...And a partridge in a pear tree!

Den pokkers kammertone

Engang imellem får jeg at vide, at jeg er dårlig til at tage imod kritik. Og hvor det helt bestemt er rigtigt, og jeg også flere gange har både erkendt og gjort grin med, at det er tilfældet, så vil gamle læsere også vide, at det er et område, jeg har rykket mig enormt meget på. 
Jeg føler dog behov for at understrege, at bloggen her aldrig kommer til at adoptere en “kunden har altid ret”-politik. Det er min blog. Mit projekt, mit fristed, min baby. Jeg betragter den personligt ikke som en forretning, for jeg tjener lige præcis ingen penge på den. Tværtimod har jeg udgifter ved at have den kørende i form af fx eget domæne og lagerplads hos Photobucket. Misforstå mig endelig ikke, jeg elsker, at der reelt er folk, der har lyst til at læse med. Jeg forstår det ikke helt, men jeg er meget, meget taknemmelig over det. Og jeg sætter utroligt stor pris på det. Men hvis jeg ikke skal ende med at miste mig selv og min glæde ved at blogge, så er jeg nødt til at køre bloggen på mine præmisser, hvilket betyder, at der ind imellem opstår uenigheder mellem mig og nogle læsere.
Jeg er gået fra at se al kritik som et personligt angreb til at være helt vildt glad for konstruktiv kritik. Det er feedback, jeg kan bruge, som kommer fra folk, der vil mig og bloggen det bedste, og som ikke er ude på at jokke mig over tæerne bare fordi. Det er ord, der er lagt omtanke i, og som fortjener at blive hørt og reflekteret over, uanset om jeg ender med at tage dem til efterretning eller ej.
Der er nogle bloggere, der er helt vildt gode til at tage nederen kommentarer med et smil og svare dem i en pæn og ordentlig tone. Som fx dengang en læser forlod Cathrine fra ROCKPAPERDRESSES med ordene “Du er så selvoptaget, selvmedlidende og intetsigende,” og Cathrine forvandlede svadaen til et rigtig fint og selvreflekterende indlæg. Mig? Jeg var nok spasset skråt på den kommentar. Nogen havde seriøst besluttet sig for at gå ind i mit allerhelligste og pisse ud over det hele. Jeg synes faktisk, det er enormt respektløst over for både bloggeren og den enorme mængde tid, der lægges i en blog. Så nogle gange har jeg ikke lyst til at tage det med et smil. Nogle gange har jeg lyst til at gøre opmærksom på, når jeg synes, en nederen kommentar er nederen. Det får jeg tæsk for ind imellem. Det er okay. Man må godt synes, at jeg er en strid kælling, der alt for nemt bliver tøsefornærmet, men det er et af de steder, hvor jeg insisterer på at holde fast i, hvem jeg er. Jeg bliver nemt såret over negative kommentarer, der er ukonstruktive, fordi de jokker på noget, jeg lægger meget arbejde i, og som jeg  faktisk er stolt af. Og ofte lader det til, at der ikke er blevet tænkt over, at det er tilfældet. At jeg sidder i den anden ende og bliver trist.
Sagen er jo den, at man altid kan ytre sin feedback på en ordentlig måde, hvis man lægger bare en lille smule omtanke i sine ord. Der er ingen grund til at skrive “Hallo, kan du kun snakke om katte nu, eller hva’? Det er pissekedeligt!” når man i stedet kunne have lagt en kommentar, der lød: “Der har været rigtig mange indlæg om katte på det sidste. Jeg interesserer mig ikke så meget for dyr, så jeg vil rigtig gerne efterlyse nogle flere indlæg om mænd/sko/selvironi, som jeg er meget større fan af.” Den første kommentar bliver jeg sgu lidt sur over. For nej, selvfølgelig er det ikke alle, der interesserer sig for katte, men det er stadig indlæg, jeg har brugt tid og energi på at fremstille. Og som der er andre læsere, der har nydt at læse, fordi det er et emne, der interesserer dem.
Jeg skal huske at understrege meget tydeligt, at dette indlæg (for en gangs skyld) ikke er et oplæg til debat. Det er et af de tilfælde, hvor jeg er nødt til meget bestemt at sige my blog, my rules for at kunne blive ved med at trives herinde. Og det krydser jeg så alverdens fingre for, at I kan acceptere. Jeg har ikke lyst til at være nødt til at have en knude i maven, hver gang jeg tjekker kommentarfeltet. I kender min jargon, men jeg kender ikke nødvendigvis jeres, hvilket kan skabe en del forvirring i kommentarfeltet. Både fra min side og jeres. Derfor vil jeg meget gerne opfordre til overdrevne mængder konstruktivisme ved kritik (eller alternativt et overforbrug af smileys, så der ikke er tvivl om tone), så bloggen får lov til at blive ved med at være et sted, hvor alle kan nyde både indlæg, stemning og interaktion mellem mig og jer, der har lyst til at læse med. 
(PS: Langt de fleste af jer holder heldigvis tonen rigtig pæn i kommentarfeltet, og det er jeg meget taknemmelig for. Det er imidlertid et emne, der kommer op engang imellem, så derfor tænkte jeg, det var på tide med et opklarende indlæg.)
   

