Jeg er jo Bridget Jones #173

Skrevet d. . Uploaded i Jeg er jo Bridget Jones.

(1. Jeg eksploderer, hvis jeg ikke snart får adgang til et spejlrefleks igen. I er bedre tjent end mobilbilleder. Især dårlige mobilbilleder.)

2. Jeg har brugt hele dagen i dag på at organisere min skosamling. Til sidst var ovenstående to sko tilbage, hver især uden makker. Hvordan sker det? Det er jo ikke som om, det er ligesom at tabe en vante. Og jeg drikker mig altså ikke så fuld, at jeg kunne finde på at tage hjem kun med én sko… Længere.

3. Men det passer selvfølgelig lige, at det er to af mine yndlingsklassikere. Det kunne ikke lige være et af de omkring 20 fejlkøb, der kun blev gjort, fordi skoene var sat ned med 70%…

4. De fleste af mine sko opbevares i deres æsker, så jeg havde godt forventet, det ville blive en støvet affære. Jeg havde dog ikke kalkuleret med hvor støvet. Der gik efterfølgende flere timer, før jeg kunne trække vejret helt ned i lungerne igen uden at få et hosteanfald. Satte pludselig utroligt meget pris på ikke at være astmatiker.

5. Det her. Det er det dummeste nogensinde. I tirsdags efter aftensmaden opdagede jeg lidt for sent, at jeg ikke bare havde glemt at slukke en kogeplade, jeg havde også lagt et viskestykke oven på den. Jeg opdagede det heldigvis, før der skete andet, end viskestykket blev lidt brunt.

6. I onsdags gjorde jeg præcis det samme. I am not making this stuff up, people. Samme kogeplade, samme viskestykke, bortset fra at jeg denne gang først opdagede det, da det begyndte at lugte lidt brændt helt ind i stuen. Halvdelen af viskestykket var gået op i røg, og jeg måtte fluks transportere resterne over i den gryde, jeg heldigvis havde sat i blød, fordi jeg var for doven til at vaske den op med det samme.

7. Og først der begyndte min røgalarm at brokke sig. Betryggende.

8. Vi har alle den der ven på Facebook, der mener, han er lidt en af en gourmet og derfor smider madbilleder op i tide og utide. For et par dage siden var det en meget død kanin – uden pels, men stadig med øjne. Så holder vi!

9. Folk, der ikke kan respektere vasketider, fortjener en helt særlig plads i helvede. I dag tog jeg en dame i at nakke det resterende af min vasketid, da jeg skulle hente den første vask, der var blevet færdig. Hun stod vitterligt midt i vaskerummet og var ved at fylde maskinerne, der var mine over en time endnu. Hun sagde ikke noget, da hun så mig, hun kiggede ikke engang op, og jeg er for konfliktsky anlagt til at konfrontere folk med sådan noget, så jeg nøjedes med at give hende nogle heftige “SERIØST?!”-blikke. Men ugh! Så reserver da din egen tid!

10. Var så hidsig, at jeg trampede ind i min lejlighed igen med favnen fuld af vasketøj og derfor overså den nydelige hårbolle, Frank lige havde kastet op til mig. Glædelig søndag! Er det for tidligt at gå i seng nu?

Related Posts:

Kommentarer (12)

  • Anonym

    Jeg følger dig på nr. 9! For helved, jeg hader det! For når jeg vasker tøj, så vasker jeg altså tøj.. Vi snakker MINIMUM 3 vaske, og det er satme knebent at nå det de to timer vi kan reservere i vores vaskekælder. Når folk så stjæler ens vasketid = fuck dig! Ganske enkelt: fuck dig!!

  • Anonym

    Øøøøj jeg kunne SÅ meget ikke have holdt min kæft med vasketiden. Det kan jo gøres ganske elegant. Dobbelttjek tavlen med tiden (eller hvordan det nu fungerer), og spørg helt undrende, om det mon kan passe, at du har maskiner en time endnu. Don't take my vaske-tid, biatch!

  • A + K = ♥

    Haha, åh, jeg hader uslukkede kogeplader. Jeg brændte liiiige et flot, blødt mærke i mit plast-skærebræt da jeg liiige smed det på komfuret i en håndsvending. Flååååååååååååt.

    – Anne

  • Miriam

    Men så bliver folk så defensive, og så står man med konfrontationen alligevel. Så er jeg bedre til at syde indvendigt! 😉

  • hvidvinsmonologerne

    Miriam! Her er lige en lille historie der måske kan gøre viskestykke-situationen lidt bedre:
    Jeg stod en fredag morgen og skulle koge et æg inden uni, og hele mit bord var fyldt med opvask (jeg skulle have besøg af mine forældre senere), så der var ikke meget plads i mit lille køkken. Du ved hvordan det er dumt at tænde for den forkerte kogeplade, ikke? Det er himmelråbende, tåkrummende, møghamrende dumt, hvis det tilfældigvis er den kogeplade man har lagt sin telefon på grundet pladsmangel. Enter roommate, der høfligt spørger hvorfor jeg larmer. Jeg beder ham pænt lige at give mig fem minutter til at sørge over tabet af min iPhone, og da der er gået fire, begynder min alarm at spille. Fordi min telefon naturligvis GODT kan spille musik endnu, selvom den er det vi i fagsprog kalder gennemstegt. Nå ja, og alarmen kan naturligvis ikke slukkes, kun udskydes i de obligatoriske ni minutter. Jeg er glad for David Bowie, men alligevel.

Der er lukket for kommentarer.