Væltet korthus

Skrevet d. . Uploaded i bloggen,fuck,mig,personligt.

Væltet korthus

Det gik så godt så længe, at jeg var lige ved at glemme alt om sygdom. Så gik specialeprocessen fra at indeholde primært research til at indholde nærmest udelukkende læsning, og jeg blev mindet om, at det altså ikke er for sjov, mine lægeerklæringer altid indeholder ord som “koncentrationsbesvær” og “nedsat energiniveau”. Det er drønfrustrerende. Engang ville jeg nok have set det som en fremragende undskyldning for at prokrastinere med god samvittighed, men sagen er den, at jeg faktisk rigtig godt kan lide mit emne og derfor på magisk vis ser frem til at suge al viden på området til mig.

Men min svamp er i stykker. Mine øjne bliver slørede, mine tanker tunge, og jeg tager mig selv i at læse den samme sætning 37 gange uden at have den fjerneste idé om, hvad den prøver at fortælle mig. Jeg plejer at sammenligne det med, når man har været i gang nonstop i flere døgn og føler sig totalt fysisk og psykisk drænet, og nogen så kommer og fortæller en, at man lige skal tage sig sammen og læse de her 150 sider om kvantefysik. Bortset fra at det er lige meget, om jeg reelt har været i gang et par døgn, eller jeg lige har sovet i tilsvarende lang tid. Min læseevne, som engang var min stolthed og glæde, har indstillet sin professionelle karriere.

Det ville være en underdrivelse at sige, at jeg føler mig presset. Jeg skal begynde at skrive medio januar, og jeg er slet, slet ikke der, hvor jeg gerne ville være med læsningen. Mit overskudsforråd er blevet rippet på barbarisk vis i et forsøg på at indhente det tabte, men det har ikke gjort den store gavn.

Jeg vidste godt, der ikke var længe til et uundgåeligt knæk, og i dag kom det så i form af et afslag fra SU-styrelsen. De vil ikke give mig flere penge. På mange måder forståeligt, for ifølge den normerede studietid skulle jeg jo egentlig have været færdig i 2012. Det er måske faktisk lidt et mirakel, at de har villet lege med så længe, som de har. Det ændrer dog desværre ikke på, at jeg nu igen skal smide min økonomiske fremtid på bekymringernes bål, og eftersom mine evner på det monetære område i forvejen halter gevaldigt, så var det lige præcis nok til at få mig til at ringe stortudende til mor. Hold kæft, hvor var jeg langt nede. Bureaukratiet hænger mig i forvejen langt ud ad halsen, og udsigten til igen at skulle bøvle med ansøgninger og dispensationer og whatnot var nok til at give mig lyst til at opgive hele lortet og få en karriere som organdonor.

Min moder er heldigvis en slags engel og lovede mig selvfølgelig, at vi nok skulle finde ud af det, og at hun ikke ville tillade, at inkasso kom og beslaglagde mine mest dyrebare ejendele. (Det være sig naturligvis computer, Chanel-taske og Frank.) I praksis betyder det højst sandsynligt at jeg skal forsøge at leve for det, der hedder et slutlån, hvilket er noget mindre, end jeg er vant til, men heldigvis stadig nok til at dække huslejen. Det betyder nok også, at jeg er nødt til at oppe mig lidt på den professionelle bloggerfront og smide en smule mere om mig med spons, men jeg skal nok lige råbe mere op, når den tid kommer. Der er også et indlæg undervejs med store fremtidsplaner på det område, som jeg håber, I vil tage godt imod. (Pardon the cliffhanger.)

Nu gider jeg imidlertid ikke græde mere, for jeg er en absurd ugly cryer, og mine øjne er så hævede, at vi er ude i noget med tekopper – eller måske endda møllehjul. Til gengæld har jeg på mirakuløs vis stadig en halv bøtte Ben & Jerry’s ude i fryseren, og hvis den ikke forsøder fremtidsangsten lidt, så er der intet, der gør!

Related Posts:

Kommentarer (51)

  • Anonym

    Tak for din ærlighed! Sidder lidt i samme situation, og hvor er det rart ikke at være alene! Vi skal sgu alle nok klare det. Jeg sender en masse kærlighed og kampgejst til dig, og glæder mig til at høre mere fra dig :).

