Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Fristelser.

Der er nu gået en måned siden mit allerførste affiliate-indlæg, og jeg må så småt erkende, at jeg godt lidt forstår blogger-entusiasmen på området. Man bliver ikke rig på ét indlæg, men man kunne godt blive lidt rig, hvis man lavede et par stykker om ugen… I særdeleshed, hvis man nu lå inde med en tre-fire gange så mange læsere som undertegnede.

For mig er blikket stadig rettet mod det skide spejlreflekskamera, og med lidt god vilje (og udskydning af fjollede ting som betaling af skat på indtjening), så burde det kunne være i hus i løbet af den kommende måned. I hvert fald hvis jeg får de hersens penge, som Zalando fortæller mig, I har været så rare at sponsorere via jeres køb. Indtil videre er min konto ret tom, men man kunne så også argumentere for, at jeg nok burde sætte mig lidt mere ind i, hvordan sådan en affiliate-aftale rent praktisk fungerer. Fx kunne det være ret nyttigt at vide, hvornår jeg får mine penge.

Hvorom alting er, så kører affiliatebussen videre med dette indlæg, hvor jeg fortsætter mine collager med yndlingsmærker, det bedre kan svare sig at købe hos Zalando end alle mulige andre steder grundet deres fantastiske fri fragt + fri returneringskoncept. Skulle I blive fristet til at købe noget via dette indlæg, ryger der 8% af det salg ned i min kameraopsparende lomme. Åh, hvor bliver det skønt igen at kunne vise Franken frem i en ordentlig opløsning!

Dorothy Perkins: Nummer et, nummer to, nummer tre, nummer fire, nummer fem, nummer seks.

River Island: Nummer et, nummer to, nummer tre, nummer fire, nummer fem, nummer seks, nummer syv.

Oasis: Nummer et, nummer to, nummer tre, nummer fire, nummer fem, nummer seks, nummer syv.

Soaked in Luxury: Nummer et, nummer to, nummer tre, nummer fire, nummer fem, nummer seks, nummer syv.

Kommentarer (14)

  • Sidder og drømmer på zalando! Skægt nok om mange ting du har lagt op- Har jeg gjort de sidste par dage, mon jeg snart får nok og køber!? I love Dorothy Perkins, især den lyserøde taske med fryns.
    Synes bare tit man bliver snydt når man køber online, med farve, størrelse eller lign.

  • Synes det er fantastisk, hvis du rent faktisk kan tjene lidt på de her indlæg. Det er pisse fedt du er ærlig omkring det. Får du kun moneter, hvis man køber de ting du har lagt op her eller gælder det også, hvis jeg går ind på zelando fra et af dine links og køber noget andet?

  • Ja, det kunne jeg også godt lide at vide. 🙂 Vil jo sådan set også gerne støtte din vej mod spejlreflekskameraet, mest fordi du er ærlig omkring det, inkl hvor meget du får ud af det.

  • Så er det jo godt der er gratis retur 😀 Mener egentlig også der er kommet nogle apps, hvor de sammenligner størrelserne på forskellige tøjmærker, så man lettere kan regne ud, hvilken str. man skal have, hvis det er et mærke man ikke kender.

  • Som Anonym siger, er det lige præcis det, der er fordelen ved Zalando – at man altid kan returnere helt gratis. For ja, det er eddermame noget røv, at alle mærker ikke bare kan bruge de samme størrelser!

  • Det er faktisk lidt det, de her indlæg er. Men jeg kunne måske godt smække et indlæg sammen med mærker, jeg ikke kendte, før jeg opdagede dem på Zalando. Fx. sværger jeg jo efterhånden til Mint & Berry!

  • I er fandme søde! Øverst i indægget, før collagerne, er der et link til Zalandos forside. Hvis I klikker jer ind via det og finder noget lækkert at købe, så burde jeg også få kommission for det. 🙂

  • Det har jeg ikke erfaring med, nej. Men en spanx-guide ville måske være godt! Pt er jeg faktisk rigtig glad for mine spanx (shorts-modellen) fra Føtex. De er super billige (omkring en hund) og nemme at tage på. Ellers er Trinny og Susannahs helt absurd gode – men de strammer til gengæld også så meget, at det tager en halv krig at få dem af og på. Og så koster de ca tre gange så meget som Føtex'. Så det handler lidt om, hvad man er til, tror jeg. 🙂

  • Tjener du egentlig kun på de varer, du viser, eller på alle køb vi foretager, hvis bare vi er blevet ledt ind på siden gennem et affiliatelink? Jeg køber en del sportstøj på Zalando, og det må du da hjertensgerne tjene på. Så kan der måske også blive til et nyt flot kostume til Frank, når du har købt kameraet (jeg finder billedet af ham som tyk, utilfreds humlebi hver gang jeg trænger til et godt grin!)

  • Haha, Humblebi-Frank var virkelig også sjovt!

    Du skal bare være dirigeret ind på Zalando via et af mine links, så tjener jeg på det, så hvis det ikke gør nogen forskel for dig alligevel, tjener jeg hjertens gerne en krone på dit træningstøj! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.