Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Elsk hjertet! (feat. modello-Frank)

For noget tid siden fik jeg en mail fra Hjerteforeningen, om jeg ville være med til at skabe opmærksomhed omkring deres kampagne, Elsk hjertet. Sagen er nemlig den, at der bliver forsket alt for lidt i kvindehjerter, og det ryger der simpelthen for mange liv på. Derfor har Hjerteforeningen lavet de her fine armbånd, der koster 40 kroner og skal hjælpe med at lave om på den situation.

Se, det er jo en god sag, så på den front ville jeg naturligvis gerne hjælpe. Men jeg var samtidig lidt i tvivl, fordi jeg jo gerne vil sætte et personligt spin på den type indlæg her, så folk ikke bare automatisk klikker mark as read, fordi de har set det hele før. Og så var det, jeg kom i tanke om, at jeg jo bor sammen med en nydelig, pelset herre, der har misset (høhø, get it?) sit kald i livet ved ikke at blive model. Så jeg sagde pænt ja tak til tilbuddet om at få tilsendt armbånd og gik samtidig og gned mig lidt i hænderne over min egen genialitet over det kommende photoshoot.

Da pakken så kom, blev jeg virkelig glad for, at jeg havde sagt ja. Det var jo sådan en helt rigtig bloggergave! I ved, dem jeg altid brokker mig over, at jeg ikke får! Pæn i lyserød og proppet med rare, gratis ting. Åh, så megen glæde i mit grådige hjerte! Pakken indeholdt udover armbåndene en række produkter, der også bakker op om kampagnen. Hvis man derfor nu skulle synes, at man gerne vil støtte den gode sag, men at armbåndene fx clasher med ens stramme Line & Jo-æstetik, så kan man i stedet støtte ved at købe DANÆG eller Plaisir-produkter. Hvis I er sådan nogle aktive typer, så kan I med Endomondo-app’en og hashtagget #hjerteform vride nogle penge ud af OTA solgryn, der donerer 5 kroner per rute. En, to, tre forskellige muligheder for at hjælpe den gode sag. Så skulle der vist være en løsning på alle de dårlige undskyldninger for at lade være, no?

Personligt synes jeg selvfølgelig, at I skal købe armbåndene, smide dem på jeres katte, hunde, kaniner og slanger og uploade dem til instagram med hashtagget #elskhjertet14. Og tag mig for hulen i billedet! (@miriampoulsen)

Skulle vi ikke lige se at redde et par kvindeliv?

Kommentarer (29)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.