Et ønske er vel bedre end ingen ønsker…

1980134_10151928579411567_874038913_o(Gæt, hvem der har 25.000 billeder af Fødselsdags-Frank og ingen af Fødselsdags-Miriam? 😀 )

Min mor ringede i dag og bad mig om en ønskeseddel. Det er tredje gang. Jeg har fødselsdag om to uger, og jeg aner ikke, hvad jeg skal ønske mig. Det er et af de der voksenproblemer, jeg har nævnt før. For jeg kan jo finde på masser af ting, jeg mægtig gerne vil have: Rejser, designersko, et nyt køkken, en større lejlighed, en personlig butler – to name a few. Men nu hedder jeg jo ikke Hilton til efternavn, så vi skruer lige lidt ned igen. Og så opstår problemet. For hvis jeg mangler en ny stegepande, så køber jeg en ny stegepande. Og hvis jeg har lyst til en ny sommerkjole, så køber jeg sådan en. (Destiny’s Childs Independent Women spilles i baggrunden). Og hvad Søren skal man så ønske sig i fødselsdagsgave?

Lige midt i frustrationerne gik der et lys op for mig. For en af fordelene ved at være blogger er, at jeg har et helt arsenal af gamle idéer og halvfærdige indlæg liggende i mine kladder. Deriblandt en, der hedder “ønskeseddel”, som ideelt set skal opdateres løbende igennem hele året, når jeg falder over noget spændende så jeg netop slipper for at stå i den her situation.

Med rystende hænder (og en anelse overdrivelse for at mase noget spænding ind i en jævnt uinteressant situation) klikkede jeg på kladden og blev ført ind til fortids-Miriams geniale ønsker. Eller ønske, måske snarere, for der stod én ting på listen:

Disney Trivial Pursuit.

Og det var ligesom det. Antiklimaks. Fortids-Miriam var begejstret for brætspil og Disney, men det er jo ikke noget nyt. Det er Nutids-Miriam i øvrigt også, så jeg kommer bestemt til at holde fast i det ønske (for jeg havde fuldstændig glemt spillets eksistens), men det er stadig lidt skuffende, at der ikke ventede mig et overflødighedshorn af gode idéer, så jeg slipper for at melde “det ved jeg ikke” tilbage, næste gang nogen beder om min ønskeseddel. Det forekommer mig at være en respons, der er forbeholdt fædre. Fædre ønsker sig aldrig noget. Fædre er faktisk pisseirriterende på det punkt og totalt selv ude om at få strømper for femte år i træk.

To uger til D-dag (eller F-dag, om man vil). Jeg går i tænkeboks.

Kommentarer (43)

  • Jeg har samme evige problem: Kan aldrig finde noget rimeligt at ønske mig, men gider samtidig heller ikke have en masse gaver, jeg aldrig får brugt. Min mor plejer at løse det ved at give mig et “gavebeløb”, som jeg selv køber noget for, når jeg mangler det – f.eks. kaffekopper eller sengetøj. Måske ikke det mest personlige eller overraskende, men så bliver pengene brugt på ting, jeg rent faktisk mangler 🙂

  • Også her, det bliver aldrig helt som da man fyldte 10….. men jeg tænker, du har lige fået altan, den må da næsten gemme på et par ønsker 🌱🌿⛱

  • Jeg HADER ønskelister!! Det er jo bare bytning af bestillinger – hvor er charmen i det?! Jeg plejer at svare følgende når jeg bliver spurgt om hvad jeg ønsker mig:
    “ Lige præcis det du har lyst til at give mig” eller “en oplevelse sammen med dig”. Er aldrig blevet skuffet!

    • Det der, det er da verdens bedste ide!! Den vil jeg fremadrettet prøve at gøre brug af, for har det på samme måde, at man jo i teorien bare bytter penge, især til jul! Tak for fed ide 🙂

    • Det er kun en bestillingsliste, hvis man ønsker sig noget helt specifikt. Hvis jeg skriver “en blomst”, så ved jeg jo ikke, hvilken blomst, jeg kan ende med. Men jeg vil hellere det end at ende med noget, jeg slet ikke har lyst til at eje. 😀

  • Jeg ønsker mig altid forkælelse🙂 gavekort til massage, negle eller andre behandlinger🙂 hvis jeg har en ferie på vej, ønsker jeg mig rejsevaluta. Bøger er også altid gode, eller billetter til en forestilling🙂

