Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Sommerlæsning: Snup en klassiker!

Sidste år lavede jeg et indlæg med anbefalinger til sommerlæsning, og grundet det manglende sommervejr (som jeg personligt er stor fan af!) er det oplagt igen i år at smide et par anbefalinger af sted til læsehestene. Jeg havde imidlertid lidt problemer med at komme på nogle gode forslag, for sandheden er, at jeg læser rigtig meget til studiet, men for tiden ikke kommer så meget omkring de mere nutidige bøger. Og så var det, jeg kom på at lave et indlæg med mine favoritter inden for engelskprogede, litterære klassikere. Der er et par gengangere fra sidste års liste, men mest nye (eller nye gamle, rettere) værker.

Der er rigtig mange bøger, der er blevet klassikere, fordi de er fantastiske. Men der er også en del bøger, der er blevet klassikere, fordi de i deres tid var nytænkende eller revolutionerende, hvilket gør dem vigtige i en litterær kontekst, men ellers jævnt svære at komme igennem. Fx er Virginia Woolf kendt som værende en af det 20. århundredes vigtigste forfattere, og fra et objektivt synspunkt er jeg ganske enig i, at hun var noget helt særligt, men det ændrer ikke på, at jeg synes hendes bøger er sindssygt tørre og tunge at komme igennem, og det driver mig til vanvid, at hun kun sætter punktum på hver tredje side!

Når man læser engelsk litteratur kommer man selvsagt en del omkring både genre- og tidsmæssigt, og listen her repræsenterer altså nogle af de klassikere, jeg har haft på pensum, som jeg har været rigtig begejstrede for at læse og snildt kunne læse igen for fornøjelsens skyld. Så jeg håber på at kunne inspirere nogle derude til at hive fat i noget, de helt sikkert har hørt om, men måske aldrig har læst…

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847). Man kan vel nærmest kalde det victoriansk chick lit. Der er forældreløs hovedperson, som udvikler sig til selvstændig kvinde, der er byronsk helt, gotiske undetoner, skandaløse hemmeligheder og masser af looove.

Sylvia Plath: The Bell Jar (1963). Meget dyster, men ganske fantastisk. Omhandler svær depression og behandlingen deraf i 50’erne og kommer også en del omkring kvindesyn i den tid. Notorisk selvbiografisk og Plaths eneste roman. Hun begik selvmord et par måneder efter, den udkom.

Oscar Wilde: The Picture of Dorian Grey (1891). En mand sælger sin sjæl for at kunne forblive evigt ung og lege libertine, mens et portræt af ham ældes i stedet. Skabte vilde ramaskrig grundet sit umoralske indhold og siges i øvrigt at reflektere Wildes komplicerede forhold til sin homoseksualitet.

F. Scott Fitzgerald: The Great Gatsby (1925). Det ultimative indblik i The Roaring Twenties i USA med dekadente fester og forkvaklede følelser overalt.

Joseph Heller: Catch-22 (1961). Et meget satirisk værk, der udstiller krig som en blanding af kaos og absurditet. Tonen er nærmest moderne i sin kulsorte humor, men som emnet angiver, er det ikke ligefrem en lol-bog.

Emily Brontë: Wuthering Heights (1847). Emilys mesterværk er noget mere deprimerende end hendes søsters længere oppe på listen, men det er stadig en klassiker med masser af trekantsdrama, forbudt kærlighed og godt med incest – som victorianerne af en eller anden grund var helt pjattede med at læse om. Jeg skal dog advare om, at det er svært at finde en eneste sympatisk person i den her roman, så man skal forberede sig på at få lyst til at give selv protagonisterne en knytnæve lige i synet.

J.D. Salinger: The Catcher in the Rye (1951). “Forbandede ungdom” er egentligt en fint oversat titel, for bogen giver nemlig et glimrende indblik i, hvorfor det nu lige var, det var topnederen at være teenager, når hele verden var imod én og fuld af phonies. Ikke desto mindre skal den her læses på originalsproget, fordi netop sproget er en kæmpe del af helheden, og de danske oversættelser simpelthen ikke gør det godt nok. Ret kort, så den kan snildt kværnes på en halv weekend.

Mary Shelley: Frankenstein (1818). Du tror, det er en roman om et stort, grønt monster, men det er snarere en roman om en kæmpestor mand, der bliver forladt af sin skaber og skal hitte rede i hele verden selv. Essentielt en sci-fi-roman mange år før sin tid, og den smider masser af filosofiske spørgsmål af sig om menneskets forhold til videnskab.

Wilkie Collins: The Woman in White (1860). Forgænger for både detektivgenren og mystery novels og den allerførste sensation novel, som vel langt hen ad vejen var victorianernes lægeromaner. Alle læste dem, og de kloge, litterære hoveder mente, det var noget forbandet snask. Der er mystik og skandaler og brudte normer og kønsroller ud over det hele.

Jane Austen: Pride and Prejudice (1813). Der er næppe nogen, der ikke kender til Elizabeth Bennet og Mr. Darcy, som beviser, at mænd og kvinder altid har været pissenederen og ude af stand til bare at sige, hvordan de føler, når det kommer til kærlighed. Stadig en virkelig fantastisk roman!

Kommentarer (16)

  • God liste – har læst dem alle undtagen The Woman in White (har sjovt nok også læst Engelsk på uni) og er særligt begejstret for The Picture of Dorian Grey – den er vild og vedkommende. Hvis jeg må komme med en personlig anbefaling, så er Lady Chatterley's Lover af D.H. Lawrence også en smudsig klassiker, der er værd at bruge nogle hede sommereftermiddage på 😉

  • Det lokker simpelthen, når du sådan siger man kan læse Catcher in the Rye på en weekend. Tak for fed inspiration til sommerlæsningen 🙂 Kan godt lide at læse, men er dårlig til at få det gjort i løbet af semesteret og dårlig til at finde ting at læse. God liste!

  • “Jane Eyre” er fantastisk og en af mine yndlingsklassikere!

    Jeg kan varmt anbefale dig at læse “I Capture the Castle”, hvis du endnu ikke har læst den. Den er vidunderlig!

  • Catcher in the Rye er min yndlingsbog, og har været det siden Onkel Jerry S. læste den højt for mig da jeg var lille. Min mor forbød mig at læse den igen, fordi hun mente han havde skrevet en bog der bestemt ikke var for børn, så selvfølgelige læste jeg den om og om igen! Især efter han nægtede at have kontakt med os, dér læste jeg den mange gange fordi jeg savnede ham sådan.

  • Tak for en fin liste! Cather in the Rye er virkelig en af de bedste bøger jeg har læst gennem årerne, så tak for reminderen om at finde den frem igen! Kan du eventuelt lave en liste mere blot med bøger på dansk? 🙂

  • Årh, tak for en fin liste! Flere af den slags anbefalinger – jeg er ved at tygge mig igennem en længere “læseliste” og pt. er jeg ved “Den unge Werthers lidelser”. Jeg vil selv gerne anbefale Lord of the Flies, Historien om Brunet (af Jean-Paul Sartre) og så Brave New World – det er virkelig bøger der giver stof til eftertanke.. Men min yndlingsbog bliver nok altid Den Lille Prins.

  • Argh, Lord of the Flies har jeg det lidt stramt med, men det er nok, fordi jeg associerer den med middelmådig folkeskoleundervisning. Hvis du alligevel er i gang med tyskerne, så kast dig også gerne ud i lidt Kafka! In der Strafkolonie er fx fantastisk – og meget, meget kort!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.