Jeg er jo Bridget Jones #74
1. For første gang siden Bridget startede, sprang vi en uge (og en dag) over. Hvorfor? Fordi min læge beordrede mig ro som følge af blodtryksproblemer, og jeg derfor ikke rigtigt har haft mulighed for at være pinlig.
2. …Og også lidt fordi jeg forrige søndag var så overbevist om, at det var mandag, at jeg tændte for fjersynet kl 22.00 og undrede mig over, at der ikke var Paradise Hotel.
3. Jeg er så sprogperfektionistisk at jeg ofte sidder og græmmer mig over (sjældne vel at mærke) fejl, jeg er kommet til at lave i fortiden. Som da jeg fx brugte “overbearing” som direkte oversættelse for “overbærende” under et seminar på uni, selvom jeg jo godt ved, at betydningen nærmere er det modsatte. Der var ingen, der sagde noget, ingen, der rettede mig, men det er ikke desto mindre fuldstændig uacceptabelt.
4. Lørdag aftes/nat brugte jeg ihærdigt flere timer på at forsøge at hooke min veninde op med en af mine venners venner. Han er den dejligste dreng i verden. Men pigen? Hun foretrak ham idioten, der lagde an på halvdelen af dansegulvet. Hvorfor er piger altid så selvsaboterende?
5. Jeg har for første gang nogensinde tilladt, at der blev røget indenfor i min lejlighed. Det var jo bare én aften, og jeg kunne bare lufte grundigt ud. Nej. Alting stinker af røg nu.
6. Lørdag var også aftenen, hvor jeg indviende nye, meget pæne strømpebukser af typen, der har kostet en formue og ligner noget fra Wolford. De døde, inden jeg havde haft dem på en time. Hver eneste fucking gang. Jeg giver snart op og skifter til udelukkende at gå i sådan nogle uldbasser.
7. Jeg tør ikke tjekke min bankkonto i dag. Jeg er bogstaveligt talt bange for det.
8. …Det gør heller ikke sagen bedre, at der til den første ikke går SU ind, fordi SU-kontoret er onde og langsomt arbejdende mennesker, der skal bruge mange, mange uger på at godkende min lægeerklæring og give mig min SU-ret tilbage.
9. Konklusion: Jeg bliver aldrig økonomisk ansvarlig. Aldrig, aldrig, aldrig.
10. For noget tid siden skiftede jeg mit profilbillede på Facebook til et screenshot af damen vist nedenfor. Som en joke. Det var ironisk ment, jeg sværger! Alle mine venner synes, det er spot on. Jeg trænger virkelig til en mand i mit liv.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=sP4NMoJcFd4]
Anonym
Hurra!!! Tak!
Stine K.A.
Strømpebukser er lavet til at gå i stykker. Der er bare ingen retfærdighed til i verden på det område.
Simone
Hørt! 🙂
Miriam
Så lidt. 😉
Miriam
Sandt, men pisseirriterende!
Miriam
HAHA! Den der video 😉
Matilde
Aldi har i denne uge strømpebukser på tilbud til sådan cirka overhovedet ingenting. Jeg mener, det var 1 (eller måske endda 3) par for 13 kr 🙂
Miriam
Hey, flot navn! 😉
Miriam
Aldi er Gud! Tak for tippet! 🙂