Jeg er jo Bridget Jones #84
1. Jeg var overdrevet stolt af, at min Dronning Ingrid pelargonie står i fuldt flor og begyndte at overveje, om mine fingre måske endda kunne være bare svagt lysegrønne, da jeg tog et kig ud på blomsterne på altanen. Min mor plantede dem for en uge siden.
2. Facebook bliver ved med at smide reklamer i hovedet på mig af verdens fineste Casadei-stilletter. Det ville ikke umiddelbart være et problem, hvis de altså ikke kostede 13.000 kroner… Sat ned!
3. Frank er virkelig træt af, at jeg er blevet bidt af instagram (@miriampoulsen), fordi det betyder, at jeg noget nær konstant jagter ham med min iPhone.
4. I nat holdt mine naboer fest. Med umchi-umchi musik og det hele. Det gjorde mig pisseirriteret. Ikke på grund af larmen, men fordi de ikke havde sat en seddel op i opgangen forinden. Jeg er en sørgelig, sørgelig regelrytter.
5. …Heldigvis for mine naboer er jeg også latterligt konfliktsky, så de fik lov til at feste i fred.
6. Selvfølgelig kunne jeg dog ikke falde i søvn på grund af larmen, så jeg endte med at ligge i min seng i to timer og synge “The Lion Sleeps Tonight” med Frank på maven… A-wimoweh-a-wimoweh-a-wimoweh-a-wimoweh…
7. Grundet den intense varme (efter Miriam-tolerance) og det faktum, at mit soveværelse er et midterrum uden vindue udadtil, sover jeg for tiden med gennemtræk. Det giver mig en skøn, irrationel frygt for, at nogen bryder ind om natten via den åbne altandør… Jeg bor på anden sal.
8. Jeg har en afhængighed af friske ærter. I skrivende stund har de ikke været til at opstøve i over en uge. Det har faretruende stor indflydelse på mit humør.
9. I nat drømte jeg, at min tidligere kæreste skrev kærestebreve til min tidligere bedste veninde. Jeg vågnede fuldstændigt rasende på trods af, at jeg ikke taler med nogen af dem længere.
10. Jeg har for ca. en halv time siden opdaget, at der bor en lækker mand i min bygning. (Eller den mindre positive: Der er en lækker mand, der har en kæreste i min bygning.) Hurra!! Lækker mand, lækker mand, lækker mand! …Det gør mig meget mere begejstret, end det burde.
Milana
Jeg bliver i så godt humør af de her indlæg! Skriv en bog! 😉 God søndag aften 🙂
Stine K.A.
Men der er jo gratis fragt på de stilletter! 😉
KH
Ej, men helt ærligt, hvor er alle de friske danske ærter?! Det er da sæson nu, er det ikke?
Simone Hagemann
Ja, vi vil ha' en bog. Nu! Kom så Miriam! 😉
Louise B
Ude af kontekst; Chanels Taboo findes i Matas i Frederiksberg centeret!!! LØØØØØØB!
Stinna Engdam
Jeg er enig. Bog!
ChristineP
Jeg har fundet de fineste, danske ærter i ALDI – af alle steder!
Tror jeg gav en femten kroner for en bakke… og de er bare gode!
Miriam
Ih altså. Jeg rødmer. Jeg er glad for, I synes godt om min skrivestil, kan I tro! 🙂
Miriam
Haha! Jamen så er de jo pludselig billige!! 😀
Miriam
JO DET ER SÅ! Giv mig mine ærter, bitches!
Miriam
Must have! Tak for tippet!! 🙂
Miriam
Æsh, min har stadig kun dem fra Portugal… De er pissetørre. 🙁
Tine Lildballe
Jeg er vild med at du jagter Frank. Han er en lækker kattemis.