Sludder for en sladder

“Staaaaahp!” skriger jeg grådkvalt til min indbakke, hver gang der tikker en ny mail ind. Jeg har tilbragt den sidste alt for lange tid røvtravl og/eller syg, og fordi jeg havde travlt, havde jeg ikke tid til at være syg, så jeg pressede på, og det vil min krop ikke finde sig i, hvorfor den som regel gør mig mere syg. Nu er vi dog tilsyneladende ved at være nede på en uinteressant forkølelse af typen, hvor man dog burde investere i de der Kleenex med balsam, for det er ikke godt for huden at pudse næse i køkkenrulle 70 gange i døgnet. Men det sygdomsniveau kan jeg godt håndtere, for jeg har instant varm kakao i skabet. Jeg orker bare virkelig ikke min indbakke.

Det er forår lige om lidt, og jeg glæder mig. Jeg elsker vinter i princippet, men ikke i praksis, og jeg har hvert år en lille smule følelsen af at vende tilbage til livet, når lyset gør det. (Det lød mere filosofisk, end det var hensigten). Når det er forår, lægger jeg planer og glæder mig og er til stede i stedet for bare at forsøge at komme igennem. Jeg har ikke droppet planen om at skulle til USA inden alt for længe, men det faldt mig ind, at jeg skal til USA Travel Show i næste uge, og det virker som en god idé at svælge lidt i inspiration til gode destinationer, inden jeg træffer en endelig beslutning. Som det er nu, fører sydstaterne imidlertid, for min sjæl har behov for fried chicken (jo, sådanne behov har en sjæl også) og eventuelt en tur i Disney World.

Hvad kan jeg ellers fortælle? Herbert er begyndt at bolle min arm, så det er nok meget godt, jeg påtænker at tage hans små, pelsede kugler fra ham inden alt for længe. Jeg trænger helt vildt meget til at blive klippet, men selv efter mange års søgen er det ikke lykkedes mig at finde en frisør i København, der ikke sender mig hjem med Diana Ross-hår, så jeg stoler udelukkende på PER i Århus, og jeg skal ikke til Århus lige foreløbigt. Jeg har fået et rødligt ar i højre side af min ene læbe efter et forkølelsessår, jeg havde for flere måneder siden, hvilket betyder, at det mere eller mindre ser ud, som om jeg nu har et kronisk forkølelsessår. Jeg er for nærig til at købe de der farvede bloggerblomster, som alle andre har. Jeg har genopdaget glæden ved bønnespirer. Bønnespirer er the shit.

Hvad sker der i jeres liv for tiden?

Kommentarer (47)

  • Kan det virkelig passe du har været hos hende frisøren alle bloggere bruger og fået et dårligt resultat? 😮 Kan selvfølgelig ikke huske på stående fod hvad hun hedder, men hvis du ikke har, kunne det jo være et forsøg værd 😀 Ofia.. måske? something i den dur

  • Vil anbefale dig at skaffe dig af med Herberts pelsede kugler hurtigst muligt, inden der kommer alt for meget forår i luften. Fordi hvis din underbo (og du) troede, at Herbert kan larme, så bare vent til du møder forårskåde Herbert, der kan dufte damer og derfor jamrer højlydt og tisser lidt af glæde hele tiden (og den glæde lugter værre end død). Gør det inden han bliver urenlig, fordi det er så svært at fravænne igen.

  • Åh! Forkølelsessår! Jeg har altid haft det, og aldrig fået et ar, hvilket jeg har været lykkelig for! …..indtil i sommers… Minderne fra et giga sår sidder der nu permanent. WHY?! Det burde være vores belønning, at vi i det mindste ikke får ar!!!!

  • Et godt lag Mentholatum på snuden (din, ikke Herberts) inden sengetid. Det er vidundermiddel for den der superømme hud. Et godt råd fra en der var syg stort set hele 4. kvartal af 2018.

  • Hej Miriam

    Jeg læste om dine planer om muligvis at tage til sydstaterne, hvilket jeg klart kan anbefale!
    Det er måske ikke dét, der klinger mest sexet for os skandinavere. De fleste tænker New York, DC, Californien og Florida, som oftest!

    Vi bor pt i Charlotte, North Carolina pga noget arbejde med at bygge solceller. Og her er virkelig skønt.
    Vi har bjergene (Blue Ridge Mountains, fra selvsamme sang om “take me home, country roads..) 2 timers kørsel herfra og havet ca 4 timer herfra. Vejret er super godt det meste af året – dog en anelse hot and humid i juni/juli.

    NC har en helt fantastisk ret: chicken and waffles! Som er, ja, vafler (de der tykke morgenmadsvafler) med frieeed chicken. Som de som regel kommer sirup på!
    Og oftest spiser de det til morgenmad !

    Derudover kan jeg varmt anbefale Savannah i Georgia, som har en masse historie ift indsejling af slaver. Og downtown er super hyggelig med en masse af de der klassiske sydstatshuse med spanish moss på.

    Charleston, South Carolina er også helt fantastisk med deres “rainbow row” huse i pastelfarver.

    Begge byer ligger ved kysten som er pretty win-win.

    Generelt er der meget interessant historie i Sydstaterne (hvis man er til den slags) 🙂

    Anyways, hvis du har brug for mere info eller hvis du beslutter dig at komme forbi Charlotte, NC. Så giv lyd fra dig på mail 🙂

      • Georgia og Alabama er the shit! Jeg forstår slet ikke det med, at folk helst vil til Californien, New York og whatever, og jeg kan egentlig heller ikke genkende det.

