Shhh… #80
Jeg burde tage et smut i Fitness World. Burde. Men jeg vil hellere se en hel sæson af Dharma & Greg, og vi ved jo godt allesammen, hvordan sådan et dilemma sædvanligvis ender…
Og mens jeg slæber mine dyne med ind i stuen (yay for iskold juli!), kan I så passende indsende jeres hemmeligheder lige her. Det er ganske anonymt og åh, så rart. 😉
Anonym
TIL DIG DER SAMLER PÅ DICKPICS – JEG KAN LIDE DIG!
Nanna Hyldelund
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym
Til dig med to kærester. Del! Grådige pigebarn.
Astrid
Jeg har en lang IT uddannelse og har lige fået mit første barn. Gider slet ikke karriere mere. Vil hellere gå hjemme og rode rundt i kolonihaven og mødes med veninder der også er på barsel. Ved godt at det er møgforkælet. Jeg har drømmejobbet.
Anonym
Kære business-kvinde, jeg forstår. Har selv en lang og fancy uddannelse og er lige gået på barsel –> og hvis jeg kan blive fri skal jeg ikke tilbage til arbejdsmarkedet. I hvert fald ikke på fuld tid!
Mia
At spise chips med ske må føles lidt som at spise chokopops uden mælk.
Anonym
Hvor ser du Dharma and Greg henne? 😀
Miriam
Der er i hvert fald mulighed for at lave sig en imponerende samling i dagens Danmark! 😀
Miriam
I hear that! 😀
Miriam
Bytte bytte købmand?
Miriam
Jeg har slet ikke lyst til at komme derud i første omgang!
Miriam
Haha, for mig er de fedtede fingre i hvert fald en del af oplevelsen! 😀
Miriam
Ikke på Netflix eller deslige, desværre. 🙂
Anonym
Til dig der kaster op.
Vil du ikke godt gøre noget godt for dig selv og finde nogen der kan hjælpe dig til at få det godt. Tal med din læge eller en psykolog. Min søster kastede op i hele sin barndom og var voksen før vi fandt ud af det var bulumi. -Den gang troede man ikke børn kunne få det.
I dag er hun ude på den anden side og har en mand der gider at være der for hende, sådan som også du fortjener.
Håber sådan du får hjælp til at håndtere det der får dig til at kaste op.
Stort knus
Anonym
Jeg har det SÅ ambivalent med det! Jeg vil så gerne lægge kræfter, energi og år (!) i min karriere og arbejde hårdt igennem. Det har jeg prøvet og ved, at det er det, der motiverer mig, og at jeg er god til stress og hurtige beslutninger.
Men hold nu op mand, jeg er fuldkommen lammet af, hvor meget tidsspild der er i det private erhverv. Kan kun frygte, hvordan det offentlige er. Man har lyst og drive til at arbejde benhårdt, men al ens tid går på møder, referater og “drama” med idiotiske mennesker. Og man begynder at frygte, at hele ens liv kan gå med møder, møder, møder, møder. Jovist med en fed løn og et dejligt liv udenfor. Men så kan man jo lige så godt gå direkte til det gode liv udenfor? Få sig en bunke børn, klare sit 8-16 job og nyde livet?
I'm telling ya, arbejdsmarkedet er chokerende ineffektivt og “ligegyldigt”. Det er sgu vildt at man i en alder af 26 er i en ekstistentiel krise om, at man bør gøre noget heeeeeelt andet end villa, volvo og vovse. Weird!
Miriam
Fine ord.