[Sommer]

Er I der endnu? Er I smeltet væk? Nogen, der har brug for førstehjælp i form af en Sun Lolly eller en cool Corona? (Woop, reference joke!) Frank og jeg ankom til Randers i går, og selvom det stadig er uhyggeligt varmt og derfor fuldstændigt umuligt at falde i søvn, så er det en stor hjælp, at man om dagen har en have, hvor man kan lægge sig ud med en bog og nasse lidt skygge og en lille brise…

Min hjerne holder varmefri, så jeg vil ikke prøve at formulere noget hverken klogt eller sjovt, men flasher bare lige lidt lækre billeder fra dagen i dag. Jeg skal selvfølgelig beklage over for Frank-fans, at kattemissen ikke medvirker på nogen af dem, men han gik på opdagelse engang i formiddag, og så dukkede der pludselig børn op i hjemmet, så vi får ham nok næppe at se igen, før de er blevet lagt i seng.

Kommentarer (13)

Der er lukket for kommentarer.