  • Der er jo altid ting til Projekt voksenbolig, sidst ønskede jeg mig fasionable plakater fra Desenio, bl.a. COCO plakaten og de store fyldige sorte læber – der er så mange fine👌🏻

  • Det kender jeg alt for godt. Jeg ender næsten altid med at ønske mig bøger. Hvilket resulterer i at mit bogskab er ved at kaste op 🙈

  • Et par forslag. Vi har nemlig alle det problem. Måske ting, som du ville have købt selv, men som du nu kan få for det beløb, dine søde forældre vil give dig for. 1. Bøger. 2. Gavekort til biografen. 3. Penge til én bestemt Ganni-kjole. 4. Den ekstra lækre læbestift. 5. Pengegave til oplevelse på din næste solorejse…måske museum og lækker frokost. 6. Musik…download, LP, CD…7. Penge til lækker middag ude med dig selv. 8. Lækkert sengetøj – det kan altså godt være dyrt.

    Så havde jeg vist ikke flere ideer……

    • Jeg synes nok bare, den dør lidt, når de bare køber noget i stedet for, at jeg gør det. Så bliver det nemlig lidt bestillingsagtigt, som en anden nævner…

  • Jeg har slet ikke det problem (mere). Jeg har skåret ned på mit personlige forbrug, derfor ønsker jeg mig ting som de cremer, jeg bruger fast og en ny parfume. Og så er jeg blevet vældig voksen i mit relativt nye husejerliv og ønsker mig store potteplanter og planter til haven, en rigtig god køkkenkniv og den slags ting. Jeg kan godt høre, at jeg lyder utrolig kedelig 😉 Men min erfaring er faktisk, at des færre ting jeg køber, des mere værdi får de ting jeg faktisk køber eller får.

  • Smukt Frank billede
    den løbende ønskeseddel er genial.
    hvad med at ønske forkæles, som en tur i et spa?
    hvad med noget lækkert til altanen? Møbler, blomster m.m.
    jeg pleje at holde igen med ikke akut mangler fra ca 2 måneder før jul og fødselsdag, det hjælper på at have en liste.

  • Bøger. Immer und always.

    Og så skal man virkelig ikke kimse af godt sengetøj og generelt bare lir til hjemmet, der skaber solskin i sindet 🙂

  • Jeg ønsker mig altid smykker. Det synes jeg er personligt og når jeg tager dem på, tænker jeg automatisk på personen der har givet det. Og det er da dejligt!

    • Det er det – men jeg går nærmest ikke med smykker, så det ville være ærgerligt, hvis de bare skulle ligge i skuffen…

  • Hvad med en handyman, til f.eks. få ordnet de ledninger, som har det med at rode. Sat en ekstra kontakt op.
    Jeg ønsker mig som regel lidt luksus, noget jeg ikke nænner selv at bruge ekstra penge på. Sengetøj, håndklæder, osv. Når jeg selv skal købe det, går jeg efter tilbud.

  • Jeg er den irriterende type der ALTID har en kilometer lang ønskeliste, som jeg tilføjer til hele tiden. Er med på, at man som voksen (jaja os’ mig… er trods alt 31) køber det man føler for eller har brug for, men jeg kan altid finde noget som ‘jeg ønsker, men ikke liiige gider bruge penge på’ 🙂 Jeg nævner i flæng:

    Bøger (med mindre det er en helt særlig én jeg har venter på skulle udkomme)
    Smykker (Særlig Maanesten og P Corydon)
    Træningstøj (køber ofte selv, men bliver hurtigt slidt. Og hader at bruge penge på sportsbh’er!)
    Diverse vaser/lysestager jeg forelsker mig i (og Gud ved jeg ikke mangler!)
    Sengetøj
    Håndklæder
    Parfume (køber kun selv, når jeg har tømt en jeg ikke kan leve uden)
    Neglelak (specificerer altid farven!)

    Og så går jeg altid på jagt, kort før min fødselsdag, og finder links til lækkert tøj, jeg selv kunne finde på at klikke hjem 🙂

  • Maria, som sådan er det en rigtig god idé, men man skal huske at vælge med omhu hvornår og hvem man siger det til.
    For ellers risikere man at ende med at være en 25 årig der har uhyggelige mængder af (nyere) boyband merchindise, som man ikke nænner at skille sig af med.
    Fordi det alt sammen har været gaver som er givet med kæmpe begejstring og et “da jeg så det kom jeg straks til at tænke på dig”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.