Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Brok

IMG_3403

Det er ukarakteristisk længe siden, jeg har lavet et indlæg, hvor jeg bare læsser brok af mig, og det er ellers en af mine yndlingsting i hele verden. Er det charmerende at brokke sig? Nej. Nok nærmest tværtimod. Men det er rart, åh så rart, og katartisk! Desuden synes jeg, det er vigtigt, at vi som danskere gør vores til, at TV-2s hit fra 1996 ikke forældes, og det gør vi bedst vi at forsætte med at brokke os. 😀

Og nu hvor jeg ligesom har retfærdiggjort eksistensen af dette indlæg, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det er jævnt skod at være mig lige i øjeblikket. Faste læsere vil vide, at jeg døjer med noget insomni, der kommer og går, og lige nu er jeg inde i en periode, hvor jeg konsekvent vender og drejer mig, indtil det bliver lyst. Normalt er det ikke et problem. Irriterende, ja, men ikke et problem. Jeg takker guderne, min dansklærermor og jer, der læser med, for, at jeg ikke skal være på en arbejdsplads klokken 8 og derfor kan sove til over middag, hvis det faktisk lykkes mig at falde i søvn. Men ak, i denne periode er min andelsforening ved at renovere vores altaner, hvilket betyder, 1) at vores vinduer skal stå åbne, så håndværkerne kan komme til og 2) at selvsamme håndværkere begynder at hamre og banke klokken 7 og fortsætter til klokken 15. I morges faldt jeg i søvn omkring kl. 6.30 og blev vækket en time senere af en mand ude på min altan, der meget højlydt beundrede min tomatplante. “Hold da kæft! Jens, har du set den tomatplante her?!” Og jeg, den inkarnede tomatplantemorder, var lige dele stolt og virkelig mopset grundet mit søvnunderskud, så jeg vidste ikke, om jeg skulle råbe: “Tak, jeg har også gjort mig virkelig umage!” eller “Hold nu kæææææft, mand, jeg prøver at sove!”

Derudover (for det er vigtigt at opsamle nok brok, når man vil lave et brokindlæg), er jeg igen ramt af nogle sære smerter i hofterne, der gør, at jeg bevæger mig noget usikkert og derfor ikke kan træne, og det er enormt upraktisk, fordi jeg hverken får formindsket omfanget af min mave eller set mit fitnesscrush, og det var faktisk det, jeg havde tænkt, skulle være emnet i den klumme, jeg er blevet bedt om at skrive til oktobers udgivelse af Woman(!!!).

Men se, hvor smart, så fik jeg både brokket og blæret mig i et og samme indlæg, og nu har jeg det meget bedre og kan i stedet koncentrere mig om aftenens WTF-indlæg, som I virkelig skal se frem til, fordi shit, vi gør nogle mærkelige ting, når vi er fulde, og det er virkelig, virkelig underholdende.

Vi snakkes ved om et par timer! 😀

Kommentarer (26)

  • Kære Miriam. Tak for din brok! Der er vigtigt og sundt at brokke sig (mangler du noget teori at supplere den påstand med, så kan jeg anbefale den (over)hypede bog “Stå fast” af Svend Brinkman). Når det så er sagt, så er jeg også selv ulykkelig indehaver af tilbagevendende insomni – det er ikke rart! Jeg ønsker sådan for dig, at du snart kan få noget ro fra håndværkere – omend nogle tomat-entusiastiske af slagsen 😉
    Herfra et ønske om mere søvn og mere brok!!! 🙂

  • Haha, det er jo endda også helt forfriskende for vi andre at læse sådan en omgang brok. Så er jeg jo trods alt ikke den eneste bittermås i andedammen :p

    Og så lige et skud ud til den entusitiske håndværker. Jovist, luk røven klokken lort om morgenen, men når nu han trods alt skal larme, er det da meget sødt, at du lige fik lidt god karma med på vejen 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Hæhæ, det er 100 år siden jeg startede med at læse din blog, og i lang tid troede jeg at blok-delen i miriamsblok, var en blanding af blog og brok. Brok ftw og tillykke med den flotte tomatplante!

  • Søvnløsheden hersker også hjemme hos mig – har heldigvis aftenarbejde, så møder 15-23. Det hjælper heldigvis lidt, men dog ikke mens alle blokkene omkring mig gennemgår total renovering for tiden. Håndværkerlarm er svært at sove fra

  • Jeg har i længere tid undret mig over at der ikke var noget nyt fra dig, men så opdagede jeg, at jeg på mystisk vis har fået afmeldt din blog fra min bloglovin-feed

    • Nooooo! Men lad os tage det som noget positivt, at du savnede mig. Det havde været værre, hvis min manglende tilstedeværelse ikke var blevet bemærket! 😀

  • Snup et par magnesium f. eks Berthelsens, inden sengetid. De virker muskelafslappende, så sover du dejligt.

    • Mine søvnproblemer er desværre psykiske, ikke fysiske, så det er ikke der, problemet ligger. Ellers tak for rådet. 🙂

  • Når jeg har søvnproblemer får jeg ondt i hofterne af at ligge i sengen. Jeg har desværre ikke noget tip til at undgå det andet end at stå op. Det er selvfølgelig det sidste man har lyst til når man ikke kan sove, men for mig er det her med at sove om formiddagen og senere på dagen no go, for så er det endnu mere umuligt at sove om natten.

    • I mit tilfælde hænger de to ting ikke sammen. Hoftesmerterne startede i en periode, hvor jeg sov fint. Mht ikke at sove om dagen, så kan jeg heldigvis sagtens gøre det. Det er ikke et spørgsmål om at blive træt nok, for jeg kan snildt gå 2-3 dage uden at sove overhovedet og så ændrer 3 timers formiddagssøvn ikke på noget, så jeg sover taknemmeligt, når jeg kan. 🙂

    • Jeg plejer også at stå op, men jeg synes, det er lidt en balancegang, for man kan nemt peppe sig selv lidt for meget op og komme ud af søvn-mindsettet på den måde. Og så får man slet ikke sovet.

  • Magnesium. Berthelsens. Den første uge tager du dobbelt dosis. Jeg har været vant til at vågne 10-12 gange hver nat – og ofte have et par timer midt på natten uden søvn. Sover nu igennem på en måde som småbørns forældre kun kan drømme om sker for deres babyer.
    Prøv det!

  • Prøv Deep sleep pillow spray fra This Works. Den virker faktisk! Jeg brugte den meget, da jeg var sygemeldt med stress og havde søvnbesvær, og min mor, som også døjer, er også rigtig glad for den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.