5 børnefilm, du også gider se!

Gratis ponyer og psykologtimer, tak.

73847_10151102027391567_1050596106_nIndlægget er sponsoreret af ‘Gør Danmark større’

Jeg synes, vi har det godt i Danmark. Det gør jeg. Jeg er lykkelig for, at jeg har kunnet tage en uddannelse, hvor min største udgift har været studiebøger (som, okay, er svinsk dyre) og fadøl i fredagsbaren. Jeg er lykkelig for, at min mor kunne få førtidspension, da hun knækkede fuldstændig og gik hardcore ned med stress på sit arbejde. Jeg er lykkelig for gule rapsmarker og enorme bøgetræer. Jeg er vild med vores image som lille, lykkeligt eventyrland, og selvom der selvfølgelig stikker meget mere under, og vi også har vores at kæmpe med, så har vi det sammenlignet med mange andre lande utroligt godt, og jeg er glad helt ned maven over, at det var lige her, jeg blev født.

Men der er også ting, jeg ville lave om. Bødestraf til folk, der tager deres telefon i biografen. (Hvorfor? Hvorfor?!) Forbud mod at bære solbriller på alle sine Tinder-billeder. I USA er der en mand ved navn Vermin Supreme, der har en gummistøvle på hovedet og ligner min far til forveksling, og som går til valg på blandt andet, at alle amerikanere skal have en gratis pony. Jeg tænker, det ville være passende at indføre noget lignende oven på hele heste/pony-forvirringen, vi lige har haft. Og sidst, men ikke mindst synes jeg faktisk, det ville være på sin plads, hvis vi hvert år afholdt en konkurrence i hele landet, hvor vinderen fik lov til at komme med til Dronningens fødselsdag. Hun er vel folkets dronning, no?

hej-fra-berlin2På den lidt mere alvorlige side er der nogle andre ting, jeg brænder for. Ofte tager jeg mig selv i at tænke, at Europa er en stor, homogen masse, der fungerer på samme måde, fordi vi har den geografiske placering til fælles. Indtil jeg ser Spanien bruge massiv politivold for at forhindre Catalonien i at stemme om selvstændighed, og jeg bliver nødt til at overveje, om det kunne ske herhjemme? Ikke at jeg tænker, at Bornholm kunne finde på at skride over til svenskerne, men I ved, hvad jeg mener.

Vi har meget til fælles som europæere, men vi er også meget forskellige. Og på nogle måder er det en fordel. Vi kan lære enormt meget af hinanden. Jeg ville fx gerne se noget mere af den mangfoldighed, jeg oplever, hver gang jeg er i Berlin. Måske er det på grund af deres fortid, men jeg får altid fornemmelsen af, at det er en rummelig by med plads til forskellige temperamenter og kulturer. (Mmmm, Mustafas Kebap…) Og så kunne jeg enomt godt tænke mig, at vi blev lidt mere inspireret af Norge, når det kommer til psykiatrien. For det er de bedre til end os.

6574ac1a-e956-4f7e-a51a-727f74e591fbDa jeg i sin tid fik konstateret en depression, var min læges første indskydelse at smide mig på antidepressiv medicin. Lykkepiller. Dem bliver man – navnet til trods – ikke lykkelig af. De fjernede de værste af mine følelser, men de fjernede også de bedste. Så jeg fik ikke lige så store depressive nedture længere, men jeg fik også frataget min glæde. Så kunne jeg sovse rundt der i midten, hvor alting er ligegyldigt. Fest. Antidepressiv medicin er ikke en kur, det er symptombehandling. Alligevel var psykologhjælp noget, jeg blev tilbudt som et tilskud til min medicin, ikke den anden vej rundt.

Det synes jeg, vi skal lave om på, og jeg har derfor skrevet et indlæg om samme på ‘Gør Danmark større’s side, som er et sted, hvor almindelige lægmanddanskere som dig og mig kan komme med forslag til, hvordan vi kan gøre Danmark eller måske endda Europa bedre. Det er Europa-Nævnet og Radikale Venstre, der står bag, 0g vi har faktisk chancen for at få vores idéer taget op i Folketinget!

Jeg er ikke ude på at fratage nogen deres medicin, skal jeg lige understrege. Medicinen hjalp mig, og den var nødvendig. Men den gjorde intet for at behandle de bagomliggende årsager til, at jeg blev syg. Og derfor begyndte jeg heller ikke at blive rask, før jeg begyndte til psykolog. Problemet er, at man sidder i en fuldstændig fucked op situation, når man bliver ramt af svær depression. Lige pludselig fungerer hverken krop eller sind, som de plejer, og man aner ikke, hvad man skal gøre, eller hvordan man får det bedre. Det har man behov for hjælp til. Og derfor synes jeg, det skal være obligatorisk for læger at tilbyde psykologhjælp, for man har brug for at blive taget i hånden og hjulpet på vej, når man er depressiv. Man kan ikke selv.

