Jeg er jo Bridget Jones #353

1. Jeg var i Køge i går, og på grund af sporarbejde var der en lang strækning på rejsen, hvor der var indsat togbusser. Sad hele turen foran en halvstor dreng, der afspillede meget højt Youtube på sin iPad. Forældre, jeres måske fornemmeste opgave i verden er at lære jeres børn at bruge høretelefoner.

2. På hjemvejen sad jeg bag en kvinde, som god nok havde høretelefoner i, men havde lyden tilpas højt skruet op, at jeg godt kunne høre, hvad hun hørte. Det var Elton John & Kiki Dees “Don’t Go Breaking My Heart”, og jeg har haft den kørende nonstop i hovedet lige siden.

3. Var i øvrigt i Køge, fordi min niece fyldte 11 år. Jeg gav hende billetter til Nik & Jay i gave. Det er vigtigt at oplære næste generation også. (Disclaimer: Altså, det er også noget, hun virkelig har ønsket sig, ing’).

4. Forleden drømte jeg, at jeg havde fået en vaskebjørn som kæledyr, og jeg var lige ved at tude, da jeg vågnede og måtte sande, at det ikke var tilfældet. Jeg vil eddergerne have en vaskebjørn.

5. Nogle gange, når mine negle endelig har den perfekte længde, og en af dem beslutter sig for at knække helt nede ved roden, overvejer jeg seriøst bare at undlade at file de andre ned. Jeg ved godt, det ser dumt ud, men hvorfor skal de straffes, fordi der er en, der har forrådt familien?

6. I næste uge skal jeg til et arrangement, hvor der vil være karaoke. Har, no bullshit, været på intens research for at finde nye, perfekte karaokesange til anledningen. Jeg fucking elsker karaoke.

7. I tirsdags blev min kavalergang spurgt om vej til Østerbrogade, og jeg priser mig lykkelig for, at det efterhånden er halstørklædedag hver dag. Sorry mænd.

8. Ellos har i dag 30% på hele deres kollektion (med koden 385720), og jeg har seriøst verdens største ordre derfra liggende inde i stuen, som jeg altså ikke har fået 30% på. Hyl. (Reklamelink)

9. Apropos, så nærmer Black Friday sig med hastige skridt, og jeg kan slet ikke overskue det. Ikke fordi jeg bliver bombarderet med tilbud, men mere fordi jeg ligesom ikke synes, der står nok penge på min konto til at tilgodese alle de tilbud. De har fortjent bedre!

10. Min (meget jyske) mormor: “Men du føler dig aldrig alene inde i store København? Nej, du kender vel tilpas mange mennesker efterhånden.”
Mig: “Ja. Altså, men jeg mangler en kat.”
Mormor: “Nå, jeg troede, du skulle til at sige, at du manglede en kæreste.”
Mig: “…Jeg vil hellere have en kat.”

Kommentarer (24)

      • Er det så ikke bare at bestille det samme og returnere det ubrugte på den gamle kvittering? Det har jeg tidligere gjort når noget jeg havde købt (og brugt) blev sat ned, men stadig var nyt nok til at kunne byttes. Lidt ekstra arbejde, men hvad gør en jyde ikke for at spare penge 😄?

  • Kender du simply nailogical på youtube? Hun har en video hvor hun “redder” en negl der er flækket langt nede!

    (Og undskyld, hun er en skør kattedame, og man bliver forelsket og bruger en uge på at se hendes videoer)

  • Det er simpelthen så belastende når forældre ikke enten giver deres børn høretelefoner på, eller bare skruer ned til normalt niveau. Oplevede det i metroen en dag, med et barn der så Rasmus Klump, og det endte med jeg havde titelmelodien på hjernen i en uge, OG havde lyst til pandekager konstant! Det sidste var jeg jo så ikke så slemt 😏

    • Jeg har aldrig oplevet det, hvor forældrene rent faktisk var med. Så tror jeg også, jeg måske havde foreslået det på en pæn måde. 😀

      • Fra forælder til en halvandenårig, der ikke kan finde ud af at have høretelefoner på: undskyld 😔 vi skruer så meget ned for Gurli vi kan.

        • Min søn kan heller ikke finde ud af at bruge høretelefoner. Ergo er der ALDRIG lud på hvis han en sjælden gang bruger skærm i det offentlige rum. Jeg synes simpelthen det er topegoistisk at støjforurene hele flyet eller hvor man nu er… og jeg beder konsekvent andre om det.

          Det værste er nu når folk facetimer med lyd og billeder og lader ipad gå rundt på restauranten så den (åbenbart halvdøve) oldemor også kan se. Nøj jeg bliver hidsig!

  • Vågner i natten
    Living on a prayer
    Fuck her gently
    Sweet child of mine
    Hold comfort lane
    Alt m lady gaga (bad romance)

    Bare sig til, jeg har flere og jeg fucking ELSKER karaoke.

  • JEG ELSKER VASKEBJØRNE😍😍 Jeg har villet have en, siden hende der Regina fra MGP viste sin frem i Se&Hør, men jeg måtte ikke få en for min mor… rough life 😢
    Men altså, de kræver MEGET plads og de er alt for snedige til bur, så jeg tror virkelig du ville blive træt 😂

  • Helt enig i nr. 5 😂
    Nr. 8: Hvis det var mig ville jeg starte med at spørge pænt om de vil tilskrive ordren de 30%, og hvis de sagde nej, ville jeg bestille hele molevitten en gang til med rabat, og sende den første ordre retur 🙈 Den praksis har jeg benyttet mig af før 😊

  • Åhhhh mormor! “inde i store København”, som kun en jyde kan sige det 😀 😀 😀 Min (dejlig runde) mormor tog på ferie ved sin søster “inde i store København” og tabte sig – ja du ved, fordi en vestjyde “inde i store København” – nej, nej, nej det går ud over appetitten!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.