Jeg er jo Bridget Jones #111

Toppen af bloggen

Det er i dag den 30. december, hvilket betyder, at jeg traditionen tro skal til familietamtam nummer to på lige så mange dage. Den 29. har min mormor nemlig fødselsdag, og den 30. havde min farfar fødselsdag, så de to dage er hvert eneste år proppet med akavet smalltalk og proletarmad for fuld skrue, mens vi ihærdigt prøver at komme hinanden ved.

I mellemtiden har jeg smidt en lille top fem sammen over årets mest læste indlæg. Selvfølgelig inkluderer den lidt bloglanddrama/-debat, men også noget lidt mere let. Enjoy!

1. På førstepladsen finder vi et humoristisk indlæg, hvor jeg undrer mig over sære bloggervaner. Hvorfor går de kun i basistøj? Hvorfor beder de om feedback og efterfølgende nægter at tage imod den? Der er ingen, der ved det…

2. På andenpladsen er indlægget, der startede det hele. Jeg havde fundet ud af, at Fie Laursen anbefalede sine læsere at shoppe på en webshop fyldt med kopivarer uden at fortælle dem, der var tale om fakes. Dengang var jeg usikker på, om det var bevidst eller ej og snakkede derfor også lidt om, hvor vigtigt det er, at der er tillid mellem blogger og læser.

3. Før jeg startede små blogs-konceptet, lavede jeg et par andre indlæg med bloganbefalinger, hvor også nogle større blogs var på listen. Jeg delte mine yndlingsblogs op i to kategorier, og indlægget om de udvendige bloggere kom altså ind på en tredjeplads over mest læste indlæg. (Indlægget om de indvendige ramte en også meget acceptabel niendeplads.)

4. Apropos små blogs-konceptet, så kom nummer to af slagsen ind på en fjerdeplads. Det var, dengang jeg snakkede lidt om hjertesmerte og anbefalede andre mennesker, der også godt kunne lide at snakke om den slags.

5. På femtepladsen kommer et indlæg, jeg ikke længere er helt så stolt af, som jeg var engang. Det kom i respons på et indlæg, Katrine Krøjby tilbage i maj skrev om kvindelig omskæring. Hendes var et sponsoreret indlæg, som skulle have gjort opmærksom på realiteten af problemet, men endte med at signalere “vi skal blande os uden om ting, vi ikke har forstand på.” Visse steder nærmede det sig sågar et forsvar af gerningen og en kritik af UNICEF. Og jeg var rødglødende af raseri. Så meget, at jeg ikke lige fik trukket vejret dybt et par gange, før jeg satte fingrene til tastaturet og fik min vrede ned på papir. På den måde røg der en del mere saglighed i svinget, end der plejer, og der blev sagt nogle hårde ord, som kunne være blevet sagt bedre.
For en god ordens skyld skal jeg dog lige sige, at jeg mente og mener hvert et ord. Al min respekt røg for Krøjby der, og hun er stadig ikke at finde på min Bloglovin’. Men ikke alt, der kom ud, var konstruktivt, og det er jeg umådeligt ked af. Hun slettede i øvrigt senere selv sit indlæg på grund af den massive kritik, det modtog.

Er I overrasket over, at toppen ser sådan ud? Og er der nogle indlæg, I selv ville have smidt derop?

   

8 kommentarer

  • Kristine

    Me neither, men netop det slogan passede så godt her 🙂 og det var bestemt en kompliment. Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes faktisk, BD er blevet bedre til at udvide deres blogs… På den anden side har de nu så mange, at jeg har opgivet at følge med i, hvornår de får nye ind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yikes! Jeg tager det som en kompliment, selvom jeg ikke just er stor fan af EB! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Har også droppet BD helt efterhånden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Josefine, og velkommen til! Du bliver bare hængende alt det, du orker – så fixer jeg lige fejlen i mellemtiden. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Kære Miriam.
    Jeg har først fundet din blog for et par dage siden, og har siden da brugt alt for mange timer på at læse tilbage i arkiverne og grine af (især) dine Bridget Jones- og sprogindlæg. Bliver nok hængende herinde lidt endnu, og derfor et indlæg som dette som sendt fra himlen. Men men men… linket til de indvendige blogs sender mig dog til de udvendige, og det går jo ikke når jeg nu ret så gerne vil læse begge indlæg 😉

    Godt Nytår

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg nød især at læse nr.3 – og var meget enig hele vejen igennem. Nr. 5 er jeg vist gået glip af – men jeg læser stort set ingen BD blogs mere – der er dog lige få, få undtagelser.

    Elsker i øvrigt præcis sådanne indlæg. Og mest af alt, så elsker jeg ønsker mig en rigtig buttet Frank-missekat. Højeste ønsker ever. Og for filans hvor er det ærgerligt, at kæresten ikke er helt enig :((

    Lika

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Det er præcis den slags indlæg der gør at jeg elsker din blog. Miriam tør, hvor andre tier, for nu at bruge et omskrevet ekstrabladsslogan 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er jo Bridget Jones #111