20 spørgsmål

Det er lang tid siden, der har været sådan et random facts-indlæg, men fordi det faktisk er virkelig svært at finde på sære oplysninger om sig selv, (og jeg kun lige blogger for at få tiden til at gå, mens broccolitærten bager,) så har jeg bare nakket et af de der klassiske spørgeskemaer.

Hvad forlader du aldrig dit hjem uden? Mine nøgler og min læbepomade.

Hvad er dit yndlingsmakeupmærke? Bummelum. Altså, når vi snakker negle, så er det A-England. Ellers er det svært. Jeg har ikke fundet et virkelig godt allround makeupmærke, der ikke tester på dyr endnu. IsaDora, måske.

Hvad er din yndlingsblomst? Det er nok liljer, hvilket er lidt irriterende, fordi de er giftige for katte, og Frank æder alle blomster, jeg kommer hjem med.

Yndlingstøjbutik? Online er det stensikkert Asos. Offline må det være H&M. I ved, fordi jeg er så pisseoriginal.

Hvilken parfume bruger du? Jeg sværger til Daisy fra Marc Jacobs. Er dog løbet tør for nylig, så jeg håber grangiveligt, der dukker en op under juletræet!

Høje hæle eller flade sko? Ha! Heels, darling! (I Mariah Careys stemme)

Får du gode karakterer? Som regel, ja.

Yndlingsfarve? Koboltblå og dyb mørkerød.

Drikker du energidrikke? Kun når der bliver væltet et shot Jägermeister ned i!

Drikker du ofte juice? Nej. Og temmelig mærkeligt spørgsmål i øvrigt.

Kan du lide at svømme? Nej. Jeg er virkelig ikke en vandhund! Er dog temmelig begejstret for karbade.

Bruger du en gaffel, når du spiser pomfritter? Nej. Friturefingre ftw!

Yndlingscreme? Må bestemt være Vichys mirakelmiddel!

Vil du gerne giftes en dag? Ja. Hvis jeg kan finde en mand, der er mig værdig. 😉

Bliver du nemt sur? Egentlig ikke. Med mindre jeg er stresset eller virkelig træt. Så er jeg per definition en kælling!

Kan du godt lide at jagte spøgelser? Kun indirekte gennem Sam og Dean Winchester.

Har du nogle fobier? Edderkopper, selvfølgelig. Har også udviklet en snært af agorafobi det sidste års tid, hvilket er temmelig øv.

Bider du negle? Nej. En af de få dårlige vaner jeg ikke har!

Har du nogensinde haft en nærdødoplevelse? Næh. Hvor er jeg egentlig kedelig…!

Drikker du kaffe? Nej. Ikke med mindre der virkelig ikke er en anden udvej. Jeg elsker duften af det, men afskyr smagen.

Kommentarer (9)

  • Sugarpill er et enormt godt makeup-mærke, der ikke tester på dyr! De fleste af deres produkter er også veganske, hvis du skulle være interesseret i den slags. Der er dog rimelig meget pang over det, så hvis du leder efter naturlige farver, er det nok ikke dér du skal kigge.

  • Æv ja, vores små kræ æder alt hvad der kommer ind i hytten. Buketter, planter, you-name-it. Alt. Og det er næsten stressende at skulle på Google hvad gang nogen kommer med blomster f.eks. værtindegave (hmm… lyder som om det er oftere end det egentlig er, tsk tsk). Har opgivet og krydser fingre for at folk giver chokolade i stedet 😉

  • Åh, bare for lige at være lyseslukker, ikke? Men Vichy er ejet af L'oreal, der tester på dyr.. så nogle af Vichys indholdsstofer kan sagtens være testet på dyr 🙁 Her kan du se listen over hvilke firmaer der tester på dyr, hvor Vichy desværre står på.
    http://www.mediapeta.com/peta/PDF/companiesdotest.pdf
    Jeg har også hørt at Marc Jacobs dufte er testet på dyr, men de står ikke på den her liste (ved dog ikke om de er ejet af et andet firma?) Men Daisy er min absolutte yndlingsduft, så jeg ville blive så ked af det, hvis den også blev testet på dyr..

  • Eij, jeg vidste ikke, at Vichy var ejet af loreal. Fuck! Det er så pissesvært at holde sig opdateret på den front, altså. Men tak for info. Jeg må lede efter en ny mirakelcreme så. 🙁

  • Jeg er helt enig :/ Der er så mange af mine yndlings produkter, der har vist sig, at være ejet af L'oreal (jeg tror nærmest de ejer alt!). Du kan prøve på iherb.com (og hvis du beslutter dig for det, så har jeg en kode til 5$ rabat QOY449), de sælger enormt mange ansigtscremer der ikke er testet på dyr – men jeg kan desværre ikke anbefale nogen bestemt, da jeg stadig forsøger at finde en, der er fantastisk :/ Dem fra Alba botanica er dog ganske udmærkede – men jeg har ikke prøvet nogen, der har gjort noget drastisk positivt for min hud :/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.