Kommentarer (41)

  • Anonym

    Det er nok en fejl at tro, at graviditet er en undskyldning for at blive fed og doven. Tro mig, det er nærmere en invitation til, at folk frit kan komme med kommentarer om, hvor meget man tager på og at “graviditet er jo ikke en sygdom”, når man ligger på sofaen og er træt med træt på. Jeg har aldrig vidst så meget om mine veninders vægt og udviklingen i den, som når de har været gravide. Heldigvis hører jeg selv til de heldige, der ikke tager ret meget på og får en pæn fodbold midt på maven – det er der også en slags prestige i i den verden;-D

  • Anonym

    Jeg aner faktisk slet ikke, hvor mange jeg er oppe på…. Eller kom op på inden, jeg blev gift. Men jeg kan med sikkerhed sige, at de ikke kan tælles på fire hænder. Når nu, at jeg har valgt at vågne op til det samme ansigt formentligt resten af mit liv, så skal jeg da helst vide, at jeg ikke er gået glip af noget! 🙂

  • s.

    Dig med gennemsnittet: Har du overvejet, at der findes andre veje at gå end den akademiske? 🙂 F.eks. professionshøjskoler og erhvervsskoler.

  • Anonym

    seriøst? prøv 7/11, der burde de da ville gøre det, især sent på aftenen, hvor man som medarbejder alligevel gerne vil af med så mange mønter som muligt 😀

  • Anonym

    Wow alligevel. 😀 Jeg er over 20, og har kun været sammen med 2. Og den ene var en engangs ting. 😛

    Har meget at se frem til åbenbart, hahah

  • Caroline

    Ha! Jeg er 24 og jeg tror vist, at jeg har rundet de 50 mænd. Jeg føler mig ikke det mindste slutty, og jeg skammer mig i hvert fald ikke! Til gengæld har jeg haft det SÅ sjovt imens! 😀

  • Anonym

    Jeg er 27 og har kun været sammen med 1 – og det er min ambition at det forbliver sådan! Det er noget pladder, at man skal sove sammen med mange for ikke at “gå glip af noget”, man går glip af alverdens ting ved hvert et valg, man foretager sig. Hvis man oprigtig talt tænker på FOMO, når man ligger med sin mand/kæreste, fordi man har været sammen med for får, så har man satme ikke fundet den rette mand endnu :-/

  • Janne

    Der er stribevis af akademiske uddannelser, hvor man ikke behøver et højt gennemsnit for at komme ind, men hvor alle der søger bliver optaget.
    Tilsvarende er der mange professionshøjskoler, hvor man er nødt til at have et højt gennemsnit for at komme ind (eks. kommunikations-, jordemoder- og sygeplejerskeuddannelserne (sidstnævnte alt efter studiested)).
    Så man kan altså ikke skære de mellemlange og korte uddannelser over én kam som værende nemme at komme ind på uanset gennemsnittet fra den adgangsgivende uddannelse – eller antage at enhver kan gennemføre uddannelserne uanset kompetencer (om de så måtte være boglige eller praktiske).

    Til dig med gennemsnittet:
    Min erfaring (med en erhvervsuddannelse, en mellemlang videregående uddannelse (som også er det man får på professionshøjskolerne) og forhåbentlig lige om lidt en akademisk kandidatuddannelse fra universitetet i bagagen) er, at det er lysten, der driver værket.
    Og det er også lysten – og for nogens vedkommende stædighed – der gør, at man gennemfører den uddannelse man har påbegyndt.

    Hvis man kan finde ud af hvad man har lyst til og brænder for – så skal man nok klare den. Og der er mange veje, der fører til Rom. Der er mange uddannelser, der optager ansøgere på kvote 2, så til dem kan man målrettet skaffe sig erfaringer, der kan få én ind. Og der er mange forskellige slags uddannelser, der uddanner til de samme brancher og overlappende opgaver – så det er ikke nødvendigvis den uddannelse man umiddelbart tror man skal have, der er den eneste mulighed.

    Og så synes jeg heller ikke at man skal lade sig forblænde af den opfattelse (som mange har), om at man kun kan få succes i sit liv med en god/den “rigtige” uddannelse.
    Jeg blev så glad i 2014, da jeg hørte, at vi havde fået en skatteminister, der “kun” havde en 9. klasse-eksamen (Benny Engelbrecht). Glem ikke, at man (lige som i gamle dage) stadig kan “arbejde sig op i systemet”. Og glem ej heller alle de succesfulde mennesker, der har klaret sig uden et fint eksamensbevis (eks. Microsoft-grundlæggeren Bill Gates og Apple-grundlæggeren Steve Jobs).

