hvis altså man har sådan én), men med lidt snilde kan man måske godt formilde hendes væsen, når bare man ved, hvad der kan få hende til at smile. 😉

  • Pessimist! Læste et citat (måske Svend Brinkmann var inde over her også): Intet er så skidt, at det ikke altid kan blive værre 😀

  • Jeg er helt klart optimist og vil give dig ret i at det til gengæld er ret hårdt når det så ikke går godt for jeg kan blive helt ufatteligt skuffet

  • Team pragmatist, no doubt. Forventer hverken godt eller skidt, men ser hvad der melder sig og forsøger at gøre det bedste i den givne situation. Sådan på Pis eller af Potten – måden.

  • Det er faktisk noget, jeg har snakket meget med min psykolog om, fordi det nærmest er et ocd-trip for mig. Jeg er rimelig hardcore overbevist om, at hvis jeg glæder mig til noget, er det en garanti for at det går galt og jeg forsøger derfor altid at beherske mine tanker og tænke negativt eller som minimum neutralt, så jeg ligesom kan beskytte mig selv imod skuffelsen ved at tænke alle de ting, der kan gå galt og alle de ting, jeg ikke havde tænkt kunne gå galt før jeg begyndte trippet. Så jeg tror faktisk, jeg er optimist på afveje fordi det ligesom er noget jeg indirekte tvinger frem? Jeg har dog lært nogenlunde at styre det, så jeg ikke længere når ud i ‘jeg må hellere forberede mig på, min morfar dør under sin indlæggelse for en brækket tå’ agtigt. … Wow, jeg lyder jo skingrende sindssyg.

    – PS: Dine eyebrows er on fleek. Og det kommer fra én, der aldrig helt har forstået øjenbryns funktion.

  • Kan man være emne-orienteret pessimist/optimist?
    Afhængig af hvad det drejer sig om, kan jeg svinge fra helt opgivende Marvin-pessimist til naiv-optimist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.