        For nogle år siden roadtrippede jeg gennem syden, og det var den FEDESTE tur. Af en eller anden grund forelskede jeg mig vildt i Mobile, Alabama, så det tip er hermed givet videre 🙂

  • Jeg er blevet følelsløs, i en del af læben hvor jeg flere gange, har haft et giga sår – så jeg mærker ikke altid de første tegn på forkølesessår, men vågner som regel op til bitte schmå boblende vabler. Hmft.

    Derudover er jeg lettere irriteret over, at jeg ikke kan se “Property Brothers” på HGTV.

      • Hørt, hørt, og at de amerkaniske tv stationer er begyndt at spærre fuldstændigt, så man skal være koblet op på deres tv-udbyder for at se. Piv!

        Føler mig i den grad snydt.

  • Som århus pige og meget glathåret og en mor der er frisør kender jeg intet til dine kvaler… men esha khamo tror jeg han hedder… gider du godt lige tjekke hm ud på insta. hvis jeg havde dine lækre krøller… ville jeg lige overveje ham. Følger ham troligt på insta. På trods af glat ikke krøllet hår…

  • Hvis du overvejer Disney, så burde du måske overveje Harry Potter World (andre kalder det Universal studios). Omg det har alt!! Det koster en mindre årsløn, men holy fuck jeg var i himlen!
    Vi kørte fra New York til Miami sidste år i april. Jeg vil 1000 pct skippe New York og Washington, hvis jeg skulle gøre det igen og bruge mere tid i Florida og savannah. Vi kom ikke mere sydover, men de to stater var så fede! Der ligger iøvrigt det vildeste outlet mall nær Miami – Seagrass Mills! 400 noget butikker!!

    • Jeg har været i Florida før. Liiiidt for turistet til min smag, men Disney World kan man altid klare. Harry Potter regner jeg med at tage i London, når den tid kommer. 😀

  • Bønnespirer – I hear you! Har bygget 2 gange aftensmad op omkring bønnespirer i denne uge allerede! Resten af familien er knap så begejstrede?

  • Jeg siger dig, at jeg år efter år har jagtet en frisør der ikke får mig til at ligne en lokumsbørste når jeg kommer ud derfra. Hvorfor insisterer frisører på at klippe sindssyge etager i krøllet hår??? Det bliver så pisse grimt. Nå, men jeg ledte og ledte, og NU har jeg fundet hende, i KBH, og det er perfekt. Så skete der det, at jeg virkelig trængte til at blive klippet, men hende jeg plejer at lade klippe mig havde ikke tid før om for evigt. Så jeg tænkte,” Nååh jamen så længe det er samme frisørsalon skal det nok blive lækkert”. Hvad sker der så? Jeg ligner nu igen en lokumsbørste.
    Jeg forstår dig 100- hold fast i Per ! Eller tag hende der klipper mig!

  • Jeg har netop fået fried chicken, cornbread, biscuits, fried corn og ribs til aften. Og nogle andre ting ? Er i Jacksonville, Florida på noget seminar. Cornbread var altså noget underligt noget ??

  • Ej! Jeg er vild med det her indlæg. Tak. Det er derfor jeg følger dig. Her sker der ingenting -udover at jeg hvert eneste år bliver lige overrasket over, at solen er fantastisk og at livet er skønt præcis når den er der. Jeg bliver glad og humøret er i top. Hvordan kan man glemme det, hvert eneste år? I don’t get it. (Jeg er 38 år).

  • Jeg spiste brød til morgenmad i stedet for mine vante æg og iførte min en kimono – VUPTI tror halvdelen af arbejdspladsen at jeg er gravid.

  • Mit liv? Forårskåd og meget glad, har fri i morgen, har lige sparet 42,50 i Rema og 90 i Matas på helt nødvendige ting, som jeg skulle have, foråret venter lige om hjørnet, har snart 14 dages ferie og skal til Hamborg i 5 dage, i maj til Berlin for vist 11. gang – it’s my drug – og så har jeg lige konstateret, at mit kemohærgede hår vokser den dér ene centimeter om måneden, og oven i købet i en nydelig farve. Vist med lidt gråt i. Det lever jeg med. Jeg er nemlig raskmeldt og komplet lykkelig for det. Men derfor kan jeg godt glæde mig over at spare lidt penge.

  • Cecilie fra Frisør Hom på Nordrefrihavnsgade er Guds gave til folk med krøllet hår. Siger det bare, hvis du tør begive dig væk fra Pers saks ?

  • Til både dig Miriam og alle andre der leder efter en god frisør til krøller: Mit kæmpestore hår og jeg bruger altid Saloon Étoile – United By Hair inde ved Sølvtorvet. Nelly er sindssygt dygtig og snakker om mit hår som om det har både sjæl og vilje, hvilket bare er SÅ rigtigt. Det vil ihvertfald aldrig det samme som jeg planlægger 😉 Derudover er det gode priser.

  • Jeg vil bare smide en anbefaling til vinters klippekælder på Nørrebro. Hun bruger kun produkter der er godkendte af curly girl metoden. Derudover har hun været på kursus hos opfinderen af metoden. Jeg synes du skal slå et smut forbi hendes facebook side ??

    • Du er faktisk ikke den første, der har anbefalet hende, men jeg har bevidst fravalgt curly girl metoden, så det er desværre ikke mig. Plus, jeg vil faktisk helst bare beholde med frisør i Århus. 😀

    • Per Intercoiffure. Jeg er aldrig blevet klippet af Per selv, men alle hans frisører er oplært ens, så jeg er kun gået derfra med gode resultater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.