20 kommentarer

  • B

    Jeg tror helt klart også der kommer bedst indlæg, og dermed indlæg der bedst fanger folk når bloggeren skriver om noget der rent faktisk interesserer bloggeren.
    Sikkert også derfor jeg med glæde læser Frank-indlæggene, selv om jeg ikke er katte-menneske 🙂
    Når det er et emne man kan mærke at bloggeren går op i, så bliver jeg fanget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg elsker når ikke-kattefans hænger ved alligevel. Jeg forestiller mig lidt, at det må være den største dealbreaker for folk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lige præcis. Brok for broks skyld har jeg det ret stramt med. Det gavner mig i hvert fald slet ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, enig i den første del. Knap så enig i den anden del. Grundløs kritik er jeg heller ikke fan af, men kritik, der har et formål, synes jeg generelt er nødvendig i rigtig mange aspekter – også udover blogland.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg gør meget for at råbe op om, at det skal være tilladt at komme med kritik. Også selvom det sker, at jeg er en dør til at tage imod den selv. Det må være mit problem. Det skal ikke betyde, at folk kun må komme med roser – men som sagt ser jeg gerne, at konstruktivismen får en nøk opad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg modtager rigtig gerne feedback om, hvad folk gerne vil læse. Jeg skriver selvfølgelig hovedsageligt fordi jeg nyder det, men der er også en helt særlig tilfredsstillelse i at fremstille et indlæg, som folk er vilde med. Men jeg stejler lidt, når det sker, at en person får ejerfornemmelse over bloggen og føler, de har ret til at diktere, hvad jeg skal skrive om. Jeg vil aldrig nogensinde nå det punkt, hvor jeg skriver bare for at gøre folk glade, og jeg ikke selv nyder det mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke noget tv længere, og helt ærligt er Viaplay så utroligt ringe, at jeg gevaldigt overveje at droppe det i år. Det funker ikke helt, når man ikke har en ordentlig kilde til at se det, desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gamle komma ftw!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank er the shiiiizzle! Det er bare desværre ikke så nemt at få gode billeder af ham med kaputski kamera.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SHIT, hvor ville jeg ønske, de lukkede det Nationen-lort ned. Det er simpelthen menneskeheden i sin allerværste form.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille P.

    Jeg er vild med dine indlæg, uanset hvad de egentligt handler om.
    Jeg synes bare du har en superfed måde at skrive på, og det fanger mig.
    Jeg håber du skriver en bog en dag 🙂 Sådan lidt Bridget Jones, chick lit agtig.

