Jeg er jo Bridget Jones #400

1. Har været hjemme i en uge. Har ikke pakket andet ud end min toilettaske og en håndfuld snacks.

2. Blev i øvrigt ikke taget i tolden, men det er også ligegyldigt, for min svoger var så elskværdig at oplyse mig om, at man må have varer med hjem for 3.250 kr, og så meget er jeg vist aldrig nået op på, så al min panik  – både på denne og andre ture – har været totalt spildt.

3. Herbert er kommet i trodsalderen. Der er ingen anden måde at sige det på. Jeg fortalte vist for noget tid siden, at jeg havde været nødt til at bytte hans vandskål ud med en ordentlig Margretheskål, fordi han havde fået for vane at vende den på hovedet for shits and giggles. Well, det gik så nogen tid, men nu har han fundet ud af at vælte Margretheskålen, og let me tell you, der kan være fucking meget vand i sådan en! #ufrivilliggulvvask

4. Har nu midlertidigt byttet Margretheskålen ud med et ovnfad(!), fordi det er for tungt til, at han kan vælte det (endnu), men hvis nogen kender til en vandskål på omkring 10 kg, så er jeg aktivt på jagt efter sådan en.

5. …Ikke mindst fordi det er mit yndlingsovnfad, og jeg mangler det desperat til mine ovnretter.

6. Det er den 10. november, og jeg er allerede begyndt at stresse over, at jeg ikke ved, hvad jeg skal ønske mig i julegave. (Det er selvsagt Herbert, der ønsker sig en ny vandskål, det lille røvhul).

7. Det er indrømmet ikke meget, jeg har været hverken lodret eller i tøjet den forgangne uge, men i dag fik jeg mig endelig taget sammen til at hente en pakke hos min lokale GLS-pusher. Viste sig, jeg var det forkerte sted. Den skulle hentes hos en anden GLS-mand, som var lukket. Jeg tog tøj på for ingenting!

8. Apropos så vil jeg gerne rose både PostNord- og Wolt-leverandører for ikke at dømme mig (udvendigt, om ikke andet) for at åbne døren i nattøj på alle tider af døgnet en helt almindelig hverdag.

9. På det amerikanske Netflix har de sæson tre af The Good Place, og det lykkedes mig at kværne hele baduljen, før jeg tog hjem. Nu har jeg let krise, for vi har immervæk først lige fået sæson to herhjemme, så nu skal jeg vente en evighed på sæson fire!

10. Fucking Asos, der har 25% ekstra off på en kæmpe udvalg af allerede nedsatte produkter pt (brug koden STEAL25) (reklamelink) – inklusiv et par støvler, jeg har luret på, men ikke købt netop i håb om et sådan tilbud.  Men jeg ventede for længe, og nu er de udsolgt i min størrelse, og jeg græder salte, selvforskyldte tårer.

Kommentarer (31)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.