    Prøv at lade være med at ligge under for andres uddannelsessnobberi (hvis det er der skoen trykker), på med handsken og få undersøgt hvad forskellige uddannelser dækker over, og hvad deres optagelseskrav er, og mærk efter i maven hvad du har lyst til – så skal det nok lykkes! Pøj-pøj med det 🙂

  • Anonym

    HURRA for dig og din kommentar!
    Jeg er mor til to unge kvinder, der begge to er lidt blanke på hvad de gerne vil bruge deres arbejdsliv på, og min holdning er præcis som din. Passion og stædighed kommer man langt med, og stolthed over sit fag, om det er engelsk litteratur, konditor, sygeplejerske, ergoterapeut eller biokemi, er uvurderligt.
    Personligt får jeg opkaste i munden over den der ” åndens arbejde er bedre end håndens” tendens der i tiden gennemsyrer samfundet.

  • s.

    Ej, jeg sagde altså heller ikke (eller mente) at mellemlange og korte uddannelser var nemme at komme ind på eller gennemføre – jeg gjorde bare hemmelighedsafsenderen opmærksom på, at der findes andre veje end den akademiske. Jeg går selv på Journalisthøjskolen, og jeg er da overbevist om, at det ikke er alle der kan komme derind – men i det mindste handler det ikke om gennemsnit, gennemsnit, gennemsnit.. Men om kvalifikationer, evner til at skrive og samfundsviden 🙂 Og man kan sagtens læse videre bagefter.

  • Vikki Traeger

    Det forudsætter jo at man tror på, at der overhovedet findes “den rette mand”. Nogle bekendtskaber kan jo være flygtige, længere eller kortvarende.
    Man kan sige, at du jo reelt set ikke ved, hvad du går glip af, og så længe du hviler i det, er det jo mega dejligt for dig, at du har fundet en mand, der opfylder netop dine behov 🙂
    Personligt er et af mine behov blandt andet jagten, følelsen af at “nedlægge byttet”, begæret, det at røre ved ny hud, jeg ikke har følt før, mærke en helt ny krop, adrenalinkicket ved et one Night stand osv.
    Hvis jeg ikke har de ting, så føler jeg virkelig, at der mangler noget. Det er ikke FOMO, men reelt ser at der mangler noget.
    På den måde er vi jo alle forskellige.
    Ingen er slutty – det koncept findes simpelthen ikke. Det eneste det handler om er en ansvarlighed over for sin egen krop og sine egne grænser 🙂

  • Anonym

    TAK for at I har taget jer tid til at skrive så gode kommentarer og komme med råd og indsigt. Jeg selv er i præcis samme situation som hemmelighedsafsenderen og jeres kommentarer kan virkelig bruges! Tak!

  • Anonym

    Uhh, der var mange gode! Til dig der ønsker, at du bliver gravid: I HEAR YA' SISTER! Kom til at sige til en kollega (..som er gravid), at jeg ville ønske, at det var mig, således at jeg med god undskyldning kunne se serier dagen lang! Hahah

  • Tine Lildballe

    Til dig der vil være gravid og tyk:
    Så må man håbe for at du kan det når du bliver gravid 😉 jeg brugte 9 måneder på at kaste op og måtte i øvrigt slet ikke få sukker eller andet sjovt pga sukkersyge. Det er ikke aktid en dans på roser. Jeg lå da godt nok på sofaen og så serier. Men det var fordi jeg var ude af stand til at passe mit job. Og så lagde jeg i øvrigt ud med at tabe næsten 10 kg. Og måtte ikke spise julemad :/

  • Anonym

    Hele 52% af de videregående uddannelser havde 'alle optaget' ved optagelsen 2015. Jeg foreslår, at du taler med en vejleder, fx fra Studievalg.dk, som kan hjælpe med at finde ud af, hvad der betyder noget for dig, hvilke realistiske muligheder, du har og hvordan du skal få valgt. Kh Studievejlederen

  • Amee

    Jeg ville som udgangspunkt ønske, der kun havde været en enkelt mand, men på den anden side, så har jeg intet problem med, at jeg alligevel har været sammen med ca. 30 mænd efterhånden. Jeg er 38 år (og har ingen børn, hvilket jeg VIRKELIG er glad for). Håber at jeg møder en mand, jeg klikker supergodt med, som heller ikke ønsker børn og som ingen har i forvejen. Det er mit ydmyge ønske. Er jeg den eneste kvinde, der er træt af velmenende kvinder/mødre, der lige vil forsikre mig om, at kaldet som mor er noget, som alle vil elske, når først de selv står i det? Hvorfor er det, at andre kvinder ikke kan acceptere, at jeg kender mig selv rigtig godt og ved, at jeg virkelig ikke ønsker børn? Men alt godt til dem, der gerne vil være gravide – gi’ den gas! 😀 Men lad være med at kigge skævt på mig og tro, at jeg ikke kan være lige så lykkelig uden børn, taaaak ;D

Der er lukket for kommentarer.