Vil I være svage med mig?

Kender I det, når man selv har fucket up, og så vil man gerne lige trække nogle andre med ned i sølet, så man ikke føler sig så alene? Det, kære venner, er grunden til dette indlæg. Jeg vidste jo godt, det ville blive svært for mig at modstå internetudsalget, og da jeg så fik en kode per mail om ekstra 15% på Forzieris udsalg, så røg rygraden altså. I ved jo, hvordan jeg har det med rabatter på rabatter. Det er jyden i mig!

Især på taskefronten er den her webhop stærk, og der er ikke så få fine sager – mange sågar til under en tusse. Ud over mærkerne demonstreret ovenfor kan man også finde bl.a. Kenzo, Marni, Marc Jacobs, Diane von Furstenburg og Zadig & Voltaire. Det er et farligt sted!

Koden hedder 922797 og gælder til midnat i morgen. Good luck. (Sagt med skurk fra Taken-stemme.)

(Ingen affiliate, bare rendyrket ondskab! :D)

Kommentarer (6)

  • Følgende scenarie udspillede sig da jeg var færdig med at læse dit indlæg:
    “Uh det lyder rigtig godt. Lækre mærker. Og jeg leder jo også efter en ny taske.” Min venstre pegefinger hænger over “cmd” knappen, min højre har retning mod musen – musen bliver flyttet så den lille pil hænger over det blå link. Jeg ved at trykker jeg på linket bliver jeg ført til udsalgshimlen (og min bankkontos helvede). Jeg er SÅ tæt på. Indtil fornuften (den idiot) overtager styringen fra mit hjerte og mine fingrer bliver hurtigt fjernet fra fristelens lokkende shoppehandlinger. I stedet skriver jeg denne kommentar.
    Åh hvor ville jeg ønske at min hjerte, bare engang imellem, kunne fucke fornuften op og shoppe amok!

Der er lukket for kommentarer.