WTF: Min særhed

Apropos særheder…

billede…Så har jeg en, som jeg unægteligt må have til fælles med nogle af jer derude. Jeg bliver sindssyg, hvis jeg fx ser en skuespiller i en film og ikke kan komme i tanke om, hvor jeg kender vedkommende fra. Altså hvilken anden film/serie. Eller hvis jeg har én linje fra en sang på hjernen og ved grød ikke kan huske, hvilken sang den kommer fra. Eller hvis jeg ikke kan huske navnet på en skuespiller, selvom jeg kan se hans ansigt knivskarpt for mig. Det er ikke bare sådan noget, der irriterer mig en lille smule, jeg bliver nærmest besat og helmer ikke, før jeg har løst gåden.

Før i tiden kunne jeg finde på midt om natten at sende en sms til min søster. “Hey, den der teenagefilm, hvor Freddie Prinze, Jr. skal gøre Rachael Leigh Cook til prom queen, hvad er det nu den hedder?” Og hun ville svare: “Den hedder ‘She’s All That’, og du er så mærkelig!” Internettet med diverse lyricsider og IMDB har med tiden heldigvis gjort det lettere for mig. Nu googler jeg bare, når jeg er i tvivl, indtil jeg finder ud af, at Clay fra ’13 Reasons Why’ også er den lille dreng, der ikke har nogen ører i det der ene afsnit af ‘Grey’s Anatomy’. Mystery solved!

Nogle mysterier forbliver desværre bare uforløste. En aften var jeg på Café Sommersted, hvor jeg mødte en pige, som jeg ved, jeg har set før. Måske har vi gået i børnehave sammen, eller måske har hun engang været med i et semiobskurt realityprogram? Jeg ved det ikke, men jeg vidste, jeg kendte hende! Jeg spurgte hende, indtil hun begyndte at synes, jeg var virkelig underlig, men jeg fik hende aldrig placeret. Min veninde mødte i øvrigt en sød fyr den aften, og i dag er de gift og har to børn, og så kan I selv gætte jer til, hvor lang tid det er siden. Og det irriterer mig stadig.

Hvis I har det som mig, kan I måske også sætte jer ind i det vanvittigt frustrerende ved at have en sang på hjernen i ugevis uden at være i stand til at identificere den. Bare den samme stump musik igen og igen. Normalt ville jeg selvfølgelig bare google teksten, men det var kraftsparkemig et klassisk nummer, og man kan ikke bare google “den starter ret stille, og så kommer der en masse violiner”. Jeg har prøvet alt. Sågar en af de der tjeneste, hvor man kan nynne et melodistykke og få sangtitlen leveret på et sølvfad, men enten er jeg verdens dårligste nynner, eller også er den slags tjenester mere gearet til at identificere Justin Bieber end Bach.

I går dumpede svaret så ned til mig som et lyn fra en klar himmel. Det viste sig at være noget så simpelt som Pachelbels kanon, og jeg har det nu, som om hele verden igen giver mening. Det er simpelthen utroligt, hvordan sådan en lille detalje kan gå og irritere end konstant. Kæft, hvor er det åndssvagt.

Næste gang spørger jeg bare på Snapchat…

   

