Rovet

Nogle vil sige, det er meget, andre vil sige, det er lidt. Jeg er nok tilbøjelig til at være enig med sidstnævnte gruppe, men hav in mente, at vi havde meget lidt tid til shopping, og på den baggrund har jeg været relativt effektiv. Udspecificeret er rovet som følger:

4 pakker morgenmad. 2 x Lucky Charms (en af hvilke er til min søster, som jeg ikke længere synes er dum 😀 ), 1 x Froot Loops, 1 x French Toast Crunch. Contrary to popular belief bader jeg ikke i sukkerholdig mad fra morgen til aften, og derfor har jeg stadig et par æsker cereal tilbage fra min sidste amerikanertur og behøvede ikke hamstre helt amok.

1 mørkeblå sweatshirt fra herreafdelingen. (Herreafdeling = ekstra længde = win)

1 par Gryffindor-sweatpants, fordi jeg er en kæmpemæssig nørd og nægter at undskylde derfor.

1 oversize Whitney Houston t-shirt, fordi hvorfor ikke? Alle tre tøjting fra yndlings-Target.

3 pakker TimTams. 2 almindelige (en til min søster) og en med karamel.

4 x slikpakker, fordi der var 4 for 4 dollars. (Sædvanligvis er de billigere, men ikke inde midt i San Francisco!) 1 x Swedish Fish (igen til min søster), 1 x Sour Patch Kids, fordi de er amazeballs (og fåes ofte i Normal, dog i mere Europa-venlige farver), 1 x Mini Charleston Chew og 1 x Cookie Dough Bites, fordi de begge så tilpas klamme ud, og jeg har ikke prøvet dem før.

1 Hidden Valley Ranch Dressing. Hvis I har smagt den, ved I hvorfor.

1 Ole Henriksen-serum til absolut ingen penge.

1 Algenist toner, ligeledes til ingen penge. Som tidligere nævnt lå den nærmeste T.J. Maxx faktisk i Oakland, så vi måtte ty til de to næstbedste ting, som er henholdsvis Marshalls og Ross. Alle tre butikker minder utroligt meget om hinanden og har meget samme koncept og samme mærker. Jeg synes, udvalget generelt er lidt bedre i en T.J. Maxx, men de to andre er ikke dumme! De to hudplejekups her blev gjort i Marshalls.

2 afsindigt grimme magneter, fordi jeg samler på grimme destinationsmagneter. Er især glad for krabben, hvis ben ryster, når man prikker til den.

1 tilsæt-kun-vand-mac’n’cheese. Den så så klam ud, jeg var nødt til at købe den. Har dog ikke opbygget modet til at prøve den endnu.

2 x portionsstørrelse-cereal. 1 x Apple Jacks og 1 x Corn Pops. Jeg har endnu til gode at prøve de her to smagsvarianter, så de bliver lige testet i portionsstørrelse for at finde ud af, om de er værdige at ofre fuld størrelse-plads på næste gang.

1 par Calvin Klein-stilletter, som simpelthen er så dødpæne og kostede lige under 200 kroner. Denne gang fra Ross.

1 skelet-Frank, som klart er sødest, hvis man kender historien bag.

1 korsvedhæng håndlavet i Mexico.

1 par kitschy Lana Del Rey-solbriller.

1 San Francisco Giants-kasket.

Alt i alt er jeg godt tilfreds. Flere sko næste gang. 😀

Kommentarer (12)

  • Nu er der jo ikke tvivl om, at du har fuldstændig styr på kvaliteten, men hvis jeg fandt sådan et par overlærkre sko til den pris ville jeg straks blive bange for at det var en kopi, og så gå glip af et kup!
    Du siger bare til hvis de skal sælges engang😉

    • Altså, de er klart fra den billigere del af sortimentet (jeg er ret sikker på, de er i pleather), men Ross er ligesom TJ Maxx kendt for at købe restpartier og kollektionsprøver og den slags hjem, så det er derfor, man nogle gange kan få ting til ingen penge. Men de sælger heldigvis kun ægte ting; jeg undersøgte sagen, da jeg først opdagede de butikker af samme årsag! 😀

  • Jeg bliver NØDT til at spørge om det her, for at kunne få ro i sjælen!
    Er du ægte Gryffindor ifølge testen (her snakker jeg selvfølgelig om den på pottermore 😀) eller har du bare købt Gryffindor fordi det er det “man” bedst kan li?
    Jeg er tilbøjelig til at tro på det første, og mit billede af dig bliver en lille smule (who am I kidding – sygt meget 🙈) ødelagt, hvis du svarer nummer to mulighed..
    Hilsen en kattedame og Hufflepuff’er, der glæder sig for sindssygt til at læse HP for sin datter, når hun bliver gammel nok (og overvejede at døbe hende Luna) 😀

    • Jeg har taget testen to gange og blev Hufflepuff første gang og Ravenclaw anden gang. Jeg købte Gryffindor, fordi de andre huse slet ikke var der. 😀

      • Nå, det var omtrent det samme, jeg styrtede ned i kommentarerne for at få klarlagt. Med mit kendskab til dig er du så udpræget Ravenclaw. Ligesom Hermione Granger klart er, tåbelige J K Rowling!

        Hvad angår mac’n’cheese har jeg endnu ikke mødt en portion, jeg faktisk spiste op. Øv, det er klammo. Men YMMV.

  • Hvis du ikke kan spise den der pakke Lucky Charms, så kaster du den bare lige over på Koldinggade 😉 Shit jeg kunne godt spise sådan en portion! HVORFOR kan de ikke købes i Dk. Øv!

      • Nu blev jeg nysgerrig og kiggede rundt på nettet. -Lige nu craver jeg det sgu ikke nok til at betale 60,- for en pakke (udelukker ikke at det kommer til at ske)
        Nyd alle dine hjembragte snacks 🙂

  • Mac and cheese convenience er the bomb! 😍 Jeg har forsøgt at lave det fra bunden selv, men kan ikke lave det lige så godt som færdigretten smager 😂 De sælger det også i Fakta og Meny i deres amerikaner-afdelinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.