Shhh... #190

At plusse eller ikke at plusse, det er spørgsmålet

img_5620Sponsoreret af Ellos

Tøjmæssigt er jeg det, der hedder en ‘tween’. Det betyder ikke, at jeg er 12 år gammel (omend de lyserøde sko måske kunne få mig lidt i tvivl), det betyder derimod, at jeg ligger lige i midten, når det kommer til straight size vs plussize. Ofte betyder det, at jeg er så priviligeret, at jeg kan passe både de største størrelser i “almindelige” tøjmærker og de mindste størrelser i plussize-mærker. Der er fordele og ulemper ved begge ting, men jeg finder ofte mig selv draget til plusmærkerne, fordi de har en anden tilgang til at klæde kvindekroppen. Med det in mente er dagens outfit fundet i Ellos’ ‘We Love Shapes’-kategori.

img_5635Lad os hive fat i slå-om-kjolen som eksempel på forskellen i design. Den er allestednærværende i øjeblikket og en af de absolut mest klædelige silhuetter til min figur. Alligevel bliver jeg ofte begrænset i high streetens udvalg. Fordi de har en tendens til at designe ud fra mode (eller økonomisk) perspektiv alene, og det harmonerer ikke altid med os, der vejer lidt mere. På kjolen her vil man måske bemærke, at der er taget hensyn til to af de ting, man godt kan have lidt usikkerheder omkring som plussize: Lårene og overarmene. Skørtet går derfor ned til knæene, og man har valgt ikke at gøre kjolen ærmeløs. Win og win. Det skriger ikke “SE, JEG ER USIKKER PÅ MINE BLÆVRELÅR”, men det hjælper en til at føle sig bedre tilpas, hvis man er det.

collage img_5643Som jakke har jeg valgt denne armyinspirerede sag fra Zizzi. Det har jeg gjort, fordi den sammen med skoene (der bryder min egen regel om ingen sneakers til kjole, men jeg elsker de her og er derfor muligvis blevet omvendt) er med til at dresse kjolen lidt ned. Smed man et par stilletter på til den i stedet, ville den sagtens kunne fungere til en udeaften også. Endnu en fordel ved slå-om-kjolen generelt.

Zizzi er et mærke, de færreste vist har synderligt positive associationer til, og det er synd, for de re-vampede faktisk sig selv for nogle år siden og laver nu en masse rigtig fine ting og knap så mange teltdesigns i hidsige farver. Man kunne måske argumentere for, at de burde ændre deres navn for at slippe af med det blakkede ry, men det må de selv ligge og rode med. 😉

Plussize leverer rigtig mange fine ting, men guderne skal vide, jeg mange gange finder noget pænt tøj fra forskellige mærker, jeg ville ønske kom i min størrelse. Som fx når H&M laver designsamarbejder, der kun går op i en (lille) 42 eller rundt regnet alting fra Zara. På mange måder er man stadig virkelig begrænset på shoppingområdet som en str 42+. Heldigvis er flere og flere shops (i særdeleshed online shops) begyndt at lade deres kollektioner gå op i større størrelser. Der er Ellos blandt andre pissestærke, så har man fx set sig lun på deres nye ‘Iconic Essentials’-kollektion, som – duh – er en samling af de allermest ikoniske/klassiske beklædningsdele, er jeg virkelig glad for at kunne berette, at den altså faktisk går helt op i en str. 52. Det er altså eddergod stil.

img_5624Vi runder af med et billede, hvor jeg giver den fuld skrue med se-drømmende-ud-i-horisonten-posering. Man er vel blogger… 😉

   

20 kommentarer

  • Caroline

    Ét det Randers blokken i baggrunden?! 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Du ser pisse godt ud Miriam – lækre lady

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er faktisk virkelig fin, den slåomkjole. Har selv svært ved at finde nogle i “almindelige” butikker (er en 42), på grund af overarme eller for bred ryg/store kasser 😀 Og så bliver de tit pææænt korte!
    Taler tit med min kollega om det der med at være midt i mellem almindelige størrelser og plus size.
    Det fik hende til at skrive denne:
    http://mydailyspace.dk/2016/09/shopping-stor-lille-plussize/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Ja, det med at de er korte er som regel det økonomiske aspekt. Mindre stof, du ved. Men det er skideirriterende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg er i samme situation som dig – i særdeleshed på grund af mine bryster, hold op de har giver mig mange problemer når det kom til at købe tøj. Der er altså bare taget lidt mere hensyn til dem i plus size tøj, og det er uden at det poser alle andre steder på en uheldig måde.
    Jeg havde det virkelig stramt med Det, første gang jeg købte noget fra en plus size kollektion, men det sad bare SÅ godt. Så kan det jo være ligegyldigt hvad der står på mærket i nakken 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    For helvede Miriam. Det første billede ❤ Flot og flirty. Jeg er straight, men alligevel – Ku’ godt. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Larsen

    Fed kjole!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Den kjole klæder dig mega godt! 😊
    Tak for et fint indlæg! Spændende tanker om plussize-begrebet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan skal et fashionindlæg skuldres. Du ser fremragende ud. Tak for info. Jeg er også en Tween😬
    Dbh Sabrina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Super fint indlæg! Jeg er selv lige i midten – bruger en 44/46 og bliver altid super inspireret af dine tøjindlæg! Mit “problemområde” (hader det ord) er min mave efter to børnefødsler. Din mave ser altid så flad ud! Hvad gør du? Eller er du bare så heldig at det kun sætter sig på brysterne? 😍 Tak for inspirationen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Altså, det er det bedste, nogen nogensinde har sagt til mig, men det er den virkelig ikke! Jeg tror bare, det er heldige vinkler! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Du og outfittet ser knald godt ud! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shhh... #190