Lige nu er det ikke obligatorisk for læger at tilbyde psykologhjælp som behandlingsform. De må gerne, men de skal ikke. Og det er drønærgerligt, for jeg tror fuldt og fast på, at det for mange er den absolut hurtigste vej til at få det bedre. Der er ingen, der skal tvinges til at se en psykolog, men de skal vide, at de har muligheden, og at det potentielt kan gøre en kæmpe forskel.

I det hele taget sidder jeg den dag i dag lidt med følelsen af, at vi er i gang med hurtigst muligt at destruere det sygehusvæsen, vi har brugt så forfærdeligt længe på at opbygge. Der er ramaskrig fra læger og sygeplejersker og jordemødre på daglig basis efterhånden. Og jeg vil gerne være med til at råbe : “Gør sygehusvæsenet bedre!” Men jeg ved slet ikke nok om det til at vide, hvor jeg skulle begynde. Det er så uoverskuelig en opgave. Men det her, det ved jeg. Det har jeg mærket på egen krop. Det er en lille ting, den er helt konkret, og jeg ved, den vil hjælpe. Tilbyd psykologhjælp sammen med antidepressiv medicin. Muligvis også en pony, men først og fremmest psykologhjælp.

PS: Hvis I selv får lyst til at bidrage med en idé på ‘Gør Danmark større‘, så smid meget gerne et link i kommentarfeltet. Jeg vil vildt gerne høre, hvad I brænder for!

   

23 kommentarer

  • Anna

    “De raske syge” er en dokumentar fra DR. Se den hvis du kan. Hvis det er så fucked med medicinalindustrien som den viser, så er det klart at der uddeles diagnoser/medicin til højre og venstre. (Den er vist at finde på youtube, siger google…)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er et vigtigt ønske – synes denne her psykolog, som desværre kun oplever, at Danmark bliver mindre lige på det punkt. Regeringen har lagt økonomiske lofter på, hvor mange der må få tilskud til psykologhjælp for angst og depression om året. Ydermere er der sat en aldersgrænse på angst-henvisningerne, således at man ikke kan få en henvisning på angst, hvis man er over 38 år gammel. Der er ingen fornuftige faglige argumenter for disse beslutninger – kun økonomiske. Det samme gælder psykiatrien, hvor spare – skruen bliver strammet og strammet. Suk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er så hovedrystende dumt. Hvorfor er ens angst mindre værd, fordi man er fyldt 38?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg er ikke uenig, psykologhjælp er væsentlig også i forhold til at få de rigtige værktøjer til at kunne forebygge ‘tilbagefald’. Det sagt, kan det for nogle, inklusiv undertegnede være nødvendigt med flere år på medicin, før man bliver i nærheden af klar til at snakke om noget som helst, og dérfor tror jeg, det er den række følge de gør det i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er jeg meget uenig i. Altså ikke at det for nogen kan være mere behjælpeligt først at få psykologhjælpen senere, men at man på den baggrund skulle vælge først at tilbyde den senere til alle. I så fald er det da markant bedre at tilbyde den til alle fra starten og så tillade folk at vente til senere i forløbet med at takke ja.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er meget enig i, at psykologhjælp altid bør overvejes som (en del af en) behandling. Samtidig ville jeg dog ønske, at vi blev meget bedre til at forebygge. Her henviser jeg nok ikke til tilfælde som dit, men jeg oplever gang på gang, at der bliver gjort opmærksom på, hvor mange børn der ikke trives. Piger der udviser selvskade, drenge der slår, børn der psykisk og læringsmæssigt mistrives. Jeg funderer bare over, om løsningen er psykologhjælp til de børn – eller om man kunne forestille sig, at der er noget mere grundlæggende i vores samfund, der bør revurderes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg tror, du har helt ret. Men igen, “der er noget mere grundlæggende i vores samfund, der bør revurderes” lyder helt rigtigt, men også enormt ukonkret og dermed svært at gøre noget specifikt ved, :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Amen! Har selv været ude for det samme og fik heldigvis først tilbudt psykologhjælp og dernæst medicin. Men de to ting har også virkelig fungeret godt og ville ikke have været nogle af delene foruden. Ville ønske psykologhjælp var mere tilgængelig og hvis det ikke kan blive helt gratis burde det ikke koste en bondegård for 60 minutter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg ser lidt psykologer som værende i samme kategori som tandlæger: Ufatteligt mange mennesker vælger at springe over, fordi det simpelthen er for dyrt. Også selvom det kan have negative konsekvenser for fremtiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Miriam
    Rigtig vigtigt emne du tager op her! Jeg er meget enig i, at medicin ikke bør stå alene i behandling af psykiske lidelser.
    Dog har jeg en lille bøn; at have styr på fakta klæder så vigtig en diskussion.
    Det er IKKE den enkelte læge, som bestemmer om en patient kan få en henvisning til en psykolog – derimod er der nogle klokkeklare “krav” som man som patient skal opfylde for at få en henvisning til en psykolog – og dermed får økonomisk tilskud. Se dem her:
    https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/behandling/psykologbehandling/
    Det er ene og alene en politisk cost-benifit beslutning, og ikke om den enkelte læge er barmhjertig…
    Mvh lægen i psykiatrien