  • emilie

    jeg håber det hele kommer til at gå godt 😀 jeg vil ikke have noget imod en masse spons indlæg hvis det kan rede dig igennem den sidste del af dit studie 😀

  • Jeanette h

    Ævi! Håber, at du finder hoved og hale i rodet. I dag blev min specialemakker ringet op af studiekontoret, at hun aldrig havde underskrevet vores specialekontrakt. Vi afleverer i næste uge. Der var også lidt stress på til morgen. Vi fandt dog ud af det i løbet af dagen, men nogle timer troede vi det værste. Håber, at du også finder en vej ud af den økonomiske udfordringer; og smid du bare nogle sponsindlæg herind. Vi ved jo, at du aldrig ville skrive om noget, du ikke brød dig om, og hvorfor så ikke tjene lidt skejser.

  • Anonym

    Hvor er jeg dog ked af at høre, at du har så store problemer med dit studie. Jeg vil dog lige forsøge at komme med et par opmuntrende ord: Der er slet ingen grund til at stresse (endnu).
    Jeg skal selv aflevere speciale i januar, og har tilbragt over en måned på hospitalet i efteråret, hvor jeg ikke fik lavet noget som helst. Da jeg blev udskrevet, kunne jeg slet ikke koncentrere mig, og var bare træt, træt træt. Jeg ved ikke, hvad du fejler eller hvad der skyldes dine problemer. Men jeg har selv kæmpet med depression, angst og deraf koncentrationsbesvær oveni det hele. Jeg vil skønne, at jeg har mistet sammenlagt over to måneder af min specialeperiode til sygdom af diverse slags. Min vejleder har endda indikeret meget kraftigt, at jeg burde sygemelde mig. Men ved du hvad? Jeg er klar! Og jeg skal nok nå at få skrevet mit speciale færdigt. Endda skal jeg nok få skrevet et godt speciale, i hvert fald ifølge min vejleder. Min vejleder har faktisk været enormt forstående igennem hele processen. Og jeg skylder ham en kæmpe tak for at have støttet mig. Jeg ved godt at specialevejledere er faglige vejledere. Men hvis du ikke har gjort det, vil jeg varmt anbefale dig at tage en snak med din vejleder om din situation. Det har i hvert fald taget en stor del af presset af mig, at min vejleder har været så støttende. Og derudover: Så tag den lige med ro! Det er helt okay, at man nogle gange har perioder, hvor man ikke lige kan præstere. Men det betyder altså ikke, at du ikke nok skal nå det hele i sidste ende.

  • Anonym

    Send så meget spons ud, som du kan. Hvis det kan hjælpe dig i en hård tid, så læser jeg dem gerne! 🙂 du har så dejlig og ærlig en blog, den kan jeg slet ikke undvære i min hverdag. Intet kan jage mig væk! 😉

  • Anonym

    Kan jeg komme med et råd? Gør ALT hvad du kan for at hoppe over, hvor gærdet er lavest! Jeg er selv en 12-tals person, der har klaret min uddannelse på normeret tid, fået tårnhøje karakterer og netop var ekstremt tæt på at tabe alle de mentale småkager på gulvet under mit speciale, der stadig har efterladt dybe ar på mit intellektuelle selvværd. Og ved du hvad? Når du er ude i den virkelige verden, så er det PISSE ligegyldigt hvad man skrev om + hvordan det gik. Jeg druknede i et ekstremt svært speciale i matematik, hvor som selv min vejleder ikke kunne løse. Men det blev løst til sidst efter et helvedes-år. Man skal bare være færdig. Bum! Så begynder det virkelig arbejde og så er det speciale fuldstændigt ligegyldigt. Vil man gerne kunne forsvare et godt værk og aflevere noget godt? Ja! Men jeg iagttog mange venner, der valgte “Mickey Mouse” problemer, løste dem og skrev form-specialer og fik alle 12 Og tog på rejser under specialet, festede igennem og kom ud på den anden side uden at være helt flosset i nerverne. Husk på, at der intet krav er til originalt værk i et speciale. Det er sgu rigtigt. Der er ingen forventning om, at du skal skrive noget, som ikke er skrevet før.

    Jeg sidder nu i et virkelig godt job men jeg fortryder sgu, at jeg gav så meget af min tid, energi og selvtillid til det skide speciale. ALLE skal skrive et speciale og INGEN kommer til at læse det bagefter. Det er en test i, at man kan forstå et kompliceret emne og fordybe sig med et problem over en så lang periode. Alt andet er ligegyldigt.

    SÅ! Gør alt hvad du kan for at komme hurtigt igennem og få det afleveret. Og book så en lang ferie bagefter, det har man brug for. Men vigtigst af alt: bare kom igennem, du har glemt det fucking speciale et par uger efter.