55 kommentarer

  • Heidi

    Hvad hedder du på snap?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kender det så udemærket! Det er frygteligt imens uvisheden står på. Det kværner bare rundt i hovedet på en. Og nogen gange kommer svaret i et splitsekund men det er så hurtigt væk, at man ikk når at fange det. Hader det!
    Min baby slettede den anden en app på min telefons forside og først hertil aften fandt jeg ud af hvad det var. Åh hvor det plagede mig, selvom det jo ikke var en app jeg egentlig manglede. Men Gud hvor var det træls ikke at vide hvilken en det var der var forsvundet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Det er det, der er så irriterende! Det er jo slet ikke nødvendigt at vide!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Det sjoveste er IKKE at Google det. Så træner man sin hukommelse, og hvis man er som undertegnede, så igangsætter det en associationsteknik, der får alle de gode signalstoffer i gang. I stil med: “hvilke andre film husker jeg hende fra….nåh den, hvor hun spillede sammen med ham den mørkhårede, der har lavet voice over til en dokumentarfilm om arkitektur i Paris….åh…Paris….hvad hedder den gade nu i 18. arrondissement, hvor den franske film blev optaget….” Der kan gå timer eller dage, hvor den “kogevask” er i gang. Men det har aldrig slået fejl. Tror faktisk, at ens hukommelse og hjerne kan arbejde “i baggrunden”, mens man stadig arbejder på nye opgaver. Jeg har opdaget, at den hårde vej er den sjove vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Nope – jeg SKAL vide det med det samme, ellers kan jeg ikke koncentrere mig om noget andet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, hvor jeg kender det – jeg troede jeg var den eneste!!
    Jeg fik et melodistykke på hjernen på min i 2012 og det blev siddende og jeg var ved at blive vanvittig, af irritation over ikke at vide hvilken sang det var. Til sidst gav jeg op, få dage efter – PRÆCIS 4 år siden jeg første gang havde hørt sangen – både datomæssigt og tidsmæssigt (fuldstændig sindsygt med synkronicitet) sætter min søster et stykke musik på.
    Over højtalerne spiller melodistykket på sangen, jeg følte jeg var kommet i himlen :)))))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Jeg var engang til jobsamtale – hende der hentede mig ved indgangen og som også var med under samtalen virkede bekendt. Inden samtalen spurgte jeg så om jeg ikke havde set hende før, da hun virkede bekendt, men det mente hun ikke. Efter jobsamtalen kom jeg i tanke om, at vi havde gået i en terapigruppe for lavt selvværd sammen………. jeg fik i øvrigt ikke jobbet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hope

    Enig😄 Google og indb er blevet gode venner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh, jeg kender det så godt! Men efter din reveal af Pachelbel, kommer mit problem så… Hvor f*** er det nu jeg kender den fra??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Haha, da jeg hørte Pachelbels Canon, nåede jeg mange gange at tænke: Er det den jeg tror det er? Altså den hvor den pludselig går: di didde didde di didde di – det var det så heldigvis! Ellers var jeg blevet sindssyg over hvad det mon var for en jeg så tænkte på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Tak, for dig. Nu føler jeg mig ikke så freaky og alene i verden med min “særhed”. Har det fuldstændigt lige som dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Oplevede en kassedame spørge Anders Lund Madsen, om de havde gået i skole sammen.
    Det havde de så ikke.
    For rigtig mange år siden
    genkendte jeg en, der kom cyklende forbi, han råbte i forbifarten: Kender også dig..
    Jeg har stadig ikke fundet ud af.hvem det er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg arbejdede engang i en sådan lidt fancy butik i NYC. Ind kommer en mor og datter og shopper rundt og jeg hjælper dem med at finde, hvad de nu mangler. Moren virkede SÅ bekendt. Jeg var virkeligt tæt på at spørge hende, hvor det nu lige var, at vi kendte hinanden fra. Hvorfor sagde hun ikke selv noget? Kunne hun være moren til en bekendt i min folkeskole? I Århus? Så var det bare underligt, at hun ikke havde nogen accent jo. Fattede først hvem det var, da hun skulle betale og jeg så navnet på hendes kort: Jamie Lee Curtis. Det var i øvrigt sådan en butik, hvor det forventedes, at vi kunne genkende kendisser, så efterfølgende spurgte min chef mig en kende ængsteligt: “Pernille, do you know who Beyoncé is?” 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      …Men ved du så, hvem Beyoncé er? Haha, det er da sjovt! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter

    Havde engang følgende udveksling på IRC:

    Mig: hvad hedder det der orgelnummer, der går ‘ba ba baaaah. Ba ba ba ba baaa baaaa. Ba ba baaaah. Ba ba ba baaaa.’
    E: bachs toccata i d-mol.

    Jeg var ret imponeret. (E er fuldtidsorganist nu.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så det er DET musikken fra Den lille havfrue hedder! Tak!
    Kender det udemærket selv 😆 Det er voldanstrengende når man sidder i en biograf og bare ikke kan slå det op før efter filmen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak… Nu kører Johann Pachelbel på repeat på Spotify… 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg så engang en mand nede i en skønhedssalon, jeg ikke kunne placere. Han var super pæn, så tænkte jeg måske havde set ham i byen.. måske havde jeg arbejdet med ham? Jeg Googlede, Facebookede og linked in’ede men gav til sidst op. To dage efter slog det mig at det var ejendomsmægleren der havde solgt os vores hus! Nærmest råbte det til min mand da jeg kom i tanke om det, men han havde tydeligvis ikke været lige så optaget af mysteriet som jeg 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Hvorfor kender man også så mange mennesker?! Det er jo umuligt at huske dem alle!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg havde også Pachelbels kanon på hjernen efter at have hørt et lille udsnit af symfoniorkesteret spille den til vores personaledag. Jeg kunne ikke selv finde den, så jeg skrev en besked til dem på Facebook og fik det oplyst – hurra for internettet (og den fantastiske klassiske sang) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    Jaa!! I dag faldt snakken mellem mig og min kollega på en fælles bekendt, og vi kunne bare ikke huske hendes navn!! Og det gik os sååå meget på.. 😬😬😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C. Stubbe

