Jeg er jo Bridget Jones #80

1. Vejarbejdet, som skulle have været færdigt i påskedagene(!), ser pt således ud.

2. Ca. en gang om ugen bliver der hængt en ny seddel op på min hoveddør, hvor de lover at være færdige “i næste uge”… Og alligevel er jeg ved at blive vant til at leve med lyden af et massivt bor smadrende et eller andet nede under jorden.

3. Da jeg forlod Randers i søndags, var jeg et smut i 7Eleven for at købe en flaske vand. I den forbindelse opdagede jeg, at de rent faktisk havde adskillige bøtter tilbage af min yndlingsis, som de ellers er holdt op med at sælge. Jeg havde absolut ingen mulighed for at hamstre, da de næppe ville overleve fire timer i tog. Det gjorde næsten fysisk ondt på mig at forlade dem.

4. Når jeg kører i tog, skal jeg vende “den rigtige” vej, hvis jeg skal kunne læse uden at blive køresyg. De sidste tre gange i streg er jeg vendt den forkerte vej. Hvorfoooooor?? Så er det altså en lang togtur!

5. For et par dage siden var jeg i Fitness World. Jeg bor 3 minutter derfra, så jeg bader altid derhjemme. Og så var det, jeg kom i tanke om, at jeg manglede rugbrød og lige måtte stikke i Fakta… Fuldstændig opkogt i hovedet og gennemblødt af sved.

6. Ooooog verdens lækreste mand stod i køen foran mig, fordi sådan er mit liv!

7. Jeg har fået møl. Igen. Hvordan slipper man permanent af med de forbandede kryb?! Jeg overvejer seriøst at begynde at opbevare mit tøj i plasticposer, før det hele er blevet til mølmåltider. Hyl!

8. Jeg solgte en jakke på Trendsales, hvilke gjorde mig mægtig glad, da jeg stadig lever på en sten… Indtil jeg ikke kunne finde jakken. Jeg gennemrodede alt, og væk var den. Til sidst tjekkede jeg min salgshistorik og opdagede, at jeg solgte den for et år siden. Fuck.

9. Hvis jeg havde ventet med at sælge, havde jeg fået 100 kroner mere for den. Dobbelt fuck.

10. Til sidst forsætter sagaen om min lortelæge:. Jeg ringede til hende for at få svar på mine blodprøver, så jeg kunne få noget medicin mod mit høje blodtryk. Jeg skulle samtidig have fornyet en anden recept, men bad om en mindre pakke end ellers, da min nye behandling muligvis betyder et præparat-skift.

Jeg fik fornyet min recept uden problemer, men hun bad mig komme ind og få målt mit blodtryk igen, før hun ville give mig en recept der.

Endnu engang tog jeg turen op til madammen, hvor jeg fik lov til at vente i knap et kvarter på trods af, at jeg var den eneste, der var der. Da jeg kom ind, tog hun mit blodtryk, (der, som de sidstetre gange hun liiiige skulle gentjekke det, var for højt,) hvorefter hun proklamerede, at hun alligevel ikke ville give mig noget medicin, da jeg jo om morgenen havde sagt, at jeg måske skulle til at skifte medicin, så det var nok bedst at vente, til det var sket…

Hvorfooooor kunne hun ikke fortælle mig det om morgenen i stedet for at hive mig ind til en konsultation, der (ventetiden undtaget) varede omkring 3 minutter og i øvrigt var fuldstændig meningsløs?!

Jeg stikker den dame en flad en dag…