  • Jette

    Åh, sender stor virtuel krammer til dig. Det er ikke sjovt når det er sygdom, der sætter grænsen for ens formåen….hurra for din mor. Og send alt det affiliate du kan – så shopper vi for dig Miriam ♥ ♥ ♥

  • Anonym

    TAK, Anonym, selv om din kommentar egentlig var til Miriam. Det var lige hvad jeg trængte til at høre.
    Venlig hilsen en, der skal begynde på specialeprocessen og finder det hele overvældende og uoverskueligt.

  • Anonym

    Wow, er det rigtigt, at man godt må skrive om et emne, der er blevet skrevet om før? Jeg er kun på 1. semester, men har allerede stresset over, om det mon overhovedet er muligt for mig at finde noget helt originalt til bacheloren + specialet. Lækkert, hvis det overhoved ikke er nødvendigt 😀

  • Anonym

    @Anonym nr 3: Du skal selvfølgelig i samarbejde med din vejleder finde på et emne, som er spændende at udforske og som din vejleder ikke fx lige har haft en elev, der skrev om. Men ja, der er INTET krav om, at du skal lave original forskning. Du skal selv løse problemet og selv skrive opgaven, man bliver smidt ud af uni af at skrive af fra andre. Men du skal ikke opfinde den dybe tallerken eller for den sags skyld finde på nogle konklusioner, som ikke er fundet. Den slags original forskning er først på ens PhD.

  • Anonym

    Jeg er meget enig – min mand og jeg læste sammen på kandidaten, og jeg valgte noget rimeligt straight-forward (som jeg dog også syntes var spændende) til mit speciale, hvor han gik den mere “originale” vej og gav sig i kast med et niche-emne fra en helt ny vinkel. Jeg fik topkarakter for mit speciale, og det gjorde han ikke, selvom vi ellers var “lige dygtige” gennemsnitligt på studiet. Desuden var han MEGET mere frustreret under forløbet, så… Mit råd er også at slække lidt på kravene til sig selv, begrænse sig og huske, at der ligger et (langt) liv på den anden side af specialehurlumhejet, hvor den slags ikke betyder en dyt. Jeg fik faktisk mit første job (og det var i den helt rigtige branche i forhold til mit studie), inden jeg fik karakteren for mit speciale – mine nye arbejdsgivere var altså jævnt ligeglade med, hvilket tal jeg endte med at få 🙂

  • Miriam

    Jeg er sikker på, vi nok skal klare den, men det er også okay lige at indrømme, at man er nede ind imellem. Kærlighed og kampgejst tilbage i hovedet på dig! 🙂

  • Miriam

    Jeg startede på bacheloren i 2007 og blev diagnosticeret omkring 1,5 år efter, så vidt jeg husker. Og så har det været lidt op og ned med færdiggjorte fag siden da.

  • Miriam

    Shiiit, det var da også et sygt tidspunkt at finde ud af det på! Og i øvrigt ganske typisk af universitetet først at gøre opmærksom på situationen så sent!

  • Miriam

    Jeg er glad for at høre, at det kan lade sig gøre! Jeg bliver mest stresset, fordi jeg jo trods alt befinder mig i den nemmere del af processen nu, og hvis det allerede er for meget for mig, så er der eddermame lang vej endnu! Men jeg håber meget, det bliver bedre med tiden. Min vejleder er inde i min situation. 🙂

  • Miriam

    Første anonym – pas på ikke at love for meget! 🙂 Specialekravene varierer meget fra studie til studie, og på mit institut får du altså ikke godkendt et speciale, hvis du har en vinkel på din opgave, der allerede er udbredt. På den måde skal din opgave være ny og original. Dermed ikke sagt, at du skal i gang med at forske selv – du må hjertens gerne nøjes med at bruge stof, der allerede er tilgængeligt, men hvis din analyse ikke er selvstændig og original, så bliver hverken dit emne eller din opgave godkendt.

    Jeg har personligt ikke planer om at stræbe efter et 12-tal, men jeg vil heller ikke springe over, hvor gærdet er lavest bare for at gøre det. Jeg kan enormt godt lide at fordybe mig i den her type opgave, så jeg giver, hvad jeg kan i forhold til, hvor meget jeg nu har at give af. Men hvis jeg kan mærke, at jeg er lige på kanten, så tager jeg klart hellere en lavere karakter end en tur ned under gulvbrædderne – learned that the hard way!

