35 år

IMG_8320

Mine forældre, Snyde-Krølle og Autentisk-Krølle, kunne i går fejre koralbryllup. Det er 35 år sammen. Shit, jeg synes, det er vildt. Jeg tænker ind imellem over, hvor mange i vores generation mon når dertil. Skilmisseprocenten ligger på lige omkring 50 og viser stadig en overordnet stigning, hvilket er en lidt deprimerende statistik for de af os, der drømmer om at leve lykkeligt til vores dages ende.

Hvis man er på min alder (*mimre*) og begår sig på datingapps, så er en rum portion af udvalget det, der i min omgangskreds hedder runde to-mænd. Det vil sige, at de har været et godt stykke inde i villa, Volvo og vovhund, før drømmen brast. Måske har de endda en skilsmisse og et par børn i rygsækken. Det er lidt en tendens i vores tid, at man gerne bruger første, andet, tredje forsøg, før man rammer rigtigt. Jeg er vel på forsøg 1½. I hvert fald mentalt.

Jeg så den anden dag et afsnit af Det lille hus på prærien, hvor John Jr. og Mary (på 13 år!) pludselig en dag vendte sig mod hinanden, sagde “jeg elsker dig”, og så var de forlovede med absolut ingen tvivl om, at de skulle giftes og være sammen for evigt. Just like that. På den måde var kærlighed bare lidt mere ligetil i 1800-tallet. Det kan jeg godt være lidt misundelig på. At man så også dengang var tvunget til at blive sammen på trods af ting som hustruvold eller dundrende ulykkelighed, det er en uvæsentlig detalje, som vi ikke behøver at tale om. 😉

Kommentarer (32)

    • Synes du? Jeg får altid at vide, at jeg ligner min far, men jeg kan ikke selv se særlig meget lighed med nogen af dem.

  • Tillykke med dine forældre!
    Mine forældre har i år været kærester i 48 år (… Den lader vi lige stå lidt) og har guldbryllup til sommer.
    Manner den kærlighed er så fin, og de er mine største forbilleder. Dét vil jeg sgu også.

  • Jeg har læst (i en artikel jeg ikke lige kan finde) at hvis begge partnere har en videregående uddannelse, har kendt hinanden i over fem år før de bliver gift, er +25 og det er deres første ægteskab så er skilsmisseraten kun på omkring 11%. So there is a bright side, sorta.

  • Haha… Jeg er en af dem, der synes, at det nærmere er imponerende, at 50 % af alle giftemål holder! Der er jo hvert andet ægteskab og med den måde, vi taler om at alle går fra hinanden på, så er 50 % jo slet ikke så ringe endda.. Måske jeg bare i sandhed er smittet af vores generations flygtighed 😉

    • Det er så der, jeg tænker, at den ældre generation vel trækker procentdelen lidt ned. Hvis man kun kiggede på folk under 50, så tror jeg, skilsmisseprocenten ville ligge noget over halvdelen.

  • Må jeg have lov at udfordre dine ord lidt? Du siger, du drømmer om at leve lykkeligt til dine dages ende – jeg tænker, man sagtens kan det, selvom man ikke finder Mr. Darcy (eller John Jr.).

    Okay, den er ikke ny for dig, I know… Jeg siger bare, at jeg selv sidder med villa (gård), Volvo (Ford.. to stk!) og vovhund (igen to styk, men til gengæld siger de vov som ti stk) – og regner faktisk ret meget med at ende som min mor, der har affundet sig med, at min far har ødelagt hende så meget, at hun aldrig vil kunne stole på en mand igen.

    JEG synes, det er lidt trist, for hos mig lever drømmen jo stadig. Men HUN har aldrig haft det bedre.

    Nå… Miriam, du skal nok finde en, to eller tre. Og hvis du er heldig, kan du også nå at få koralbryllup. Regn på det – it could happen! 🙂

    • Nu er “lykkeligt til vores dages ende” jo en reference til eventyrslutningen, der altid ender i tosomhed. Jeg kunne sikkert godt være glad alene resten af mit liv, men det har jeg sådan set ikke lyst til.

  • Selve emnet vil jeg egentlig ikke kommentere så meget på, da jeg synes det er så sørgeligt – og sandt.

