Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

DIY: Taboo nail art

Jeg stod allerbagerst i køen, da der blev uddelt finmotorik, det lægger jeg ikke skjul på. Faktisk er det meget muligt, at jeg slet ikke var i køen, men udenfor og ryge en smøg. Så skidt står det til. Derfor ender mine forsøg på nail art også oftest i frustration og kasten med neglelakfjerner efterfulgt af et glas trøstende rødvin og/eller usunde mængder chokolade.

Kloge mennesker påstår dog, at øvelse gør mester, og måske er det virkelig sandt. I hvert fald fik jeg i dag smækket en manicure sammen, jeg er stolt nok af til at vise frem. Det sker uhyggeligt sjældent.

Den er lavet ved først at lægge et lag af A-Englands Saint George, som i øvrigt er en favorit for tiden. Smukkeste smaragdgrønne i verden. Derefter har jeg lagt små strimler tape på og dækket med et lag af nye Chanel Taboo. Straks derefter fjernede jeg forsigtigt tapen, og efter det var tørt, fik det hele en gang yndlings-Poshé.

Jeg har i øvrigt lige skrabet et kilo nye kartofler, og hverken vand eller kniv kunne rokke ved holdbarheden. (Der er ikke gået lak af pegefingeren på øverste billede, det er blitzen, jeg var tvunget til at tage i brug, fordi solen er gemt bag en solid mur af skyer.) Poshé er det bedste nogensinde.

Kommentarer (15)

  • Hvor lang tid holder poshe? Jeg har overvejet vinylux, hvis du kender til det. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal vælge.

  • Jeg tror altså jeg bliver nødt til at bestille den der Poshé hjem. Hvis den kan holde til kartoffel skrabning MÅ den også kunne holde lakken på plads under butiksarbejde.

  • Modtog min Poshé her for et par dage siden. Jeg er forelsket og vil blot takke dig for et tip, der har reddet alle fremtidige manicurer. Det bliver bare LIDT sjovere (og lettere), når man ikke skal vente 100 år og én dag på, at neglelakken tørrer. At Poshé så ovenikøbet får lakken til at holde exceptionelt godt, er jo også fantastisk. Jeg er fan!

  • Jeg har lige fået Poshé hjem, og den kommer på prøve i løbet af den kommende uge med arbejde på noget så fancy som en campingplads… (jeg bliver nødt til at tilføje at jeg sidder i receptionen!!)

  • Det kommer lidt an på, hvor voldsom man er, men op til en uge er hvad jeg hører. Mine dog ikke helt så længe, for jeg spasser rundt med mine hænder som en anden idiot! 😉 Jeg overvejede Vinylux, indtil jeg hørte, at man var begrænset til deres farver. Det kan jeg ikke. Overvejer imidlertid Depends gellack-system, hvor man kan bruge sine egne lakker også. For selvom Poshé er fab, så er den altså ikke to-uger-i-streg-fab. 😉

  • Do it! Jeg har endnu ikke hørt om nogen, der er blevet skuffet, og selv hvis du skulle blive den først, så er det en halvtredser, du har spildt. Det er til at overkomme!

  • Poshé, Michelle. Bestil asap, du kommer ikke til at fortryde det! De ser sikkert heller ikke pænt på chippede negle i Matas, gætter jeg på! 😉

  • Du leder mig i uføre unge dame! :b I al fald kan den først købes EFTER lønningsdag. Og nej, det er de nok ikke så vilde med. Heldigvis ser du næsten aldrig mig med chippet lak, så fjerner jeg det hellere end stå med det. :b Hvor købes den billigst, den lak så?

  • Hele fidusen ved vinylux er vel topcoaten, så man kunne måske prøve den over andre lakker. Men poche er en del billigere. Jeg har prøvet forskellige gellack. Jeg synes ikke, det holder i 2 uger som shellac gør. 🙂 det er et forsøg værd med den poshe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.