Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Random Facts: Food Edition

Det fine ved at være blogger er, at hvis man føler sig uinspireret, så kan man altid tale om sig selv. Og det er en af mine spidskompetencer! Selvom det ikke kommer til udtryk på bloggen særlig ofte, så er jeg lidt af en foodie, når jeg har muligheden for det. Derfor kommer her en omgang tilfældige oplysninger om mig og mad (mmmm, mad…):

1. Jeg har rent faktisk en signaturret (á la Gordon Ramsay). Jeg laver den så ofte som muligt om vinteren, for den er både relativt billig og nem at lave, men resulterer i et gourmetmåltid af dimensioner! Hovedelementet er braiserede svinekæber som regel serveret med en rodfrugtsmos og en salat med lidt syre. På billedet er det en grov mos på kartoffel og persillerod samt en salat af blancherede rosenkål med granatæble og almindeligt æble smækket sammen på en dag med ellers ret grumme tømmermænd.

2. Jeg kan ikke tåle peanuts, men det er til gengæld også det eneste i hele verden, jeg er allergisk overfor.

3. Jeg spiser sjældent morgenmad. Ikke kun fordi jeg sjældent er vågen om morgenen, men også fordi jeg simpelthen ikke har lyst til mad de første par timer, efter jeg er stået op.

4. Top Chef er et af mine absolutte yndlingsprogrammer.

5. Jeg elsker smagen af svampe, men synes konsistensen er uendeligt ulækker.

6. Jeg har til dato aldrig smagt en bedre lasagne end min mors.

7. Jeg er afhængig af frugt og skal have i hvert fald to forskellige slags i huset på alle tidspunkter.

8. Jeg nægter partout at spise både hest og kanin, fordi de i mit hoved falder i kæledyrskategorien. (Har dog engang indtaget kanin, fordi restauranten kom med den forkerte ret, hvad jeg først fandt ud af bagefter. (Jeg havde bestilt kylling, og de to smager virkelig ens!) Jeg fik det bogstaveligt talt fysisk skidt efterfølgende, især fordi det var, mens min Møffe endnu var i live.)

9. Jeg har to yndlingsrestauranter: Grappa i Århus og Il Senso her i København. Begge lidt rustikke, italienske steder (med helt pæne priser, hvis nogen leder efter anbefalinger), men ellers er jeg også svært glad for fransk mad.

10. Har flere gange overvejet at blive vegetar, fordi jeg så mægtig godt kan lide dyr generelt, men hver eneste gang falmer modet, når jeg kommer i tanke om, hvor godt kød smager

Kommentarer (4)

  • Jeg var vegetar i 3 år, og faktisk var jeg helt veganer i en lang periode af de 3 år. Ligenu spiser jeg kød og mejeriprodukter, men har det ikke specielt godt med det. Men HADER at føle mig til besvær, så derfor spiser jeg det så andre ikke skal “døje” med mine overbevisninger.

    Når man taler om vegetar vs. veganer, så synes jeg man taler om dyrevelfærd vs. dyrerettigheder, for vegetarer gør også “skade” mod dyrene. De fleste vegetarer spiser mejeriprodukter i den ene eller anden form. Hvis man er vegetar på grund af at man ikke vil have at dyrene skal lide, så er det bare ikke helt “nok” at være vegetar.
    Tag f.eks. mælk. Malkekøer bliver konstant holdt gravide så de kan producere mælk, og når de så føder, så bliver deres små kalve taget fra dem og sat ind i en lille bås, væk fra sin mor (hvor de stort set ikke kan bevæge sig.. angiveligt fordi hvis deres muskler ikke udvikler sig, så er kalvekødet mere mørt), og det er enormt stressende for både mor og “barn”.
    Veganere går heller ikke i læder, pels, går i cirkus der bruger dyr, Zoo eller bruger andre produkter fra dyr overhovedet, og det er der det med dyre-rettigheder kommer ind i stedet for dyrevelfærd. Man mener altså, at dyrene har ret til ikke at skulle “tjene” os mennesker.

    Det der slog hovedet på sømmet for mig dengang var da jeg så filmen Earthlings (den ligger vist gratis på earthlings.com).
    Da jeg havde set den tænkte jeg hvor arrogante vi mennesker er, at vi er så ligeglade med al den lidelse vi udsætter andre levende væsner for, bare for at få en pels eller fordi vi synes at ting smager godt. Jeg tudede virkelig i flere dage, og følte at jeg nærmest havde levet i blinde hele mit liv.

    Det sjove var, at jeg synes overhovedet ikke det var svært at være hverken vegetar eller veganer, og det er lidt noget fis det der med at at man mangler proteiner, osv. Jeg var stort set aldrig syg, mit humør var meget bedre og havde energi til mange flere ting. Mht. maden, så var det kun lige den første måneds tid jeg altid lige skulle tjekke om der var animalske produkter i ting, men bagefter var det nemt, og det var virkelig nemt at lave mad der smagte godt. Selv min ex, som ikke var vegetar klagede aldrig over maden. Det var lidt sværere at finde tøj, osv. der ikke indeholdt dyr, men igen, efter et stykke tid var det også nemt nok.

    Jeg har aldrig prøvet at pådutte andre at de skulle gøre som jeg, for det er min klare overbevisning, at man skal spise og leve som ens samvittighed er til, men jeg synes for mange vender lidt det blinde øje til, så når folk spurgte, så forklarede jeg dem også gerne hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde.
    Det eneste der kunne pisse mig lidt af var når folk påstod at de gik craaaazy meget op i dyrevelfærd og derefter gik ned og købte 500 gram hakket okse til 17 kr. i Føtex. For helt ærligt, hvor godt troede de selv at den havde haft det?

    Folk synes tit det er helt ekstremt at være veganer, og tror at veganere er sådan nogen der ikke barberer ben og sidder rundt om et lejrbål og synger hver aften. Det kan det vel også sagtens være, jeg har bare ikke mødt så mange af dem, og folk blev altid overraskede over at jeg var det (sikkert på grund af de ret glatte ben og den manglende akustiske på ryggen). Det er hvad man gør det til, og man behøver jo ikke gå rundt i PETA-trøjer hver dag og reklamere for de valg man har taget.

    Nå, undskyld for laaaang kommentar til sådan en lille, bitte del af dit indlæg 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.