  • Anonym

    Jeg læser engelsk på 3. semester, og jeg kæmper med en depression, som gør det svært at fokusere på studie, så derfor er det en stor lettelse at læse indlæg som dit. Det viser, at man sagtens kan komme igennem (for du er jo nået meget, meget længere end mig!), også selvom det bliver på utraditionel vis.

    Jeg håber, at du finder ud af det hele, og jeg er også med på flere sponsorede indlæg, hvis det er dét, der skal til 🙂

  • Anonym

    Jeg gad godt læse på et studie, hvor man kunne løse “Mickey Mouse”-problemer, tage på rejser og feste igennem med god samvittighed. Og aflevere specialet og få sin karakter med posten/e-mail nogle uger efter, i stedet for at skulle forsvare det mundtligt med først en halv times præsentation på baggrund af en række spørgsmål stillet af vejleder og censor med udgangspunkt i et emne i specialet, efterfulgt af en halv times eksamination med ukendte spørgsmål i hele specialet.
    Ja, der er store forskelle både i studier/specialeeksamener, og hvordan vi som studerende kan og har (personlige) muligheder for at håndtere processen/tiden frem til eksamen.
    En af mine veninder fik på sit studie skrevet sit speciale på 14 dage til en topkarakter.
    Ikke noget ondt om dem, hvis studier kan klares på den måde, men damn hvor gad jeg godt, at det gjaldt for mit speciale/studieretning/mig også!
    @Anonym1: Hvordan har du fået ar på dit intellektuelle selvværd/selvtillid? Hvordan har det påvirket dig?

  • Anonym

    Øhm, jeg siger da intet sted, at man får sin karakter med posten?! Du projekterer heeeeeeelt vildt meget “Anonym”! Jeg blev eksaminere i to timer af censor, skrev speciale inden for et voldsomt svært videnskabeligt emne og læste et pisse svært studie. Det, som jeg kalder Mickey Mouse problemer, det er et afgrænset problem, som er klart defineret og som man kan finde en løsningsmodel til. Det er et meget velkendt begreb inden for videnskaben, jeg er ret chokeret over, at du/I ikke kender det! Det er netop problemet med mange specialer, at de IKKE er klart afgrænsede og veldefinerede – og derved ender det galt, fordi man aldrig kommer til bunds og aldrig kan få dækket hele problemet.

    Og hvis du ikke kan feste og rejse med god samvittighed, så er det altså din tidsprioritering, der er noget galt med, sorry to say. De klogeste hoveder i DK sidder lige nu og drikker billige øl på en fredagsbar – den slags er ikke relateret til deres indsats eller intelligens.

    Lad nu være med at spille martyrkortet, som om at dit studie er hårdere end andres, det er ikke tilfældet. Hvad jeg mente med ar på intellektuelle selvværd er simpelthen at jeg i et år i træk ALDRIG havde en dag, hvor noget lykkedes rent videnskabeligt. Ingen af mine beregningner virkede, min vejleder kunne heller ikke få det programmeret ordentligt og der var ingen hjælp at hente i den matematiske litteratur, da intet var udgivet i peer-reviewed journaler. Det gør, at man tvivler rigtig meget på egne evner, når noget aldrig kan lykkedes – og den slags tager tid at bygge op igen efter en noget nær perfekt skolegang uden slinger i valsen. Nogensinde.

    @Miriam: jeg tror, at vi definerer original forskning forskelligt? Jeg mener skam ikke, at man ikke skal have en ny vinkel, men det er en blatant løgn, hvis en vejleder siger, at vedkommende kender ALLE vinkler nogensinde skrevet om på ens emne? Hvordan ved du, at der ikke er fx en franskmand, der har skrevet bachelor om netop dit emne? Det gør man ikke og det er derfor, at denne originalitets-faktor først spiller ind, når man begynder at udgive sin forskning i peer-reviewed journaler, hvor man ikke får ting udgivet, hvis de er skrevet om før. Netop derved kan man sikre, at hvis du får en artikel i Nature (som ALLE burde kende), så er du sikker på, at det er original forskning. At finde en ny vinkel på en analyse er ikke original forskning – men det gør det ikke mindre godt 🙂 !