    Det med skuespillere i film og serier kender jeg alt for godt!! Jeg er NØDT til at google det, for ellers kan jeg ikke koncentrere mig om resten af serien/filmen. Og sådan har jeg det generelt med alt. Jeg er nødt til at vide det, for at min hoved stopper med at tænke over det xD

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Åh ja! Sent i går aftes kom jeg i tanke om en børnebog, jeg har læst som barn. Jeg kunne huske at den handlede om nybyggere i Amerika og at hovedpersonen var opkaldt efter en svensk sangerinde eller skuespiller. Så jeg googlede og googlede, indtil jeg måtte ende med at undersøge, hvilken kendt svenske kvinde pigen kunne være opkaldt efter… Jeg havde en følelse af at navnet var kort, og startede med L (jeg blander altid L og J sammen) og endte endelig med at finde ud af, at det var operasangeringen Jenny Lind. Jeg lykønskede mig selv med detektivarbejdet, men det hjalp mig ikke videre i processen. Måske skal jeg bruge i aften på samme projekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Laura Ingalls Wilder/ Det Lille hus på prærien?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Jeg har engang forklaret en børnebog jeg kunne huske for personalet på børnebiblioteket. Hun kendte den ikke, men vendte det med kollegaerne. Og de fandt den og fik bestilt den g
      hjem, så mine nevøer kunne få glæden af den. Så måske kan dit lokale biblo hjælpe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Jeg tænker også, en børnebiblietekar må kunne hjælpe! Det er dødfrustrerende, når Google ikke hjælper!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, hvor jeg føler den! Jeg lavede den seriøst TO gange til en fest for nyligt. Først en dude, som jeg vidste jeg havde set før, men simpelthen ikke kunne placere. Vi brugte omkring en time på at løse mysteriet, da det viste sig, at han havde boet på samme kollegie som min veninde! Ret mange teenage-bajere er blevet delt mellem os gennem tiderne, haha. Det begyndte at blive lettere akavet, da jeg efter Mysterie 1 vender mig og kigger på en pige – og så begynder Mysterie 2 ellers. Jeg besluttede mig for, at det måtte være på tide at gå hjem, da jeg fandt frem til, at den stakkels pige i virkeligheden ‘bare’ var min apoteker… Men hey, jeg gik hjem med fred i sjælen 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Kan du seriøst genkende din apoteker?! Så talentfuld er min hukommelse ikke! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak, fordi du skrev, hvad det var for et stykke med klassisk, ellers ville jeg gå og tænke på det i al fremtid og plotte, hvordan jeg lige kunne hjælpe dig. Seriøst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Tak! For den med Clay! Den gik mig virkelig på og fik den aldrig opklaret. Før nu, altså. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Kender jeg alt for godt! Så sent som igår, brugte jeg et par timer på at finde en sang jeg kunne huske fra 00’erne. Et tysk popnummer med en meget sørgelige musik video. Kunne huske årstallet sådan ca… med lidt hjælp fra Google og nogle top 100 lister fra Tyskland, fandt jeg frem til det! Hvad skulle vi dog gøre uden internettet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    IMDb har reddet min røv så mange gange i forhold til at identificere fx hende fra Mom til at have været med i Friends og Ashley fra Pretty Little Liars til at have været med i Beverly hills. Hvis jeg ikke finder ud af det, vil det irritere mig ind til jeg gør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Lige præcis! Jeg sidder bare og stirrer på deres ansigt og går helt glip af handlingen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg ELSKER det her – for har det på præcis samme måde!!
    En gang under en samtale med en veninde havde jeg glemt både kunstner og tekst på en sang som jeg ellers elsker. Tre dage senere vågnede jeg bogstavelig talt op om natten og skrev til hende, fordi jeg kom i tanke om det! Det var forresten Turn me on med Kevin Little (ahem)..

    Og TAK for Clay info. Makes sense now 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MiriamsBlok

      Åh Gud, jeg hader den sang! …Nu får jeg den garanteret på hjernen! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WTF: Min særhed