Der findes to slags talende togmennesker. Dem, man godt gider tale med, og dem, man ikke gider tale med. Jeg rendte ind i begge dele i dag på verdens længste lokalrejse takket være orkanstormen. Jeg har ellers ikke haft beef med mandagens glade blæsevejr før nu. Min cykel væltede, og ded var ded. Indtil min normalt stille og rolige torsdagstur til Hillerød forvandlede sig til et
Jeg har en fornemmelse af, at jeg vist ikke er den mest spændende af bloggere i disse dage, men min krop er lidt brudt sammen – hjerne inklusiv. Jeg tilbringer det meste af dagen med at sidde meget stille (fordi nakken gør naller), indtil jeg uundgåeligt når et punkt, hvor jeg skal nyse (fordi der vist er noget influenza – eller forhåbentlig bare
1. Bridget er forsinket, fordi mine tømmermænd var så slemme i går, at jeg flere gange var overbevist om, at jeg var ramlet ind i noget Roskilde-syge også.
2. I skrivende stund rumler min mave uhyggeligt dramatisk, og mit køleskab virker ikke til at kunne afhjælpe situationen – med mindre nogle af jer har en god idé til, hvad man kan lave
Såeh, det viser sig, at hvis man anklager sine læsere for ikke at have humor, så skrider de fra én. Der kan man bare se. My bad. Men hej til jer, der er tilbage! 😀
Jeg får gæster i aften og prøver desperat ikke at gå i gang med den store rengøring. Min psykolog siger, at min sygelige perfektionisme kommer af et desperat ønske om
Nu hvor der er kommet to kommentarer lige i rap på indlægget om de unge rygere i lejligheden over for min, der advarer mig om mængden af mine negative indlæg, føler jeg lige behov for at sætte noget på plads:
Jeg har ikke behov for en åbenbaring
Jeg hader mine nye genboer. Det er en gruppe unge mennesker (sagde hende den 80-årige), og det er stensikkert deres første lejlighed sammen. Men det er overraskende nok ikke larmen, der generer mig. Det er rygningen. Men hov, tænker I nu, hører Miriam ikke selv til generationen, hvor det nærmest var obligatorisk at begynde at ryge i forbindelse med sin konfirmandforberedelse? Og jo, det gør
– Hvor uretfærdigt det er at gå og have lyst til pizza hele dagen, men dygtigt købe masser af broccoli og så komme hjem til sådan en reklame her.
– Hvorfor man ikke kan få lov til at gå ind til en cykelsmed og bede om at få sin lås klippet over uden straks at blive stemplet som cykeltyv. (Nøglen var knækket af i
Jeg prøver med lidt forsigtig jubel. Computeren lever nemlig igen. Dog muligvis på lånt tid. Tinje gav mig nemlig et fikst lille trick i kommentarfeltet i går (selvom den kommentar nu på mystisk vis er forsvundet?!), og pludselig var der liv… En halv time efter døde den igen. Men Tinjes trick gav mig idéen til lige at smutte en tur
Okay, okay, jeg vedkender mig, at overskriften måske er lidt voldsom, men lige nu er jeg altså unægteligt virkelig træt af at være mig.
I går var ellers en god dag. Skyldneren kom rent faktisk forbi med penge til mig. Dog ikke dem allesammen, selvfølgelig. Vi kan jo ikke have, at jeg kan få lov til at kyle ham ud af mit liv for good, men nok til, at