    Men hvor er jeg bare glad for at jeg ikke er den eneste der stadig er Det lille Hus fan! Tuder til cirka hvert andet afsnit og knuselsker seriens drama og på en og samme tid meget enkle univers <3

    PS. Stort tillykke med dine forældre! Mine har været sammen i cirka ligeså mange år og de er stadig vilde med hinanden – måske er der håb endnu 🙂

  • John jr svigter Mary da hun besøger ham i Boston, tror jeg det er. Han er kommer ind på et skrivekursus, og kysser med andre piger. Så deres drøm braste også 😉

    • Haha, sandt – han får et legat til universitetet. Men det skæmmer nu ikke min overordnede pointe om kærligheden enkelhed. 😀

  • Mine forældre har også være sammen siden min mor var 17, så i alt 42 år. Men jeg er egentlig ikke sikker på, at jeg drømmer om det samme. Altså at man per definition skal finde en partner, som man kan være sammen med resten af livet fra NU. Jeg tror også på succesfulde forhold, selvom at de ikke varer for evigt. Altså at et forhold ikke nødvendigvis er en fiasko, fordi det måske varer i 10 år og ikke i 40. Og dermed sagt at en skilsmisse heller ikke nødvendigvis er en fiasko.
    Selvfølgelig er det fedt, og ret flot at par kan holde sammen i 40 år+ (tænk at de synes det er fedt at se på hinanden, hver morgen, når de vågner). Men jeg tror ikke det er noget vi alle er i stand til og jeg tror ikke er nødvendigt, at vi stiler efter det. Det er bare som om, at det vi alle skal gå efter, er for evigt. Og det tror jeg måske trænger til en opfriskning.
    Nå, en lille morgentanke herfra:) Og et gigantisk tillykke til dine forældre. Det er sgu sejt gjort.

    • Jeg tror, du har helt ret i, at det kommer an på personerne. Jeg ville altid se det som en fiasko, hvis jeg har lovet “til døden skiller os ad” og ender i skilsmisse. Så vil jeg hellere slet ikke giftes. Men jeg har al respekt for folk, der ikke tror på livslang kærlighed for dem selv. Hellere være realistisk og leve livet, som man selv kan stå inde for.

  • Tillykke med dem!
    Jeg holder stadig på at livslang kærlighed kan opleves. Jeg var for en måned siden til mine bedsteforældres guldbryllup, og det er ærlig talt det mest romantiske jeg har oplevet! At se dem holde tale sammen, danse brudevals sammen og at være med til at fejre dem og deres kærlighed var for sindssygt.

    Jeg VED at man godt kan holde sammen, også selvom det er svært, og det er ret badass at opleve.

    • Ja, mine bedsteforældre er også stadig sammen og godt over guldbryllup nu. Det er ret vildt.

  • Ov, det er svært det med kærlighed :/
    Jeg håber jeg er ved andet forsøg nu? Jeg var sammen med min første kæreste i 4 år og boede sammen.. er det ikke et forsøg? Det håber jeg! 😀 Da jeg har fundet en meget god en af slagsen.. og tro mig, ham har jeg sgu kæmpet for.. mere end de fleste nok ville gøre.
    Men det er et interessant emne.. jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke helt tror på det med kærligheden og at det vil holde.
    Mine forældre er skilt, men min mor fandt en mand kort tid efter, som hun nu har været gift med i 20 år 🙂
    Min kæreste er heldigvis af den indstilling, at man ikke bare går fra hinanden. Man bliver og kæmper. Så måske kan det gøre med tiden, at jeg tror på det hele lidt igen? hvem ved? 🙂

    • Jeg tror personligt, det er den der indstilling med at blive og kæmpe, vi mangler i dag. Andre folk mener, at man ikke skal blive i noget, man ikke er glad for. Så skal man bare håbe, at man finder en med samme indstilling som en selv!

  • Altså jeg tænker, at det netop er vores forældres generation der trækker skilsmisseprocenten op. De blev gift, fik børn og slog sig ned tidligere end vi gør i dag tror jeg. Mit indtryk er i hvert fald, at man ikke bare lige sådan er villig til at “settle for less“ i dag, men derimod hellere vil være single i 20’erne og egentlig også 30’erne, hvis man ikke har fundet den rette.

    Jeg tror og håber på, at vi i første omgang er blevet lidt mere omhyggelige med, hvem vi siger ja til give vores tid resten af livet, og dermed vælger rigtigt i første hug 😉

    • Njaeh, jeg oplever i lige så høj grad, at folk igår fra hinanden. Til gengæld bliver de ikke lige så ofte gift, fordi så mange kommer fra skilsmissehjem. Men mig bekendt er procenten ca den sammen i vores aldersgruppe som vores forældres. Hvis ikke værre.

Der er lukket for kommentarer.