    Kærlig hilsen en trofast læser, som måske ikke er kattefan, men som hænger ved 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Slet ikke fordi jeg ikke synes at kritik hører hjemme i en blog kommetar felt… for det gør det. Den konstrutive og saglige kritik – det andet bræk eller sure opstød må man holde for sig selv. Tænk at bruge værdifuldt liv på at svine andre på deres blog. Get a life … 🙁 kritik bliver man som regel bedre til at tackle med alderen, derimod svinere skal man bare ikke finde sig i. So much love herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne A

    Jeg plejer at have den regel, at jeg ikke skriver på nettet hvad jeg ikke ville stille mig op på en ølkasse og proklamere ud over Rådhuspladsen. Den plejer at virke. Og ja, så synes jeg faktisk at udtrykket om, at hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holde kæft, burde blive praktiseret noget oftere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Helt enig i din pointe om konstruktiv kritik holdt i en god tone. Det bør der være plads til. Jeg magter ikke blogs hvor enhver kritik – selv konstruktivt formuleret – bliver mødt med fornærmede svar. Og slet ikke at alle negative kommentarer slettes, så der kun er rosenrøde rygklapperkommentarer tilbage.

    Thumbs up for blogs med plads til gode sobre kommentarer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Som både du og Skalotteløg nævner, så er det som om at folk glemmer at bare fordi man sidder gemt bag en skærm når man skriver noget, så er der faktisk en modtager i den anden ende. En helt rigtig menneske-modtager, som netop ikke kan se tonefald eller ironi. I hvert fald ikke uden brug af smileys el. lign.

    En ting jeg nogle gange undrer mig over ved negative kommentarer (udover den generelle tone i dem), og særligt omhandlende indhold/emner på en blog er: Hvorfor?
    Som du også skriver, så er det din blog og derfor bør det da helt klart være ok at du skriver om de emner DU har lyst til.
    Hvis man som læser ikke gider de emner en eller anden blogger skriver om, så er det jo ikke sværere end at man lader være med at læse pågældende blog.
    Det burde dog kunne foregå i stilhed. Hvorfor skal man lige sende en sviner afsted, inden man nok alligevel holder op med at læse bloggen. Jeg forstår det ikke.

    Jeg læser et par forskellig blogs fast, og selvfølgelig er der en gang i mellem nogle indlæg, som handler om noget jeg ikke har den store interesse i. But so what.
    Måske er næste indlæg lige noget der rammer mig, eller måske har bloggen skiftet til en retning der ikke længere fanger mig.
    Men ligesom det, som blog-ejer, er i din (jeres) ret til at skrive om hvad i har lyst til, er det min ret som læser, at bestemme om jeg gider læse indlæggene.
    Behovet for at skælde ud/svine til, forstår jeg ikke.

    -B (som ALDRIG bliver et kattemennesker, men stadig nyder beretningerne om Frank 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    http://fielaursen.dk/2015/02/paradise-hotel-tv-droemme/
    Har du set hvem der skal være med i PH?
    Og kommer du også til at lave ugen der gik i paradise i denne sæson? jeg stemmer i hvert fald for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pokkers. Jeg troede lige, du ville komme med nogle vise ord vedrørende komma-debatten. Lol.
    Ps. Du gør det skide godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Brix

    Du er sød. Og jeg elsker Franke-indlæg. Mere Frank til folket! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så tydeligt at se på både blogs, facebook og – ganske særligt – nationen.dk, at skærmen får folk til bare at skrive præcis, hvad de tænker. Hvilket ikke altid er konstruktivt. For du har helt ret, alting KAN jo formuleres konstruktivt, hvis man altså vil modtageren det godt. Det er ikke alle, der lige får tænkt over det, inden de trykker “send” (vælger jeg at tænke. For det er vel ikke fordi, de vil gøre modtageren ked af det.)

    Så ja, formuleringer (og smileys!) er sååå vigtige, ligegyldigt om man er ord-nazi eller bare helt almindelig afgangselev fra folkeskolen. Super godt, ærligt og følsomt opråb. Jeg håber, det virker efter hensigten, både på din blog og alle andre steder, det kunne give genlyd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...And a partridge in a pear tree!