WTF: Min værste brandert #2
Vi fortsætter sidste uges fremragende udvalg af fuldemandshistorier, og til dem, der er begejstrede for dette emne, kan jeg afsløre, at vi har mere end rigeligt til et indlæg mere i serien. Hurra! Man kan også stadig indsende sin egen brandertbommert her. Her er flere ting, I har lavet i en brandert:
- En gammel flirts nummer poppede op i mit hoved efter 4(!) år uden kontakt. Han kom, vi knaldede på en p-plads, og jeg gik tilbage til festen. Og min forlovede.
- Kastede op i venindes dyre håndtaske… Benægter det fortsat.
- Forsøgte at score falckredderen i ambulancen på vej til udpumpning… Nytårsaften ved år totusindskiftet. Jeg var overbevist om det havde lykkedes, hvis ikke turen til hospitalet var så kort.
- Jeg kastede op udover min kæreste. Som blev så forskrækket, at han faldt ud af sengen og slog hovedet ned i en mental skraldespand og flækkede øjenbrynet, så det måtte limes.
- Glemte hvor jeg boede i en brandert på Rhodos. Bestilte en taxi og fortalte det ikke var så svært at finde for hotellet lå i nærheden af vandet
- Jeg tog fejl af hoveddøren og toilettet, der lå lige overfor hinanden. Den dæmrede først dagen efter, da dørmåtten stank.
- Jeg kyssede med en super lækker fyr til en fest… Foran min kæreste som jeg jo havde tænkt mig at slå op med dagen efter. #Singlepåforskud
- Dansede hele natten på 90’er-bar med mit afknækkede cykel-støtteben, og vågnede op med det ved siden af hovedpuden næste dag. Wtf.
- Fik øje på Statoil-skiltet på vej i byen – spurgte så resten af natten alle jeg mødte, om de havde tænkt på, at logoet ligner en røget medister!
- Tog en bus hjem til mine forældre, selv om jeg havde en lejlighed i byen, fordi jeg åbenbart havde glemt det var et par år siden jeg var flyttet hjemmefra. Shots til 5 kr burde være forbudt.
- Kyssede med 8 på en aften. På samme bar.
- Spiste min vens lillesøsters guldfisk, spyttede halen ud af vinduet og slugte resten af fisken.
- Blev hentet af min mor. Genkendte hende først da vi stod hjemme i entréen.
- Dansede ‘kinddans’ med en elektrisk fane – som stadig var i stikkontakten – fordi den så sød ud… resulterede i en mistet fingerspids og en del blod.
- Gik med en fyr hjem. Helt overbevist om vi havde noget rigtig godt kørende. Gode samtaler og alt det der. Da jeg vågnede næste morgen, fandt jeg ud af han var døvstum.
Lisbeth
Hahaha, hvor er det sejt klaret dig med den døvstumme. Respekt for bare at køre din brandert i din helt egen verden. Gad virkelig godt vide, hvad der dog er foregået i hans hoved 😀
// http://www.moonlitmadness.dk
Josefine
Jeg er ret sikker på, at en del mænds taktik bare at lukke af, lade os snakke om os selv et par timer og vente på at vi har drukket os selv fulde nok til at ha sex med dem. Den kære mand har vel gjort nogenlunde det samme.
Lyder som en fantastisk brandert!
Pernille
Jeg er selv falckredder og kan berolige med at (fulde) mennesker der lægger an på os på vej til sygehuset, “kun” bliver fortalt til de andre hjemme på stationen 😉
Katrine
Haha! Der er mange gode i denne omgang 😀
Især den med guldfisken er vild!
Michelle
Hahahaha. Den sidste er så vild!! 😀
Kristina
Desuden hedder det ikke døvstum, bare døv! 😉
Mette
Han kan vel godt ha været døv OG stum? 🙂
Kristina
Er det virkelig nødvendigt at sige stum? Er det ikke nok med at sige døv? 🙂
Der er rigtig mange fra døveverden (mig, også) der hader at blive kaldt for døvstum. Det er et grimt ord. Det er nok at sige døv.
Louise Støy
Stum betyder jo at man ikke KAN tale, der er altså nogen der ikke kan tale fordi noget er galt med deres stemmebånd eller tunge
miriamsblok
Jeg kan godt forstå, man synes døvstum er et grimt ord, men jeg kan også godt forstå, det er anvendt i denne sammenhæng. Flere døve lærer jo rent faktisk at tale, og for at understrege at indsenderen ikke reelt havde en samtale med sit one night stand, var hun jo nødt til at påpege, at han ikke talte.
Lika
Stoooo inden jeg tisser i bukserne af grin!!
Mette
Ej ej ej ej! Mine tær var permanent krummede hele vejen igennem. Puha 😛
S
Elsker den med lejligheden, kan lige forestille mig, hvordan forældrene har rystet på hovedet over synet næste morgen!
Gitte
Den med det flækkede øjenbryn, fik mig til at klukke af grin
Rutsje
CHOK den med guldfisken!
Emilie
Kæft jeg elsker den her blog!!! Det er så fedt at man nikker genkendende eller får et smil på læben i stort set hvert indlæg 🙂
WTF: Min værste brandert #3 - Miriams Blok
[…] fortsætter den (knap så) gode alkostil efter første og andet indlæg og kører videre med de mest kiksede ting, I har gjort i jeres […]
WTF: Min værste brandert #4 - Miriams Blok
[…] maser lige et enkelt indlæg mere ud af brandert-temaet. De første tre kan læses her, her og her. Hvis I har en glimrende idé til næste uges tema, så smid det gerne i kommentarfeltet, […]