Jeg er jo Bridget Jones #141
1. Jeg havde en hel masse planer for, hvad jeg skulle, når jeg kom hjem fra Jylland. I stedet faldt jeg ved et tilfælde over serien Dead like me og har været klistret til min computer lige siden. (Jeg fucking elsker Mandy Patinkin!)
2. Det blev i øvrigt en dramatisk afsked med Randers. Jeg kunne heldigvis få et lift til København med min forældre, men en halv time før vi skulle af sted, gik min mor i haven efter grøntsager, jeg kunne få med hjem, og da hun åbnede døren for at gå ind i huset igen, så Frank sit snit til at spæne ud, og pist væk var han. Normalt ville jeg bare kalde ham til mig, men eftersom han sagtens kunne fornemme, hvad der skulle til at ske, var der ikke en chance i livet for, at han ville adlyde. Og så måtte vi ellers sætte gang i den store eftersøgning. Vi fandt ham relativt hurtigt – men derfra og så til at fange ham er der pænt langt. Jeg skal afholde mig fra at gå i dyrefanger-detaljer, men det lykkedes os heldigvis at få bøllen i besiddelse til sidst. Til gengæld stod jeg tilbage fuldstændig smadret ind i jord og blade og med rifter op og ned af armene efter at have kravlet rundt i buske, der bestemt ikke var beregnet til menneskeligt besøg.
3. Derefter var der ikke tid til så meget andet end at kyle diverse bagage ind i bilen og drøne lidt for stærkt af sted mod Århus, hvor vi skulle nå en færge. Det lykkedes, men altså med et styk Miriam stadig fuld af rifter samt totalt makeupløs og med temmelig tvivlsom frisure grundet stress. Og det var selvfølgelig lige der en meget sød læser (med meget sød datter og jævnt lækker mand!) kom hen og sagde hej.
4. I skyndingen glemte jeg også at få mine ting fra brusekabinen med – inklusiv min skraber, hvilket jeg selvfølgelig først opdagede, da jeg i forgårs stod og skulle ud af døren med en begyndende urskov under armene.
5. Det var i øvrigt pænt nederen at komme hjem til en lejlighed, der sammenlignet med Frodes palads, var en svinesti i den klammere ende af skalaen. Har I andre også små, døde dyr til at ligge i vindueskarmen, eller er det bare mig?
6. Ikke mindst var det selvfølgelig et knap så glædeligt gensyn med den pose friske ærter, jeg glemte på sofabordet, inden jeg tog af sted. Den havde som forudset forvandlet sig til en imponerende omgang vandet råddenhed som adskillige bananfluer nød godt af. Adadadadad.
7. Efter længere tids udskydelse har jeg endelig fået kigget på mit skema til næste semester. Jeg har fået det fag, jeg virkelig gerne ville have, og det ligger på det allermest ideelle tidspunkt, men på trods af den slags vidunderlige nyheder har ugens højdepunkt alligevel været, at jeg i Netto fik købt den bedste vandmelon, jeg har smagt i årevis. Jeg har nogle sære prioriteter i livet.
8. Som nogle måske kan huske, besluttede Frank sig for noget tid siden at tisse i mine New Balance, hvilket betyder, at jeg de sidste mange måneder har været tvunget til at træne i et par gamle Asics, som jeg i sin tid fik i forbindelse med efterskolestart(!). Jeg havde imidlertid det lugtende par med hjem til de gamle, fordi jeg havde læst et sted, at man kunne fjerne lugten ved at putte dem i fryseren (og min egen fryser er ikke stor nok). Det virkede! Hurra og halleluja! At jeg så overhovedet ikke kan finde mit Fitness World-kort nu, det er en helt anden ting…
A + K = ♥
Haha. Jeg kom også til KBH på miniferie med min kæreste.. uden skraber i tasken. Not cool. Hurra for Lidl på Vesterbro, som havde et lager og åben til 22 B-)
– Anne
Christine
Vi har små døde mini mini biller i vindueskarmen. De kommer hele tiden, men vi ligger aldrig mærke til nogen levende biller i lejligheden. Det er meget sært – men min far oplever det også i hans lejlighed, så jeg har bare antaget at det er noget jeg må leve med. Synes det er så flovt når jeg har glemt at tørre vindueskarmen af når vi får gæster – det ser ikke ligefrem lækkert ud q:
Susan
Det er fantastisk at ” falde” ind i en serie og så se den ud i en køre, men føler sig hel tom når den er slut.
Må jeg have lov at anbefale Eureka, warehouse 13 og new world?
Gode ” ufarlige” serier man kan se i timevis.
Skille
Det sære er, at vi har lejligheden fuld af bananfluer, uden noget rådden mad. Hvor kommer de fra? Hvad vil de?!??!
Er forresten pænt misundelig over, at du overhovedet har fået et skema allerede. Jeg er inde og tjekke dagligt, og der er bare minus på information. Nå ja, der er jo også næsten en måned til studiestart endnu…………
Anonym
Jah, har også slugt 'Dead like me' for ganske nyligt. Ærgerligt at der ikke er så mange afsnit 🙁 Men det hjælper lidt, at der også er en film 🙂 Selvom castet ikke er helt det samme.
Alt og Ingenting
Haha, det sker også hjemme hos os, selvom vi ikke har råddent mad! Jeg fatter ikke hvor de kommer fra, men det er pisseklamt 😉
Anonym
Det behøver ikke nødvendigvis, at skyldes råddent mad. Frisk Persille er f.eks noget som fluerne ellers.
Miriam
Og så er der mig, som er for nærig til at købe engangsskrabere, når jeg nu HAR en ordentlig en… Der bare befinder sig i Randers.
Miriam
Jeg er ikke alene! Hurra!
Miriam
Det må du i hvert fald! Tak!
Miriam
Det er ligesom edderkopper. De dukker også bare op ud af ingenting. Jeg forstår det ikke.
Miriam
Jeg har kun filmen til gode nu… Ævs.