Belønningslisten
Min mor ringede til mig i dag. Fra Primark. I Berlin. Jeg har nemlig ønsket, at hun hjembringer endnu et par af deres hæslige, pussenussede hjemmefutter til mig, og hun ville vide, hvilken farve var bedst. Jeg sagde selvfølgelig lyserød. Bagefter studsede jeg lidt over, hvor meget samtalen stod i kontrast til den diskussion, jeg var midt i, der omhandlede, hvorvidt victorianske mænd slår seksuelle, kvindelige vampyrer ihjel, fordi de (mændene) ikke vil indrømme, at de i virkeligheden lidt gerne vil voldtages. Jeg ved ikke med jer, men jeg foretrækker ofte shopping frem for overvejelser om latente længsler efter penetration. Derfor lagde jeg emnet lidt fra mig igen og vendte tilbage til at dagdrømme om alle de ting, jeg skal lave, når jeg har afleveret.
Dagdrømme er ca. 50% af specialeprocessen. Resten er 25% panik over, at man ikke aner, hvad man har gang i, og 25% reelt arbejde. I virkeligheden er jeg jo først lige gået rigtigt i gang med at skrive, men jeg glæder mig allerede virkelig meget til at aflevere. “Master has given Dobby a master’s degree. Dobby is freeee.”
Indtil videre ser hurra-jeg-har-afleveret-og-skal-belønne-mig-selv-listen sådan her ud:
- Jeg skal have et par Louboutin’er. Rent faktisk gå ind i butikken og få hele oplevelsen i stedet for at gennemtrawle Trendsales og eBay efter semi-SU-venlige priser. Det bliver en kombineret afleverings- og 30 års-fødselsdagsgave til mig selv.
- Jeg skal til frisøren. Måske skal jeg have lilla hår, måske skal jeg være skaldet. Man ved det ikke! (Jeg skal ikke være skaldet.)
- Jeg skal holde ferie! Hvor, hvor længe eller med hvem ved jeg ikke, men det bliver skidegodt!
- Jeg skal have en ny sofa, der bedre kan camouflere, at Frank hvæsser kløer i skidtet, når jeg kigger den anden vej.
- Jeg skal vinde i Lotto for at betale alt ovenstående.
Astrid
Da jeg kunne se, at jeg kom til at overholde afleveringsfristen for mit speciale skyndte jeg mig på Momondo og købte en billet efter to kriterier: Langt væk, billigst muligt: 5 dage inden aflevering købte jeg en billet til Beijing og var væk i 3 uger. Det var en fed, fed tur 🙂
miriamsblok
Jeg er ikke alene! 😀
Caroline // tordenmor.dk
Ha, da jeg blev færdig købte jeg et par Louboutins og gik til frisøren og fik extensions. Så I hear ‘ya!
miriamsblok
Yesss!
Sophie
“Jeg ved ikke med jer, men jeg foretrækker ofte shopping frem for overvejelser om latente længsler efter penetrarion”. Jeg døøøøøør af grin
miriamsblok
😀
Marie / krøllerier
Don’t go lilla!!! Tror ikke det klæder dig
miriamsblok
Men man skal næsten have en crazy hårfarve én gang i sit liv, no?
Lisbeth
Det lyder som en fornuftig og velovervejet plan. Jeg støtter 110 % 😉
// http://www.moonlitmadness.dk
miriamsblok
Godt med noget opbakning!
Maria
Ej, men jeg kunne SÅ godt tænke mig at læse dit speciale! Det lyder virkelig spændende, når man har interesse i den boldgade 😀
Ps. Din blog er virkelig fed – og har været det cirka altid!
miriamsblok
Nu må vi lige se, om det lykkes mig at skrive noget klogt om emnet! 😀
Stine
Jeg brugte også en god del af min speciale process på at overveje hvad jeg skulle købe til mig selv.
Ang ar rejse. Så er min bror ligw nu i Caribien hvor han egentlig primært feder den og lærer fransk. Men på pareret er han aktivt jobsøgende og melder sig da også op det lokale jobcenter.
bare lige et tip om at man må tage dagpenge med tre måneder til et EØS land.
miriamsblok
Nu er håbet jo, at jeg skal leve af bloggen og derfor ikke på dagpenge, men ellers er det noteret! 🙂
S
Må jeg være flabet at spørge, hvordan du får råd til designerbling, når du er på SU? Jeg har ikke engang råd til at købe den gode ketchup.
miriamsblok
Det er lidt svært at svare på uden at skulle komme ind på faste udgifter og den slags, men jeg har haft fuld SU-lån hele tiden, levet ret sparsomt, solgt på TS, haft gavmilde forældre, og så køber jeg altid bling på sygt udsalg og sjældent mere end to gange om året.
Søs / Frk NV
Åh specialetiden. Savner det virkelig ikke. Det føles pt. som 100 år siden, men altså jeg blev først færdig tilbage i juni, såååøøøhhh… Out of sight, out of mind, right? 😉
Men klø på, så du kan forkæle dig selv! Frihed + belønning er en fantastisk kombi.
miriamsblok
Det er rart at have en gulerod at gå efter i hvert fald!
Simone
Jeg har slet ikke tænkt på hvad jeg vil købe efter specialet.. det er måske lidt farligt!
Jeg har kun emne og en plads på et kontorfællesskab klar.. Jeg starter først til december .. haha!
Jeg glæder mig helt vildt til at fordybe mig i mit emne.. spørg mig igen om et år.. det er ikke sikkert jeg stadig har det sådan 😀 haha
miriamsblok
Det er sjovt de første par måneder. Så begynder man at savne lidt variation! 🙂
Line
Årh, guuuurl! I hear ya! Jeg afleverer speciale på tirsdag – men vil du høre, hvad jeg drømmer om? En lur. En lang lur, en film – og faktisk gerne de to kombineret.
Jeg ‘fejrer’ dog aflevering med et interview om formiddagen og at starte i job dagen efter… – og så planlægger jeg at sove efterfølgende weekend væk!
Men det lyder sgu som en god plan du har lagt. Især den med Lotto 😉
miriamsblok
Jeg lur’er mine weekender væk! 😀
Frøken Kløe
Ok. Var nødt til at læse næstsidste punkt igennem tre gange, før jeg fattede, at det altså ikke er SKRIDTET Frank hvæsser kløer i…
miriamsblok
Din tankegang passer til dit navn! 😉
Natasha Sommer
Hvor er det bare velfortjent og den helt rigtige måde at gribe det an på 🙂
Håber du har været forbi Grønnegade..
Keep up the good work!
miriamsblok
Ikke endnu – jeg skal lige være færdig først! 🙂
New Hair. Definitely Do Care. - Miriams Blok
[…] ikke ligefrem ind med idéer til geniale blogindlæg for tiden. Til gengæld tænker jeg meget på belønningslisten. Især på den der tur til frisøren. Når man har ihærdige proptrækkerkrøller som undertegnede, […]
Gammelt hår. Yikes. - Miriams Blok
[…] Nu er der til gengæld en uge, til jeg skal aflevere speciale og dermed starter den store fejringsfest, som jo altså inkluderer en drastisk hårmakeover. Jeg har mere eller mindre lagt mig fast på et […]
New Love: Christian Louboutin Citoyenne 100 - Miriams Blok
[…] Belønningslisten dikterede en tur i Christian Louboutin-butikken, hvor jeg for en sjælden (meget, meget sjælden) gangs skyld ville tillade mig selv at glemme alt om budgetter og økonomisk ansvarlighed og købe et par spritnye designersko til fuld pris. Jeg havde sat 5.000 fucking kroner af til den store dag. […]