Jeg er jo Bridget Jones #85
1. SuperBest havde røvbillige ærter, så jeg købte en del. En hel del. Og fik en bemærkning med på vejen af kassedamen som så mange gange før. Hvorfor er der ærtediskrimination i Danmark? Det er da væsentligt bedre, at jeg køber to kilo ærter, end at jeg køber to kilo chokolade!
2. Jeg er blevet vild med en Taylor Swift-sang. Den med geden, bare uden ged. Jeg er for gammel til det lort.
3. I clutch-indlægget stavede jeg Jil Sanders navn forkert. Det irriterer mig stadig grænseløst, men jeg er trods alt for doven til at redigere det om.
4. Efter et helt liv med runde negle, er jeg bukket under for trenden, og har filet dem firkantede(-ish). Jeg synes egentlig, det er meget pænere, men jeg er stadig nødt til konstant at kigge ned på dem for at sikre mig, at de ikke ligner de der forfærdelige, chunky akrylsataner, som var voldsomt populære en overgang og stadig hænger ved i white trash-forstæderne.
5. I går fandt jeg ud af, at skuespilleren, der spillede Bastian i Den uendelige historie 2, er død. Det gjorde mig mægtig trist. Jeg havde et kæmpe crush på ham i sin tid.
6. …Det ændrede ikke på mine følelser, at det viste sig at være 10 år siden, det skete.
7. For at forklare næste punkt er jeg nødt til at indrømme noget pinligt: Nogle gange, når jeg virkelig synes, alle mænd er røve, går jeg ind på en datingside for at kigge på pæne, tilsyneladende perfekte eksemplarer af det andet køn for at overbevise mig selv om, at det ikke er tilfældet. Jeg har ikke en profil eller noget, jeg vinduesshopper bare.
8. For et par dage siden savlede kiggede jeg løs derinde, da jeg stødte på en fyr, jeg gik på HF med. En fyr, der engang i en dansktime ved en fejltagelse kom til at sende følgende sms til mig, selvom den tydeligvis var om mig: “Når hun opfører sig sådan der, får jeg bare lyst til at sparke hende i hendes bollefede mave.” Hvad gjorde jeg galt? Deltog aktivt i en litterær diskussion. Den slags er så afgjort ikke populært på et gymnasielt niveau. (Og min mave var i øvrigt heller ikke bollefed dengang, hvis jeg selv skal sige det… I dag er imidlertid en anden snak, ahem. :D)
9. Fik jeg nævnt, at det var på min fødselsdag?
10. I løbet af et par måneder voksede min mave dog åbenbart i hans agtelse, i hvert fald brugte han hver eneste fest i vores afsluttende uger på at lægge svært an på mig – på trods af at han havde en kæreste. Et faktum, han naturligvis ikke syntes, var nødvendigt at nævne.
11. Såeh, jeg dropper bare det der dating-vinduesshopping igen, ikke…
Astrid
Hahaha, altså ham dit HF bekendtskab burde da bare have et ninjaspark direkte i løgkassen – som vi siger her i det nordjyske 😉
I det hele taget er mænd mega røve. Har opgivet netdating, nåede et nyt lavpunkt med Numse-Rasmus's “Interesseret” klik på min profil – så har man godt nok nået et nyt lavpunkt 😉
Ps: Ærtekøb er fornuftigt. Pisse mange a, c og k vitaminer – så æd for dælen 😀 – jeg har massiv ædelyst hvad angår kirsebær lige nu. Fucking dyrt 😀
Mathilde
Forstår ikke ærte diskriminationen! Jeg æææææælsker ærter! Så for mig skal du bare give den gas! De er jo også sunde som du selv påpeger…
Stine K.A.
Kassedamer er simpelthen så dømmende! Hallo, når I har tilbud, så find jer i, at jeg køber mange. Om det så er ærter, pasta eller toiletpapir, ahæm :p
rijaH
arj er han død?! ham havde jeg også mega crush på, men det var efter en anden film tror jeg.. har i hvert fald ik set Den Uendelige Historie 2 :/
allthatyazz
Ærter er så lækkert, så når de endelig er der i den friske udgave så mener jeg bestemt man har carte blanche til at købe så mange man kan bære 😉 Og mht til Taylor sangen, kan jeg simpelthen ikke høre den rigtig version, uden at tænke på geden, så det kan bare ikke lade sig gøre at se objektivt på den sang 😉 Og super tarvelig dreng du har gået i klasse med, han så forhåbentligt rigtig dum og bøvet ud på sin dating profil? 😉
Christina
Elsker totalt, at numse-Rasmus' like er det nye lavpunkt! 😀 Jeg tror helt sikkert jeg ville have det på samme måde… 😉 Jeg kommenterede, på et tidspunkt, en Facebook-opdatering fra Singleliv på Kanal 4 ang. Rasmus og var vist ikke helt sød… Og da jeg så skulle finde det senere, opdagede jeg at Rasmus havde svaret på min kommentar…. 😀 Han ville tage mine observationer til efterretning (men fortsatte dog ufortrødent i samme rille på sine dates…:-D )
Christina
Elsker totalt, at numse-Rasmus' like er det nye lavpunkt! 😀 Jeg tror helt sikkert jeg ville have det på samme måde… 😉 Jeg kommenterede, på et tidspunkt, en Facebook-opdatering fra Singleliv på Kanal 4 ang. Rasmus og var vist ikke helt sød… Og da jeg så skulle finde det senere, opdagede jeg at Rasmus havde svaret på min kommentar…. 😀 Han ville tage mine observationer til efterretning (men fortsatte dog ufortrødent i samme rille på sine dates…:-D )
Maja
Haha.. Sikke et fantastisk indlæg. Jeg er også stor fan af ærter og køber dem i massevis – de burde være taknemlige 🙂
Stort tillykke med fødselsdagen. Sjovt med din 'ven' fra HF – sikke en røv.
Miriam
Hvad regner man lige med at opnå på en datingside, når man er Numse-Rasmus?! Ew. Go away.
Miriam
Nemlig!!
Miriam
Og man har bare lyst til at råbe af dem, at de arbejder i Netto og derfor per definition ikke kan se ned på én!!!
Miriam
Ja, han begik åbenbart selvmord, fordi hans karriere gik i stå. 🙁
Miriam
Han er faktisk en rigtig pæn mand (æv!), men der var bestemt gang i noget ansigtsbehåring, der ikke var kønt! Det gjorde mig glad! 😀
Miriam
Nej nej, det er ikke min fødselsdag, det VAR min fødselsdag, dengang jeg fik den omtalte sms… 😉