    https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/behandling/psykologbehandling/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Hej Line,
      Jeg kan godt se, at jeg har formuleret mig uklart. Jeg er indforstået med, at ikke alle kvalificerer til gratis psykologhjælp på nuværende tidspunk. Jeg vil gerne have ændret det, så man automatisk kan få psykologhjælp, hvis man får antidepressiver.
      Det, jeg (forsøger at) kritisere ved systemet lige nu, er, at mange læger (baseret på egen behandling og medpatienter i behandling) vælger ikke at henvise til en psykolog eller fortælle om muligheden for psykologbehandling, SELVOM patienten kvalificerer. De nøjes med at behandle medicinalt. Det, synes jeg, er et enormt problem, og det er desværre en historie, jeg er rendt en del ind i, mens jeg har været i behandling.
      Derudover så er disse henvisninger jo kun, når kommunen bidrager økonomisk. Man kan vel godt henvise/anbefale, selvom egenbetalingen er 100%? Det er oplysningselementet, jeg er meget opsat på i denne sammenhæng. Fordi så mange ramte tror, at antidepressiv er et mirakelmiddel. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Og det er anderkender jeg som en forhindring. Heldigvis er det ikke en holdning jeg på nogen måde er stødt på i mit virke.
      Men tilgængeligheden til psykologbehandling og tilskuddets størrelse er stadig en politisk beslutning, som i sidste ende besluttes af os vælgere…
      .
      Antidepressiv medicin i flertal = antidepressiva

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Som sagt er der jo altid tilgængelighed til psykologbehandling for egen regning. Og det synes jeg, det ville klæde læger at oplyse om. Men ja, resten er en politisk beslutning, og det er lige præcis derfor, jeg har foreslået tiltaget. I håb om at det bliver taget videre. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Tak!
    Mvh psykologen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg ved ikke om du har hørt om det, men flere ungdomspartier (herunder DSU og SFU) har fået indført gratis psykologhjælp til unge under 25 i hele 30 kommuner, så vi er mange der kæmper for at psykologhjælp skal være medicin før medicinen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det havde jeg ikke hørt, men det lyder fantastisk! Mht psykologhjælp som medicin før medicinen, så håber jeg ikke, det betyder, at man vil undlade at give folk medicin og sende dem til psykolog i stedet. Psykologhjælp er en meget langvarig proces, og nogle gange har man brug for hjælp her og nu, som medicin kan give. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror, at Danmark kan gøres større, hvis vi anlægger den menneskelige vinkel. Ja, der er regneark, der ikke må give røde tal, men forbud og krav er bare ikke altid vejen frem. Jeg tror, vores land kunne blive meget rigere, hvis vi så på, hvad et menneske på førtidspension rent faktisk ville kunne overskue at give tilbage til samfundet – frivilligt arbejde, hjælp til nærmeste familie – og ikke kun se på udgiften.
    Hvis vires politikere – og nok lige så meget deres embedsværk – kunne lære at se sammenhængen i alle deres beslutninger og ikke kun årsagerne, så tror jeg på, at Danmark kunne blive større end stort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er jeg helt enig i! Men jeg tror, der er behov for mere konkrete forslag til ændringer. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er netop min anke – det hele skal være håndgribeligt og til at sætte ned på papir. Men i virkelighed så er det hovedet, den er helt galt med. Og det starter i den grad hos de folkevalgte – både dem i den store borg og alle de andre – så måske skulle vi sende dem til psykolog. Så de kan forstå, at deres beslutninger altid har konsekvenser ud over det, de ønsker at opnå. Og også tit og ofte rammer de forkerte. Jeg har før meget med tanken om, at hvis du vil være minister eller ordfører for er område, så kræver det et minimum af et halvt år i praktik i et fag i det område. Helt nede på gulvet! Så vil du smakke ældre eller sundhed, så er det ud som hjemmehjælper på plejehjem eller hjemmepleje og sosu-assistent på sygehuset. Så kan vi så håbe på en minister/ordfører, der kan stå op imod er embedsværk, som kun kender til Excel-ark og sorte og røde tal. For helt ærligt – jeg aner ikke, hvad vi rent praktisk kan gøre for Danmark for at gøre det bedre, hvis ikke vi alle lære ar se værdien i mennesker og ikke kun tøj/religion/hudfarve/accent og hvad der ellers kan have en betydning for værdien af et menneske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      I princippet er jeg stadig enig med dig, Sonja, men jeg ved bare ikke, hvordan vi rammer et enighedspunkt over feltet uden noget mere konkret. For der er næppe mange mennesker, der vil indrømme, at de ikke er medmenneskelige. Så folks kriterier for mere medmenneskelighed vil altid være forskellige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Liv

      Heldigvis har bl.a. 3F sørget for en sand shitstorm mod FØP og fleksreformen fra 2013, og jeg lover at kommunerne allerede nu ser små men konkrete ændrede afgørelser i den mere menneskelige retning.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 børnefilm, du også gider se!