Foxy Paws (aka The Shit)

Skrevet d. . Uploaded i http://schemas.google.com/blogger/2008/kind#post,new love,tip.

For noget tid siden var der en veninde, der kiggede på mine negle og sagde: “Din neglelak kan altid alt muligt. Min er bare… Neglelak.” Og derfor, kære venner, er det en af mine mange missioner i livet at gøre folk opmærksomme på det fantastiske koncept, der er indie-neglelak.

Indielak er en betegnelse for de mærker, som 1) du ikke sådan lige kan få i din lokale Matas og 2) som regel er et firma af en temmelig beskeden størrelse. Måske endda et enmandsforetagende. Og det er lige præcis det, der er tilfældet med Foxy Paws, som er et dansk neglelakmærke med temmelig fantastiske Charlotte ved roret.

På den tekniske side er mærket selvfølgelig cruelty free. Charlotte er hunde-mama, så det er helt naturligt, at det skal være sådan. Derudover er alle hendes lakker, hvad der i lakkredse hedder “5-free”, hvilket helt basalt betyder, at de fem grummeste kemikalier, der har en tendens til at være i neglelak, ikke er i de her. Så to gange win på den front. Men det fedeste ved Foxy Paws er selvfølgelig lakkerne selv. Allesammen opkaldt efter en sang og allesammen bare lidt ud over det sædvanlige.

Charlotte læser med på bloggen og fik enormt ondt af mig, efter jeg for 134. gang brokkede mig over, at jeg aldrig får noget gratis, hvilket er dybt uretfærdigt, for det gør alle de andre. Så hun tilbød at sende mig noget lak. På den betingelse, at jeg ville give min ærlige mening om dem, og eftersom jeg som bekendt har svært ved andet, så lå den lige til højrebenet.

Et par dage senere fik jeg tilsendt følgende:

Saturday Night er en smuk, holografisk lyseblå. (Holografisk betyder essentielt at lakken er fyldt med mikroskopiske glitterstykker, der fanger solens lys og reflekterer det i en utal af farver. Det er en af mine absolutte favorittyper, når det kommer til neglelak.) På både godt og ondt er det her en af de der lakker, der er umulige at fotografere. Dels fordi den har så mange facetter, og dels fordi man bliver så distraheret af den pæne, pæne holo-effekt, at man lidt glemmer, hvad man var i gang med. Dækker i to lag.

It Takes a Woman er en klassisk tomatrød lak. Ligesom Saturday Night er den holografisk, men på en mere diskret måde, som billedet antyder. I praksis betyder det, at lakken har en slags kombineret shimmer-glitter-effekt, der nærmest lyser lakken op indefra (giver det mening?!) og understreger den smukke, røde nuance. Var helt ærligt temmelig vild med den her! En klassiker med et twist. Dækker i to lag.

Af de fire lakker, jeg modtog, var The Spell den eneste, der krævede lidt finesse at lægge. Det kommer sig dog helt naturligt, når man ser på størrelsen af glitterstykkerne. Med andre ord får man det pæneste resultat, hvis man lige bruger børsten til at placere et par stykker glitter strategisk på neglene. På den positive side er lakken imidlertid fuldstændig spækket med glitter, så man behøver ikke fiske efter det, hvilket ellers er tilfældet ved mange glitterlakker. The Spell er en af Foxy Paws’ signaturlakker, og den er virkelig også noget helt særligt. Charlotte sendte mig den bevidst for at udfordre mig, fordi jeg fortalte hende, at jeg syntes, den var smuk, men var lidt bange for den. Den er sådan lidt vild, jo. Men med en base sort for neden og en top coat for oven, så kørte det uden problemer.

Jeg har naturligvis gemt min favorit til sidst. Part of Your World er fra Foxy Paws’ Disney collection, som også uden tvivl må være min favoritkollektion. Mærker som O.P.I har før kastet sig ud i Disney, men resultatet er blevet sådan noget her-er-en-lyserød-neglelak-og-så-kalder-vi-den-lige-Minnie-Mouse. Røvkedeligt. Det her er Disney! Billedet snyder en anelse – farven er en smule mere grøn i det. Tænk Ariels hale. Og så masser af glimmer. Det er så skide spot on, at min indre 10-årige klapper i sine små, tykke hænder af glæde. Fra samme kollektion er jeg også tosset med bl.a. Colors of the Wind og Tale as Old as Time. De er latterligt perfekte. Essensen af den film, de repræsenterer. Jeg mener det. Google that shit, hvis I ikke tror på mig!

Overordnet set har jeg ikke en finger at sætte på Foxy Paws. Kvaliteten er i top, påførelsen nem, og priserne er fuldstændig fair. Plus, man får sig et produkt, som bare kan noget ekstra, og som 45 andre piger ikke har på i køen til Hornsleth lørdag aften.

Hvis I nu vil kigge nærmere på Foxy Paws, så kan I gøre det på Foxy Fingertips. En webshop, som Charlotte også lige driver i fritiden. Fordi hun åbenbart ikke har travlt nok i forvejen. Der kan man i øvrigt også få yndlings-Poshé, hvis nogen stadig ikke har sparket sig sammen til at investere i den. 😉

Synes man derudover, at hende der Charlotte lyder som en sej dame, så har hun også en negleblog her, (hun er en af de der mennesker, vi hader lidt, fordi hun er redonkulously god til det der med negle,) og så har hun også for nylig startet en personlig blog, som bestemt er værd lige at tage et kig på.

Og nu har jeg altså ikke mere ros i mig. Jeg mener, ros skal selvfølgelig til, hvor det passer sig, men nu har jeg brug for at hade noget igen. Jeg har ikke godt af alt den positivitet. 😉

Related Posts:

Kommentarer (15)

Der er lukket for kommentarer.