[youtube https://www.youtube.com/watch?v=GIZ5NyJyXgA]
Advarsel: Meget barske billeder.
Engang snakkede jeg lidt om bloggermagt og prøvede at vinde et køkken til min mor. Det lykkedes næsten, så da jeg blev gjort opmærksom på et projekt,
Hvis man hører til den gruppe mennesker, hvis opfattelse af Tyskland primært er dannet ud fra folkeskolens forældede undervisningsplan, så er der ikke noget at sige til, at den hovedsageligt består af store, sørgelige betonbygninger, intens skam og bundesligahår. Det er arven efter 2. verdenskrig og Christiane F.
I virkeligheden er Tyskland så
1. Min mor syntes, min kattedamekuffert var så hysterisk pinlig, at hun rent faktisk købte en ny til mig i Berlin.
2. Jeg ved ikke, hvornår man bør nå det punkt, hvor man skal synes, det er upassende at få alting foræret af sine forældre, men jeg er der helt sikkert ikke endnu! 3. Jeg slæbte selvfølgelig den gamle kuffert hele vejen med hjem igen. Det er jo Franks seng. (Og lige i dette sekund hoppede Frank op på den nye kuffert og begyndte at hvæsse kløer. Forpulede, utaknemmelige lortekat!) 4. Jeg syntes egentlig, jeg var ret god til at spare på data i Berlin. Jeg vidste jo godt, det var pissedyrt, så jeg nøjedes med at uploade nogle få billeder til instagram. To dage efter ankomst fik jeg en sms fra Telmore om, at jeg var 100 kroner fra at have brugt mit maxbeløb på 450 kr. Fårk. 5. Jeg har sovet minimum 11 timer i døgnet, siden jeg kom hjem. Det der med at have brug for ferie efter en ferie, det er slet ikke for sjov! 6. I går var der en af de madblogs, jeg følger, der postede en opskrift på “skyris med rødbedekys”. Arhmen, jeg magter det ikke. Hvorfor skal alting være så hipster? Hvad har boller i karry nogensinde gjort nogen? 7. Jeg missede den ultimative mulighed for at skrive et indlæg om skabskattedamer på national coming out day. Det havde jo været genialt! 8. I går fandt jeg to tabte øreringe på jorden to vidt forskellige steder. Er overbevist om, at universet prøver at fortælle mig noget, men aner ikke hvad. 9. Jeg er nået til en bane i Candy Crush, hvor man skal hjælpe en dinosaur. Den står helt rystende og bange, hver gang jeg klikker der ind, og jeg har helt oprigtigt umådeligt ondt af den – og det på trods af, at den ikke bare er animeret, men også temmelig uddød. 10. Jeg har lokaliseret kattekostume-delen af eBay. Ve dig, Frank!
Jeg ved det godt. I mangler Bridget. Bridget nummer 100 endda. Jubilæums-Bridget! Det er en stor dag. Men Bridget er et glædesindlæg, og jeg er i sorg, så I må vente lidt.
Jeg troede egentlig ikke, det ville ramme mig så hårdt den dag, jeg endelig opgav at bevare et bare nogenlunde civiliseret forhold til
“‘Cause this is thriller, thriller night…” Franks nyeste trick er ret sejt, hvis jeg selv skal sige det.
I dag er det den 13. oktober, og det er ifølge internettet “no bra day”. Det har angiveligt noget med brystkræft awareness at gøre, men i realiteten er der nok snarere nogle mænd, der sidder et sted og griner fjoget, mens de klapper
Normalt bruger jeg billeder af Grumpy Cat, når jeg er sur, men jeg synes egentlig, det er så slemt den her gang, at vi er nødt til at skulle ud i noget Colonel Meow.
Jeg er vred. Fuldstændig fysisk dirrende, tårer i øjnene, har lyst til at smadre noget-vred. Og eftersom mine vægge er så skrøbeligt byggede, at det stensikkert ville efterlade et massivt hul, hvis jeg sendte en knyttet næve
Jeg havde store planer til i dag. Jeg skulle begynde at redigere de mulliarder af billeder, jeg tog i Berlin, skrive indlæg og besvare kommentarer. Indhente feriens tabte tid. I stedet vågnede jeg klokken 11, helt rundt på gulvet med massiv hovedpine og en brægende Frank lige i fjæset. Brrrræææhhh! Opmærksomhed! Brrrrææææhhhhh!
Ømt var det. Gensynet med Frank. Jeg kunne høre ham miave ynkeligt fra den anden side af døren i sekundet, jeg trådte ud af elevatoren. Eller bræge, som Frank jo snarere gør. Brrrræh. Brrræææææhhhh!
Efter at have kysset ham i panden tilpas mange gange, og han havde æltet sine kløer
Jeg har snydt folk på instagram (@miriampoulsen). HA! I nat smed jeg nemlig billedet til venstre op, som forestiller mig med ny frisure. Pandehår. Tungt, tungt pandehår. Begejstringen var ingenlunde voldsom (men til jeres credit, var der heller ingen, der skrev, at det var hysterisk grimt!).
Jeg synes, det får mig til at se væsentligt ældre ud. Eller
Jaja, jeg skal have en ny header. Jeg ved det godt.
Jeg føler mig lidt som en af de store aviser, der er nødt til at bide i det sure æble og indrømme, at de fuckede op. Ikke fordi de selv synes, de fuckede op, men fordi der er nogle andre, der synes det. Og det er ikke så godt, når man er en avis. Eller mig, da jeg jo er en anelse perfektionistisk.
Here’s the