Forårsnederenheder: En liste
Jeg elsker, at det endelig er ved at være forår. Jeg er tosset med vinter og sne og og jul og varm kakao, men de der måneders mellemting, hvor alting er trist og gråt, det kører man altså hurtigt træt i. Med forår kommer også (hurra!) et helt sæt nye brokkerier. For eksempel:
– Man kan aldrig lure den rigtige temperatur, så det er en uskreven lov, at man altid vil være iklædt tøj, der er alt for varmt eller alt for koldt.
– Det er umuligt at huske, hvornår det nu er, det bliver mørkt, og derfor ender man uundgåeligt med at strande et sted uden sine cykellygter, fordi man troede, man kunne nå hjem i tide.
– Instagram er proppet med krokus, erantis og vintergækker. De er meget pæne, men mest de første 57 gange man ser dem.
– Udtalelser som “Neeeej, jeg behøver ikke solcreme, det er jo kun marts!” resulterer gerne i et yndigt solbrilleformet aftryk i ansigtet i hvert fald én gang.
– Fucking lortefugle klokken alt for tidligt om morgenen!
– Forårskulrede kærestepar overalt og dertilhørende sydende jalousi over ikke selv at have nogen at kysse på.
– Genåbnede isbarer i store mængder. Must. Resist. Temptation.
– Slunken bankkonto. Beklager, monsieur bankmand, men ny forårsgarderobe er påkrævet!
www.skøreliv.dk
Hovsa! Nogle (f.eks. Mand hjemme hos mig) ville sige, at der også bliver skruet op for pollentallene i denne periode… Ikke alle er så happy på den front heller. Ellers er jeg nu vild med forår, og kan også godt holde billederne af forårsbebuderne ud en enkelt gang efter de 57
miriamsblok
Åh ja! Jeg har heldigvis ikke allergi selv, men kan forestille mig, det er alt andet end behageligt!
Lisbeth
Det er ikke kun kærestepar der er forårskulrede. Svanerne er det tydeligvis også. Jeg føler mig traumatiseret for livet…
// http://www.moonlitmadness.dk
miriamsblok
Haha! 😀
Marie / krøllerier
Søde Miriam har du hørt om magnetlygter, der er fast monteret på cyklen og altid lyser, når du cykler
miriamsblok
Jeg har haft dem og har det også stadig på baghjulet, jeg synes bare, det er jævnt uholdbare og ikke prisen værd i forhold til kvaliteten.