  • Anonym

    Jeg håber det hele kommer til at gå, for det er virkelig ikke rart at have det sådan.
    Jeg startede på et studie efter sommerferien, som jeg var rigtig glad for, men i midt oktober gik det hele galt. Har aldrig haft sådan en stress/angst, og den har betydet at jeg stort set er stoppet helt. Det er virkelig svært at komme igennem med det symptom jeg har, og selvom jeg skulle nedskrive etcs point (også på grund af kronisk sygdom), har det slet ikke udviklet sig i den positive retning. Det er især træls, fordi det er i starten af studiet!
    Dejligt at høre fra andre, der også har kæmpet, det giver også mere tro på fremtiden, uanset hvad der sker 😉

  • Anonym

    Kære Miriam. Jeg kender godt den situation. Jeg sidder lige nu og skriver speciale og er ved at gå ned på koncentrationsbesvær og træthed.

    Nu ved jeg ikke hvilken sygdom du har, men hvis den er af psykisk karakter kan du jo overveje at komme i Fountain House – Bogstøtten og skrive speciale. Der er vi en 20-25 studerende der sidder på to læsesale og skriver specialer. Vi spiser frokost og drikker kaffe sammen. Desuden er der ansat 4 vejleder der giver process-vejledning og motivation.
    De fleste der er her har problemer med stress, depression, spiseforstyrrelser eller lignende.

    Jeg håber det bliver bedre for dig. Specialet er en bitch især når man er udfordret.

  • Anonym

    Har du mod på at løfte sløret for, hvad du fejler? Jeg sidder og gætter og har på fornemmelsen, at det måske er det samme som mig.

  • Anonym

    Og så kan jeg ikke forstå, at du ikke for længst er gået all in på prof blogging. Når man skriver så godt som dig, kan man da lige så godt tjene penge på det.

  • Anonym

    Jeg vil så sige, at det er en fordel, hvis man FÅR LOV til at forsvare sit speciale. Det har altid hjulpet mig til mindst at holde min skriftlige karakter og som regel hævet den også (læste min BA på AAU, hvor man skriver 5 semesterprojekter + BA-opgave, der alle skal forsvares mundtligt). Derfor var jeg dødnervøs, da jeg fik min karakter tilsendt tre mdr. efter aflevering af mit speciale uden mulighed for at forklare noget udover det skrevne, men det var heldigvis gået godt.
    Jeg er stadig enig med “første anonym” 🙂

  • Miriam

    Bachelor-opgaver og specialer tæller naturligvis ikke med, når jeg skriver, at man skal finde en original vinkel. Niveauet på den slags opgaver er for svingende og kvalificerer slet ikke som sekundærlitteratur. Din vinkel må imidlertid ikke være den samme som en, du kan finde i netop tidsskriftartikler eller relevante bøger på området. I hvert fald fungerer det sådan på mit studie. 🙂

    Og så vil jeg i øvrigt tilføje, at den anden Anonym aldrig påstår, at du har et studie, hvor karakteren kommer med posten. Det er et eksempel på, hvordan nogle studier ikke har lige så strenge specialekrav som andre. Du må også meget gerne lige være obs på at gå efter bolden i stedet for manden i din argumentation. Det bliver en smule for personligt, når du skriver, at du er chokeret over, at nogen ikke kender til Mickey Mouse-problemer og anklager Anonym for at spille martyr-kortet. Jeg vil helst have en lidt pænere tone herinde. 🙂

  • Miriam

    Øv, det lyder også super surt. Det er træls, når helbreddet spænder ben for ens planer. Men det kan altså lade sig gøre i sidste ende – det tror jeg fuldt og fast på!

  • Anonym

    Jeg har oplevet, på trods af en midtvejskrise, at koncentrationen bliver bedre senere i forløbet. Her har man nemlig fået dannet sig overblik over stoffet, og det fungerer også motiverende, at man kan se en ende på projektet, og har fået en klar(ere) ide om, hvor man vil hen med sit speciale, samt hvordan man navigerer derhen.
    Uanset hvad, fungerer vi jo alle forskelligt. Men jeg håber det hele lykkes for dig.

  • Anonym

    Du får også lige en virtuel krammer fra mig 🙂
    Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om du allerede får det, har søgt det før eller lignende, men man kan få handicaptillæg, hvis man har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det kræver lægelig dokumentation, og det er selvfølgelig også kun dig, der ved, om du vil være berettiget til det i forhold til diagnoser. Det er dog et krav, at du modtager enten SU eller slutlån. Jeg håber virkelig, at det flasker sig for dig 🙂

  • Miriam

    Jeg er i princippet kvalificeret til handicaptillæg, men det er meningen, jeg langsomt i løbet af det næste halve år skal opbygge min arbejdsevne og dermed også min indtægt, og så er jeg ikke kvalificeret længere, desværre. Men jeg ville virkelig ønske, nogen havde fortalt mig om det for fem år siden!

Der er lukket for kommentarer.