En lille tåre og en Facebookside

Skrevet d. . Uploaded i bloggen,brok.

Jeg ville have lavet Bridget til jer i går, men så fandt jeg ud af, at den fantastiske kvinde bag Newyorkerbyheart, Birthe, har tabt kampen til kræften. Vi vidste jo godt, hun var syg, og det var terminalt, men jeg troede bare ikke, det skulle være lige nu. Så føltes det bare på alle måder forkert at bitche over, at jeg sidder fast i min eksamensopgave og har fået en vabel på hælen. I stedet fældede jeg en lille tåre og købte ind til en af hendes opskrifter. Det føltes mere rigtigt. Bridget må få dobbelt dosis næste gang.

Jeg kan godt mærke på det hele, at det der med kvalitet, det må I lige vente med til på mandag efter klokken 12, når jeg har fået sommerferie. I stedet har jeg i min prokrastinationsiver lavet en Facebook-side til bloggen, hvor jeg muligvis har overskud til at smide et hej ind, hver gang jeg holder skrivepause. Jeg skal nok prøve at være helt vildt sjov og ikke lade selvmedlidenheden sive igennem, så I til sidst får lyst til at vappe mig én med hvadsomhelst hårdt, der lige er i nærheden – I ved, ligesom når mænd er syge. (Jeg taler muligvis om din husbond, Rebekka.) Fx tænkte jeg over, da jeg cyklede i Irma efter kattemad tidligere i dag, at det da er sært, at man aldrig glemmer, hvordan man kører på cykel, og alligevel skal jeg hver sommer genlære mig selv, hvordan man kører på cykel i maxikjole. Og det kunne jeg da godt lige have smidt på Facebook. For det var ikke nok til et indlæg, men det kunne da snildt være Facebook-spam á la Miriam.

Hvorom alting er, så finder i bloggens side lige her, og jeg håber naturligvis på at se jer derinde. Så kan jeg måske bruge jer som en incitament til at komme videre med opgaven, som jeg snart giver et rigtig nederen navn. Bob, måske. Noget med et like = en sætning, der skal skrives. På den måde bliver jeg ikke helt vildt depri, hvis der kun kommer fem likes, for så må jeg snart holde skrivefri for i dag… 😉

Related Posts:

Kommentarer (13)

  • S

    Årh ja, nummer to! Det føles stort. Husk mig i din takketale, når du engang vinder.. en eller anden blogpris, jeg kan sgu ikke navnet på nogle af dem 😉

  • Sabrina

    Sørme om du ikke har fået endnu et like 😀 Og ja det er altså virkelig trist med Birthe, ikke at jeg sådan læste hendes blog men det er bare så uretfærdigt når man skal dø alt alt for ung. Kræft er bare sådan en kælling altså!

  • Trine Lykke

    Det var så trist med Birthe igår. Opdagede det alt for sent på aftenen. Græd som pisket over hendes farvel-indlæg og kunne slet ikke falde i søvn da jeg ellers holdt op med at græde. Det er selvfølgelig godt at hun har fået fred, men nøj hvor gjorde det ondt.

  • Ganske Enkelt

    Det er helt vildt trist – blev virkelig også ked af det, da jeg læste det. Synes det andet sidste indlæg med de dårlige nyhederne var så rørende! Ønsker alt det bedste for de pårørende i disse dage…

  • Alt og Ingenting

    Hvor er det trist med Birthe! Jeg fik en meget stor klump i halsen, da jeg læste det. Sikke et smukt indlæg, hun havde skrevet som det sidste. Hvor er det flot, at man kan reflektere så meget over alt det gode i sit liv, selvom man ved, at man ikke har langt igen.. Må hun hvile i fred.

  • Lotte

    Det er meget trist med Birthe. Så uretfærdigt. Jeg tror hendes kræftdagbog tjener et formål – den har i hvert fald givet mig et unikt indblik i hvordan hun havde det og hendes tanker. Og jeg opdagede det først nu – da du fortalte det.

Der er lukket for kommentarer.